Socialistisk Arbejderavis
Nr. 191 – Marts 2001 – side 7
Marxisme i hverdagen
Vil ISU omklamre ATTAC?
Alexander Lassithiotakis
Når ISU’ere deltager i demonstrationer eller i bevægelsesarbejde, markerer vi os også som ISU’ere.
Selv om vi bakker op om et fælles grundlag fremhæver vi også vores egne meninger. Af nogen bliver dette opfattet negativt, som om ISU’ere er parasitter, der springer fra krop til krop og suger blod. Som ISU'er må man således vænne sig til at modtage en del øretæver, men hvorfor fortsætter vi så med at handle som vi gør?
Er vi “bevægelsesparasitter,” der vil dominere og kuppe bevægelsen og profilere os selv?
Bred bevægelse
Selvfølgelig ønsker ISU'ere ikke at kuppe noget som helst. Vi går ind i bevægelser, fordi vi mener, at det er vigtigt, at de vinder, fordi det umiddelbart vil forbedre folks levevilkår. Men lige så vigtigt er det, at en sejr er med til at give folk selvtillid til at tage nye slagsmål. Men vi mener også, at det er en fordel, at der er så mange socialister i bevægelsen som muligt. De kan være med til at rejse diskussioner om alternativet til neoliberalismens afskyelige fjæs.
Derfor ønsker vi også at involvere flest mulige mennesker omkring os i aktiviteter eller progressive bevægelser, f.eks. ATTAC.
Det er også derfor, vi forsøger at være til stede ved så mange begivenheder som muligt. Men dette gør os ikke til snyltere. Ud over at mobilisere så mange som muligt til aktiviteter, ønsker vi også at binde de forskellige begivenheder sammen og give de interesserede vores holdninger.
Som socialister vil vi altid henvende os til de mest radikale i en bevægelse og forklare dem sammenhængen mellem f.eks. krige, nedskæringer, racisme og det system, der skaber disse problemer – kapitalismen.
Det er vi nemlig de eneste til at gøre; i de borgerlige medier betragter man oftest forskellige begivenheder som adskilte fænomener, og denne opfattelse vil således også dominere de fleste ellers både progressive og venstreorienterede aktivister.
Konkret betyder dette, at vi vil kaste alle vores kræfter ind i at opbygge handlekraftige ATTAC-grupper, hvor alle der vil en mere social verden kan være med.
Åbenhed
Samtidig fremfører vi vores holdninger som revolutionære socialister. Og hvorfor? For at kuppe bevægelsen, rekruttere medlemmer og skræmme socialliberalister væk?
Selvfølgelig ikke. ATTAC skal styres og ledes af de aktive græsrødder, have en flad struktur og beholde et bredt grundlag. En sådan bevægelse hverken kan eller vil vi kuppe. Når vi alligevel sælger vores avis til vores medaktivister er det for at give vores input til debatten. Hvis det betyder, at bevægelsen bliver radikaliseret, eller at vi rekrutterer medlemmer fra bevægelsen, er det simpelthen fordi, vi har gode argumenter og løsninger i en grad, ATTAC ikke kan have.
En bevægelse, hvor der ikke er plads til åbent at diskutere noget, der rækker længere end det fælles grundlag, er udemokratisk og vil dermed visne hen og dø.
Traditionen med kun at fremhæve fælles paroler i enhedsarbejde går tilbage til stalinismen, og det meste af den ellers antistalinistiske venstrefløj har arvet arbejdsformen. I stedet for at beskylde os for selvpromovering og kupforsøg burde resten af venstrefløjen stå åbent frem og dele deres ideer og visioner med bevægelsen. Dette var også tilfældet ved det store ATTAC-møde den 24/2 hvor de fleste partier havde lagt materiale frem til aktivisterne. Dette var en helt rigtig ting at gøre, for en bevægelse kan ikke kuppes, når partierne fremlægger deres strategier og holdninger i åbenhed.
Revolutionært parti
ISU’ere ønsker hverken at belære folk eller at lave samfundet om på vegne af andre. Vi ønsker at organisere de bedste folk, for derved at involvere stadig flere mennesker i kampen for en anden verden.
Vi støtter op om ATTAC’s grundlag og vil opfordre alle, der er enige med ATTAC, til at gå med. Samtidig mener vi dog ikke, at ATTAC's krav er nok til at løse verdens problemer. Reformer er nødvendige, men så længe der er kapitalisme, vil der også være ulighed, sult, krig, kriser og racisme. Derfor ønsker vi også at opbygge et netværk af folk, der kan argumentere for socialisme på deres arbejdspladser, skoler og universiteter, for at organisere kampen for socialisme.
Vi er tilhængere af demokrati og debat i bevægelser, men samtidig mener vi, det er nødvendigt at organisere og centralisere vores kræfter i kampen mod de virkelige parasitter – kapitalisterne og deres system.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed