Socialistisk Arbejderavis
Nr. 182 – Maj 2000 – side 13
Studenternes rolle i klassekampen
Konni Nørlem
Studenter har spillet en afgørende rolle i mange oprør. Og reelt er de fleste studerende en del af arbejderklassen. Så selvom vi i IS mener, at arbejderklassen er central i opgøret med kapitalismen, så er det vigtigt at vinde radikaliserede studenter for socialisme, argumenterer Konni Nørlem i denne artikel.
I IS har vi en klar forståelse af, at det er arbejderklassen, som har nøglen til at lamme det kapitalistiske system og erstatte det med arbejdermagt og socialisme.
Og formålet med IS er at opbygge en masseorganisation forankret i arbejderklassen. Alligevel ser vi et stort potentiale i studerende og gymnasieelever og mener, at det er vigtigt, at IS forholder sig til denne gruppe og vinder dem som medlemmer.
Tilhører arbejderklassen
Unge studerende og skoleelever lever generelt under de sammen vilkår som arbejderklassen og er katalysator for arbejderklassens utilfredshed og kamp mod det bestående. De er samtidig en gruppe, hvor forholdsvis mange vil interessere sig for politiske ideer og engagere sig i politik.
Det er vigtigt at slå fast, at de fleste mennesker, uanset om de tilhører arbejderklassen, begrænses og undertrykkes af de bestående samfundsforhold og derfor objektivt set har interesse i at tage del i kampen for et socialistisk samfund.
Det gælder altså også for hovedparten af de studerende. Selvom rekrutteringen til især de videregående uddannelser stadig er social skæv, er de tider for længst omme, hvor det kun er overklassens børn, der får en uddannelse.
Virkeligheden for de fleste studerende er, at de lever som fattigrøve, hvis de da ikke har så meget erhvervsarbejde, at det går ud over studierne.
Desuden er uddannelsessystemet så drænet for ressourcer, at både indholdet af og rammerne for uddannelserne er meget utilfredsstillende.
Mange studerende har, når de starter, et ønske om at fordybe sig og forholde sig kritisk til deres fag og det samfund, som det er en del af. Men stigende effektivitetskrav sammen med nednormering af uddannelsestiden, mindre undervisning og vejledning samt voksende holdstørrelser og lokale mangel, gør det svært for de studerende at fastholde visionerne og engagementet.
Erhverslivet på banen
Også i uddannelsessektoren er det mere og mere tydeligt, at vi lever i et samfund, hvor mennesker, frihed og kreativitet må vige for kapitalens behov.
En stadig større del af forskningen finansieres, og dermed styres af det private erhvervsliv, som senest Dandysagen har vist.
Også udbud og indhold af uddannelserne målrettes mere og mere de krav erhvervslivet definerer.
Så både hvad angår levevilkår og faglighed begrænses de studerende af, at vi lever i et kapitalistisk samfund.
Samtidig vil de fleste af de studerende, når de engang er færdig, komme til at være en del af arbejderklassen, lønmodtagere uden større kontrol over deres eget arbejde. Et lille mindretal vil få ledende stillinger, og de allerfærreste vil komme til at tilhøre magteliten.
En kollektiv kraft
Studerende og skoleelever udgør en kollektiv kraft, der kan aktionere for at forbedre egne vilkår, men som også kan slås for spørgsmål af mere generel karakter, der rækker ud over deres egne umiddelbare interesser.
Der er talrige eksempler på, at studenternes kamp har været en katalysator for arbejderklassens vrede og sat gang i deres kamp mod det bestående samfund.
Senest har vi set det i Indonesien, men f.eks. også oprøret i Paris ‘68 blev startet af studenteraktioner, der spredte sig til generalstrejker og fabriksbesættelser, som fik præsident de Gaulle til at flygte ud af landet.
Det var også studenter, der startede protestbevægelsen mod USA's krig i Vietnam og som tvang USA ud til sidst. Det var studenter, der startede protestbevægelsen mod Milosevic, og studenter, der startede oprøret i Kina, der endte med massakren på Den Himmelske Freds Plads. Eksemplerne er utallige.
Det altså afgørende at vinde radikaliserede studerende for revolutionære, socialistiske ideer. Især nu, hvor vi ser en voksende radikalisering hos unge. Det er ikke afgørende, at man tilhører arbejderklassen for at være revolutionær socialist. Det afgørende er forståelsen af, at ideerne om en bedre verden først får saft og kraft, når de knyttes til arbejderklassen og vinder massiv udbredelse der. Foruden arbejderklassens aktive medvirken i kampen mod det bestående samfund, kan magthaverne isolere og knuse oprørske studenterbevægelser, som vi f.eks. så det i Iran sidste år.
Derfor er det vigtigt, at studerende er med til at opbygge et socialistisk alternativ, som kan vinde rodfæste i arbejderklassen.
Se også:
SAA 182: Studerende og kampen for socialisme: Nye stramninger er diciplinering
SAA 182: DTU: Uddannelse for erhvervslivet
SAA 182: På kanten: Store Hjerner fra BON-BON
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed