Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 175 – September 1999 – side 5

Halal-slagt de hellige danske køer

Margit Johansen

Brøndbys borgmester Keld Rasmussen har igen gjort sig uheldig bemærket.

Han har forbudt halalkød i kommunens daginstitutioner og dermed sat sig
som overdommer, både over for forældre-bestyrelserne i daginstitutionerne og overfor, hvordan integration af indvandrere skal ske.

Indvandrene skal gøres til frikadelle-danskere, det er Keld Rasmussens form for integration.

Så hvad er det Keld Rasmussen, og flere med ham, bekymrer sig for? Vil Keld  Rasmussen & Co forbyde pizzaer, pasta, fetaost, lasagne og risotto? Nej det vil han ikke, for det er alene muslimske elementer, der rases imod.

Dumhed og  uvidenhed giver grobund for mange fordomme. Halal-slagtninger foregår faktisk dyreetisk forsvarligt, selvom SFs rådmand i Århus, Niels Erik  Eskildsen, bruger det som begrundelse for at støtte et forbud.

Det er beskæmmende at en SF’er ikke bekymrer sig om demokratiet i daginstitutionerne og om religionsfriheden, men i stedet løber med i en anti-muslimsk hetz.

At sætte dyreetik så højt er helt til grin, når man i øvrigt ser på fødevareproduktionen herhjemme.

Fornylig havde vi diskussionen om de muslimske kvinders ret til at bære tørklæde på arbejde. Selvfølgelig har de ret til det, hvis vi mener noget med religionsfriheden.

Fordommene om, at kvinderne tvinges til at gå med det, og at det derfor er udtryk for kvindeundertrykkelse og sort middelalder, er helt ramt ved siden af.

For langt de fleste muslimske kvinder er det et personligt og nøje overvejet valg, som signalerer et tilhørsforhold til bestemte værdier.

Også mange unge danske piger signalerer et tilhørsforhold, f.eks. ved at sulte sig eller endda blive anoreksiske, for at føle sig accepteret i en verden med et helt forskruet skønhedsideal.

Integration handler ikke om at vi alle bliver ens, men at der, i fællesskab, skabes et grundlag for alles deltagelse.

Et forbud mod halalkød vil føre til, at mange muslimske forældre trækker deres børn ud af daginstitutionerne. Det er ikke det vi ønsker, men tværtimod lige rettigheder for alle.

Se også:
SAA 175: Integration – ikke mere politi: 2. generationsindvandrere gøres til syndebukke
SAA 175: Odense, Nørrebro: Politiet løser ingen sociale problemer

Flere artikler fra nr. 175

Flere numre fra 1999

Se flere artikler af forfatter:
Margit Johansen

Siden er vist 1824 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside