Socialistisk Arbejderavis
Nr. 181 – Marts 2000 – side 7
Marxisme i hverdagen
Er borgerligt demokrati et værn mod fascisme?
Martin B. Johansen
Hvis man diskuterer med borgerlige om, hvordan man undgår en fascistisk regering, så vil de ofte svare, at det borgerlige demokrati er stærkt nok til at bremse fascisterne.
“Selv fascister er nødt til at respektere lovgivningen, de parlamentariske spilleregler og menneskerettighederne. Hvis alle demokratiske partier står sammen, så kan man holde fascister uden for indflydelse.”
Nogenlunde sådan lyder de borgerliges argument.
Men konkrete erfaringer fra historien viser, at fascister sagtens kan komme til magten ved at overholde parlamentarismen – for derefter at afskaffe demokratiet. Hitler som eksempel. Det mest beskæmmende eksempel er Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933.
De tyske nazister havde ikke flertal i parlamentet, da Hitler blev udnævnt til rigskansler i januar 1933. Tværtimod var nazisterne gået tilbage til ca. 33 pct. ved det seneste valg i november 1932.
Samtidig gik venstrefløjen frem. Det var altså op til andre kræfter end nazisterne selv at afgøre, om Hitler skulle til magten.
Og der var stærkt konservative kræfter i militæret og storkapitalen, der var villige til at løbe risikoen ved at have et åbenlyst antidemokratisk parti som nazisterne ved magten.
Tyskland var i starten af 1930'erne i økonomisk kaos med stor inflation og enorm arbejdsløshed. På det parlamentariske plan var situationen præget af svage og ustabile regeringer, hvor de borgerlige partier blev tvunget til at vælge mellem at samarbejde med enten socialdemokraterne eller nazisterne.
I sidste ende faldt valget på nazisterne. Årsagen var, at ikke mindst storkapitalen krævede de stigende udgifter til understøttelse skåret kraftigt ned, samtidig med at de ville sætte en stopper for protester og modstand fra arbejdernes side.
En sådan politik kunne ikke gennemføres sammen med socialdemokraterne, men i nazisterne havde storkapitalen et parti, som ville gennemføre nedskæringerne. Samtidig havde nazisterne opbygget en terrororganisation af 400.000 stormtropper, som var villige til brutalt at bekæmpe fagforeningerne og arbejderpartierne.
Storkapitalen valgte derfor at satse på Hitler som instrument til at varetage dens økonomiske interesser.
Socialdemokraterne accepterede Hitlers udnævnelse, fordi alt foregik inden for det borgerlige demokratis spilleregler.
Resultatet var en katastrofe: Først blev titusindvis af socialister og fagligt aktive smidt i koncentrationslejre eller henrettet, siden kom jødeforfølgelserne og dernæst anden verdenskrig og Holocaust.
Starten på alt dette skete inden for de demokratiske rammer.
Haider som eksempel
Et mere aktuelt eksempel er situationen i Østrig, hvor Haiders Frihedsparti er blevet optaget i regeringen.
Frihedspartiet er ganske vist ikke så åbenlyst fascistisk som nazisterne, men man skal ikke tage fejl af hensigterne.
Haiders berygtede udtalelser om Hitlers koncentrationslejre og de “hæderlige” SS-soldater er ikke svipsere, som nogle overbærende kalder dem, men er velvalgte udtalelser, der skal tjene til at gøre Hitlers metoder stuerene i debatten.
Selv om situationen i Østrig er knap så dramatisk som i Tyskland for 70 år siden, så er der nogle ligheder.
Først og fremmest økonomiske problemer og kapitalens krav om sociale nedskæringer. For at gennemføre denne politik har de borgerlige lukket Haiders parti ind i varmen trods hans klare sympatier for nazismen.
Når det borgerlige demokrati altså ikke er et sikkert bolværk mod fascisme, skyldes det, at demokrati ikke er et fundamentalt træk ved kapitalisme. Tværtimod kan kapitalisme sagtens fungere under et diktatur.
For kapitalen er hensynet til økonomien altid det vigtigste, og i kritiske situationer er de villige til at skubbe de demokratiske hensyn til side.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed