Socialistisk Arbejderavis
Nr. 184 – August 2000 – side 6
IMF hærger i Afrika
Jørn Andersen
Mange mennesker opfatter Verdensbanken (VB) og IMF, Den Internationale Valutafond, på linie med humanitære organisationer: De er med til at hjælpe, hvis økonomien er gået helt i smadder. Men intet er mere forkert.
IMF og Verdensbanken er kyniske aktører i et spil, som handler om profit. Deres medspillere er især regeringerne i USA og de tidl. europæiske kolonilande, hvis militær uden tøven står til rådighed, når økonomisk afpresning ikke er nok.
Intet sted er dette tydeligere end i Afrika.
Efter 2. verdenskrig opgav de gamle kolonimagter de fleste af deres kolonier, ofte fordi de blev tvunget til det af nationale befrielsesbevægelser. I Algeriet f.eks. tog det 20 år og 100.000-vis af menneskeliv at få smidt Frankrig ud.
De nye afrikanske regeringer var tvunget til at låne penge hos de internationale banker for at kunne opbygge deres økonomier. Så længe verdens-økonomien var i fremgang, var der mange steder håb om at det skulle lykkes.
Men omkring 1980 blev de fleste af dem fanget i en gældsfælde: efterspørgslen på deres varer faldt, det samme gjorde priserne, men gælden skulle stadig betales.
IMF’s dræberkrav
Nogle lande blev helt opgivet. Millioner blev overladt til sultedød eller fattigdom. Men i lande, hvor der stadig kunne hentes profit – ofte via vigtige råstoffer – trådte IMF og Verdensbanken til.
De stillede garantier for at fortsætte lånene. Til gengæld skulle de lokale regeringer gennemføre en brutal privatiserings- og nedskæringspolitik, kendt som “struktur-tilpasnings-programmer“.
Indholdet i dem er ret ens verden over og kan opsummeres i følgende punkter:
- Ingen lønkompensation for inflation
- Offentlige udgifter ned på et absolut minimum
- Forbud mod tilskud til eller priskontrol på dagligvarer.
- Markedet for fx fødevarer skal åbnes for udenlandsk import, hvorved lokale producenter går fallit.
- IMF og VB skal bestemme renten. Resultat: prisstigninger og faldende levestandard.
- Privatisering af statsejede selskaber. I Zambia betød det f.eks 420.000 husstande mistede indkomsten.
- “Arbejdsmarkedsreformer”, som betyder forringet job-sikkerhed og forbud mod mindstelønsregler.
- Knække fagforeningerne. Verdensbanken har beklaget sig over, at fagforeninger i mange tilfælde har bekæmpet strukturprogrammerne.
Og det er faktisk ikke så sært, når man ser på konsekvenser-ne af denne politik (som ligner privatiserings- og nedskæringsideologien her i landet, “blot“ langt mere brutal).
Sundhed forstyrrer markedet
Fx mener IMF og VB, at statstilskud til sundhed medfører uønsket “forstyrrelse af markedet”. Verdensbanken siger, at den samlede årlige udgift til sundhed skal være ca. 50 kr. pr. person. Hvis det overskrides bliver regeringerne straffet økonomisk.
Dette krav udelukker enhver form for forebyggende sundhedsprogrammer. Sygdomme som kolera, leverbetændelse og tyfus er i stærk stigning. Millioner har AIDS pga. en generelt dårlig sundheds- og ernæringstilstand.
Et af de programmer, som Verdensbanken betragter som en succeshistorie, er Ghana. Her tvang banken regeringen til at beskære sundhedsbudgettet med 47 pct.
I Zambia dør hvert femte barn før det bliver 5 år. Gennemsnitslevealderen er faldet fra 54 år til 40 år siden midten af 1980'erne.
IMF og Verdensbanken bekæmper ikke fattigdom, tværtimod, de forværrer den. De forbedringer i lønninger og sociale forhold, som arbejdere tilkæmpede sig i 1960’erne og 1970’erne bliver hastigt rullet tilbage.
Til gengæld kan Verdensbanken investere i bryggerier i Tanzania, dyre privatskoler i Uganda eller luksushoteller i Ægypten. Eller give tilskud til selskaber som Citibank (220 mill. dollars), Exxon-Mobil, Elf og BP (150 millioner dollars) eller Coca-Cola og Pepsi (60 mill. dollars).
Se også:
SAA 184: De rige kræver at de fattige betaler
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed