Socialistisk Arbejderavis
Nr. 191 – Marts 2001 – side 6
Interview med Attac-aktivister
Socialistisk Arbejderavis har talt med ATTAC-aktivister i landets fire største byer.
Mads Peter Klindt er studerende ved Aalborg universitet og har været med til at tage initiativet til oprettelsen af ATTAC-Aalborg.
Hvorfor har du valgt at engagere dig i Attac?
Fordi jeg mener, der må gøres noget ved globaliseringen, som den tegner sig i dag. Neoliberalismen er den herskende ideologi og alle humanistiske idealer tilsidesættes til fordel for en konstant søgen efter profit.
Hvordan kan Attac ændre ved det?
I kraft af sin bredde og sin aktivisme! Selv er jeg uorganiseret. Jeg tror, ATTAC gennem sine medlemmer kan påvirke den politiske dagsorden. Som det ser ud nu vil hovedvægten af vores arbejde have sit fokus på aktioner som f.eks. koncerter imod neoliberalismen, demonstration mod Novo, fordi de f.eks. vil hindre salg af AIDS-medicin til billige penge – de vil score pengene selv og tænker mindre på de mennesker som er berørt af sygdommen!
Men et emne, som udlicitering har jeg også tænkt på. Det er vigtigt at kunne kæde de små lokale kampe sammen med globaliseringen. Danmark er også berørt af neoliberalismen!
EU's topmøde i Gøteborg er nævnt som en mulighed for at bekæmpe neoliberalismen.
Hvordan vil ATTAC-Aalborg mobilisere folk til den aktion?
Jeg håber, nogle af de aktioner, jeg har nævnt, kan fange mediernes opmærksomhed. For at blive en succes skal vi være synlige. Desuden er det vigtigt at skabe et godt billede af Attac.
Vores modstandere ligestiller os ofte med de autonome galninge, som gang på gang fjerner fokus fra en demonstrations formål og over på vold. Kan vi lave fredelige og kraftfulde happenings, tror jeg, vi vil kunne påvirke mange mennesker til at støtte os og møde op på vores møder og aktioner og selv deltage aktivt. Bliver vi mange, kan vi også presse vores sag på politikernes dagsorden.
Miguel Nielsen, København:
Hvorfor har du valgt at gå med i ATTAC?
For mig er det de fire hovedpunkter. Dem bakker jeg 100% op om.
Jeg synes, det er lækkert, at man nøjes med at forholde sig til det, man kan blive enige om, og så holder resten lidt i baggrunden. På den måde er der størst chance for, at bevægelsen kan blive rigtigt stor, og det er enormt vigtigt, hvis vi skal have rettet op på nogle af de problemer, der er i verden i dag.
Hvad er det, der er galt med verden i dag?
For mig er det primære problem den måde, de fattige lande holdes i knæ på. De har jo ikke en chance for nogen sinde at komme på benene, så længe de bliver holdt i en umulig gældsfælde. Og så synes jeg, at systemet i dag generelt sætter penge før mennesker. Det synes jeg er et enormt problem.
Mener du, at ATTAC kan rette op på nogle af de problemer?
Det er jeg helt overbevist om. ATTAC-bevægelsen samler så bredt, at den dårligt kan undgå at blive rigtigt stor. Og når vi er rigtigt mange, der står sammen om de krav ATTAC stiller, bliver politikerne før eller siden nød til at lytte til os og gøre noget ved problemerne.
Johannes Møller Astrup fra Ådalen efterskole ved Århus:
Hvad fik dig til at komme til Attac møde?
Mine lærere på skolen er gamle 68’ere, så de har givet os en masse informationer omkring ATTAC og opfordret os til at være aktive.
Hvilke politiske årsager?
Jeg mener, at fattigdommen i Den tredje Verden er urimelig, og så er der blevet taget nogle ting fra os borgere, som jeg mener, vi skal have kontrol over.
Hvilke arbejdsmetoder mener du, at Attac skal bruge?
Jeg er lidt bange for, at det er en akademisk klub. Jeg håber, at vi kan komme ned på et niveau, hvor alle kan være med. Jeg håber også, at vi ikke kommer til at diskutere hele tiden, men at vi også kommer ud og laver nogle aktioner.
Thilde Hempel, 17 år, gymnasieelev fra Odense:
Hvorfor er du gået med i ATTAC?
Jeg var træt af at sidde på sidelinjen og se på, at andre gjorde noget, og det var nemt at tilslutte sig ATTAC's 4 hovedkrav.
Jeg synes, Tobin-skatten er en rigtig god idé, og jeg synes, det er forfærdeligt, at medicinfirmaerne lægger sag an mod Sydafrika for at lave billig kopimedicin. Medicin der for nogen er livsnødvendig og gør livet udholdeligt AIDS-ramte.
Hvad vil du gøre i ATTAC?
Jeg vil deltage i møder og debatter og andre aktiviteter. Derudover vil jeg prøve at hive mange flere mennesker med – jeg vil vise dem, at ATTAC kan gøre en forskel.
Hvad kan ATTAC i Danmark gøre i forhold til den finansielle globalisering og de uligheder, den skaber?
Vi starter med aktiviteter på lokalt plan og bevæger os mod det globale ved at arbejde sammen med ATTAC-bevægelsen i andre lande. Vi kan lægge pres på politikerne og magthaverne, så de bliver nødt til at lytte til os og gøre noget.
Skal ATTAC mobilisere til EU-topmødet i Gøteborg i juni, og vil du selv tage med?
Jeg mener, at ATTAC skal mobilisere til Gøteborg. Jeg ville selv meget gerne med, men jeg må desværre ikke, og desuden er det midt under eksamenen. Men hvis jeg havde fået lov, kunne det være ligemeget med eksamenen. Istedet for vil jeg være med til at mobilisere en masse andre, for der skal lægges et massivt pres på topfolkene i EU, for at de får øjnene op og gør noget.
“Vores mål er hverken at få præsident Chirac eller premierminister Juppe afsat. Om det er den ene eller anden spiller ingen rolle. De er alle sammen ens. Vi vil beholde vores offentlige sektor og det sociale sikkerhedsnet. Om det så er højre eller venstre, som holder i tøjlerne, er et fedt.”
Udtalelse fra en strejkevagt under decemberstrejkerne i Frankrig 1995 – som satte skub i dannelsen af Attac.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed