Socialistisk Arbejderavis
Nr. 196 – September 2001 – side 6
Stop de multinationale – Stop GATS
GATS er udsalg af vores velfærd
Ida H. Jakobsen
GATS-aftalen, der i øjeblikket forhandles i WTO, er en handelsaftale, der skal sikre de multinationale virksomheder total adgang til service-markederne i WTO-landene.
Områder, der i mange lande stort set har været på offentlige hænder, står med GATS overfor at blive kastet ud på det private marked i den fri konkurrences hellige navn. En vedtagelse af GATS-aftalen vil udgøre en massiv trussel mod velfærd, miljø og demokratiske rettigheder verden over.
Formålet med GATS (General Agreement on Trade in Services) er at gennemtrumfe en total liberalisering af hele serviceområdet – fra sundhed til arkitektur – således at multinationale virksomheder får ubegrænset tilgang til et langt større marked, end de har i dag.
Dette skal ske, ved at alle "unødvendige" barrierer for tjenestehandelen forbydes, og brud på reglerne kan indstævnes for WTO-domstolen.
Øget ulighed
GATS vil f.eks. indebære, at det kun er tilladt for en stat at bevillige penge til det offentlige uddannelsessystem, hvis der ydes den tilsvarende støtte til alle de private konkurrerende uddannelsesinstitutioner, der er på “uddannelsesmarkedet”.
Vi ser allerede i dag, hvor svært politikerne har ved at bevillige tilstrækkelige midler til folkeskolen, så det er ikke svært at forstille sig massive nedskæringer på de offentlige skoler – til fordel for de private skoler. Dermed vil vi få et uddannelsessystem, der for alvor præges af konkurrence og ulighed – med de fattiges børn på faldefærdige offentlige skoler, og de riges børn på ISS- og McDonald's-ejede privatskoler.
Det samme scenarie vil vi komme til at se indenfor sundhedssektoren, ældresektoren, børnepasning etc. Andre "unødvendige" barrierer, der kan forbydes, er f.eks. love, der skal beskytte miljøet, menneskerettigheder og arbejderrettigheder. Også lokale kvoter på fiskeri for at beskytte udsatte fiskebestande, er en oplagt handelsbarriere.
Det samme er de "besværlige" ordninger som hviletidsbestemmelser for sundhedspersonale og erhvervschauffører. Det vil typisk være lokale love og regler som disse, der kan forbydes gennem GATS.
Fortsat kontrol med militær og pengene
Det eneste offentlige område, der ikke skal liberaliseres er forsvaret og finanssektoren. Verdens magthavere ser det tydeligvis ikke som en handelsbarriere, men som en nødvendighed, at bevare statsligt monopol på såvel det voldsapparat, der sættes ind mod os, når vi gør oprør mod kapitalismens barbari og på de penge, som styrer verden.
GATS er vigtig for de multinationale, fordi aftalen kan sikre dem adgang og dermed profitter fra de enorme markeder, der i dag er i offentlig regi, og hvor formåelt ikke er fortjeneste.
GATS er også vigtig for de multinationale, fordi aftalen vil lovfæste liberaliseringen af hele det offenlige område på præmisser, som gør det enormt svært at rulle privatiseringer tilbage, når de engang er sat igennem.
Dele af aftalen forventes taget op på WTO-topmødet i Qatar i november. Frem til da skal vi gøre ligesom millioner af andre mennesker rundt om i verden, nemlig opbygge den aktive kamp mod liberalisering og styrke kampen mod GATS.
“Sundhed og uddannelse er områder, som er modne til en liberalisering,” udtaler EU-kommissionens chefforhandler i GATS, Michel Servoz.
Stop de multinationale! Stop GATS!
Privatiseringer vil ikke kun ramme befolkningerne i den 3. verden. Også danske familier vil mærke det på alle områder i deres dagligdag. De skal betale for børnenes skolegang, den kollektive trafik bliver dyrere. Vand og el skal købes til helt andre priser end i dag eller det udebliver helt, fordi firmaerne går konkurs, som vi har set det i Californien.
Men allerede nu har forældre i Assens fået en forsmag på konsekvenserne af GATS i et par ISS-drevne børnehaver.
Den 23. august gik personalet i 4 børnehaver i Assens i strejke. Alle 4 børnehaver er drevet af den multinationale koncern ISS.
Strejken havde stor sympati blandt forældrene, som godt kan se, hvor svært det er blevet for personalet at få hverdagen til at hænge sammen.
Strejken var både en protest mod ISS og mod det borgerlige flertal i Assens Kommune (V, K og DF) som netop havde forlænget aftalen med ISS.
Der er en forskel
For personalet er det ikke ligegyldigt om det er ISS eller kommunen, der driver børnehaverne.
“I den kommunale børnehave var vi vant til selv at organisere tingene i samarbejde med forældrene,” fortæller Jane Rav, som er tillidsrepræsentant i Børnehaven Fuglereden i Assens.
“ISS forsøger at sætte vores arbejde ind i stive regler og systemer, selvom de ikke har forstand på at drive en daginstitution. Det giver mange problemer, og vi har haft mange møder – uden andet resultat end et dårligt psykisk arbejdsmiljø, stress og sygemeldinger. Sådan har det kørt i snart 2 år.”
Selvom pædagoger og medhjælpere har genoptaget arbejdet betyder det ikke, at de har accepteret ISS.
“Da vi nedlagde arbejdet fandt vi frem til 13 punkter, som vi ønskede at diskutere med ISS. ISS har nu fået en frist til den 28. september til at rette op på tingene. Jeg ved ikke hvad der sker, men én ting er sikkert: Der må ske noget nu,” fortæller Jane Rav til Socialistisk Arbejderavis.
BUPL: Nej til udlicitering
Også den lokale BUPL-afdeling har fået nok af privatiseringerne.
“Jeg har hele tiden været imod at Assens Kommune udliciterede de 4 børnehaver – hverken forældre eller pædagoger ønskede det, men vi kunne ikke forhindre det for 2 år siden,” fortæller Lisbeth Schmidt Jespersen, der er formand for BUPL-Fyn.
“Jeg mener, at vi i BUPL har været for pæne, så nu hvor vi står med næsten 2 års dårlige erfaringer, der tydeligt viser, at ISS ikke magter opgaven, synes jeg det er på tide, at der sker noget.”
“Prikken over i’et kom, da ISS ønskede at spare 1,4 mio. kr. næste år. Pengene skulle gå til ISS's‚ centraladministration. Jeg er meget imod, at kommunale midler, skal fyldes i private virksomheders kasser på bekostning af børn og ansatte,” siger Lisbeth Schmidt Jespersen.
De første til at protestere mod det stigende antal privatiseringer var Pædagogstuderendes Landssammenslutning, PLS.
PLS: Ingen profit på børn
Allerede sidste år kørte PLS en organiseret kampagne mod ISS – og efter en del benarbejde lykkedes det, på trods af forbundsledelsen i BUPL, at få et flertal på BUPL’s kongres for at BUPL i fremtiden skal afvise alle privatiseringsforsøg, samt arbejde på at få alle institutioner tilbage i offentligt regi.
“Det gjorde vi, fordi vi er stærke modstandere af, at private virksomheder tjener penge på børn. Forældre og personale mister kontrollen over noget som burde være en samfundsmæssig opgave,” fortæller Klaus Jensen, der er kasserer i PLS.
“Det er jo ikke kun i Danmark, at multinationale selskaber ønsker at få snablen i offentlige arbejdspladser. Det er et led i hele den markedsorienterede globalisering, som finder sted i øjeblikket. Og som kommer til udtryk i GATS.”
Og Klaus Jensen er ikke i tvivl om, at der skal kampe som dem i Assens til for at bremse privatiseringerne.
“Og det har jo vist sig, at hver gang pædagoger og medhjælpere strejker for at sikre de bedst mulige vilkår for børnene, så er der fuld opbakning fra forældrene. Det er vigtigt at huske på.”
Kampe mod privatisering verden over i de seneste måneder
- Generalstrejke i Sydafrika mod ANC-regeringens privatiseringspolitik
- Generalstrejke i Ecuador mod privatisering og smadring af velfærden
- Britiske fagforeninger vender sig mod privatisering
- Ni mio. i generalstrejke i Indien mod privatisering
- 400.000 i strejke i Colombia mod regeringens aftale med IMF
- Franske jernbanearbejdere i strejke mod privatisering
- Sundhedsarbejdere i El Salvador i strejke mod planer om privatiseringer i sundhedssektoren
- Aktioner i Bolivia mod privatisering af vandforsyningen
- Generalstrejke i Paraguay mod omfattende privatiseringer
- Aktioner i 40 lande på ‘den internationale jernbanedag’ mod privatisering og for sikkerhed
- Folkelig modstand i New Zealand har sat en stopper for privatisering af hospitaler
- Sydkoreas fagforeninger arbejder sammen i kampen mod privatisering og har truet med generalstrejke
- Socialt oprør på Papua Ny Guinea mod privatisering gennemtrumfet af Verdensbanken og IMF
Banankrig i GATS
Vi kan lære meget af at kigge på en af de sager, der allerede er blevet besluttet under GATS. Mange mennesker har hørt om striden i WTO omkring bananer. Den amerikanske regering anlagde sag mod EU's støtte til små bananavlere i Caribien.
De leverer ca. 9% af EU's bananforbrug, mens 2/3 af forbruget leveres af de store Latinamerikanske multinationale selskaber. Sagen blev startet af den amerikanske regering i løbet af en enkelt dag efter at direktøren for det største multinationale selskab, Chiquita, donerede en halv million dollars til Demokraterne.
Denne sag blev taget under GATS. Den amerikanske regering argumenterede med at Chiquita var en servicevirksomhed, der distribuerede bananer, og at det derfor var dækket af GATS. Dette viser, at GATS allerede er ved at sprede sig til emner, man ikke havde forventet. At alt vil kunne komme ind under det og sætte de multinationales vilje igennem.
Se også:
SAA 196: Demonstrationer mod privatisering: De vandt i Bolivia
SAA 196: Kommentar: Fagforeninger må i front i kampen mod GATS
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed