Socialistisk Arbejderavis
Nr. 182 – Maj 2000 – side 13
Studerende og kampen for socialisme
Nye stramninger er diciplinering
Mikkel Birk Jespersen + Niels Schiel
Radikale undervisningsministre har ofte været med til at forringe uddannelsesforholdene. Vestager er ingen undtagelse. Som det fremgår af nedenstående artikel, er angrebene på gymnasieelever langt fra ovre, tværtimod synes de at fortsætte i en lind strøm.
Gymnasielever vil for fremtiden blive tvunget til at knokle endnu hårdere end før. De skal gå mere i skole, og de får kortere tid til at læse til eksaminer og til at gå til dem.
Dette skyldes de kommende ændringer i eksamenstilrettelæggelsen, som konkret lyder på, at fra og med næste skoleår bliver gymnasiernes eksamensperiode sat drastisk ned. For 3.g’erne betyder det f.eks., at den mundtlige eksamensperiode nedsættes fra 4 til 3 uger, og det hidtidige princip om højst én prøve pr. elev pr. uge forlades.
Samtidig går der rygter om, at eleverne ikke længere skal forvente mere end max. 4 dages, hvor de har mulighed for at forberede sig til de enkelte prøver, da det fremover ikke vil blive offentliggjort før midt i perioden for den skriftlige eksamen, hvilke prøver de skal op i.
Hykleriske ‘hensyn’
Ændringen begrundes af folketingspolitikerne med, at eleverne ikke længere skal snydes for de undervisningstimer, som de mister pga. diverse fællesarrangementer samt studieture.
Men deres løsning vil ikke resultere i bedre uddannede elever. For gymnasieelevernes vedkommende vil stramningerne komme til at betyde mere disciplin og mere stress.
Det har intet at gøre med, at man ønsker at give eleverne “de undervisningstimer, de har krav på”. Det her handler ene og alene om, at gymnasieeleverne skal lære at knokle. De skal disciplineres, så de kan blive en del af en for arbejdsgiverne velfungerende arbejdsstyrke, når de engang skal ud på arbejdsmarkedet.
Det var også det, det handlede om, da politikerne sidste år nedsatte den tilladte fraværsprocent fra 15% til 10%. For eleverne betyder det reelt set, at mange er nødt til at gå i skole, selv om de er småsyge.
I stedet for at fremme indlæringen vil disse indgreb snarere komme til at betyde undertrykkelse af eleverne, da man herved alene opnår, at den kommende generation bliver tvunget til fremover at tilpasse sig de krav, der bliver stillet til dem ovenfra. Men det er måske også hensigten!!
Udemokratisk
Disse tiltag – både den forkortede eksamensperiode og den nedsatte fraværsprocent – er allerede blevet gennemført uden at hverken GLO eller DGS – de to elevorganisationer, som varetager gymnasieelevernes interesser – blev hørt før tingene var sat igennem.
Der har ikke været nogen som helst intentioner om, at elever og lærere skulle tages med på råd, selv om det er deres dagligdag, der bliver påvirket af disse forringelser. Der har ikke været nogen form for demokratisk debat.
Hvis vi vil have forringelserne trukket tilbage og have indflydelse på de ting, der former vores dagligdag, kræver det, at vi selv kæmper imod de uretfærdighed, der bliver begået imod os.
Der skal aktivitet nedefra til for at stoppe politikernes eftergiven for erhvervslivets interesser – elever og lærere må stå sammen og gennem strejker, demonstrationer og besættelser slå angrebene tilbage og skabe et uddannelsessystem, der er til for os.
Se også:
SAA 182: Studenternes rolle i klassekampen
SAA 182: DTU: Uddannelse for erhvervslivet
SAA 182: På kanten: Store Hjerner fra BON-BON
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed