Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 199 – December 2001 – side 5

WTO-mødet i Qatar

Kun krummer til de fattige lande

Jakob Nerup

WTO-mødet i Qatar fik de rige til at le i ørkensandet. De fattige græd verden over, da resultatet af WTO-mødet i Qatar blev kendt. En ny forhandlingsrunde blev aftalt på trods af de åbenlyse ulemper for de fattige.

Den globale handel er fortsat et marked på de multinationales betingelser hvor de fattigste lande og de fattige mennesker udelukkende bliver udbyttet.

Men også arbejdere i de rige lande har grund til at frygte det globale marked, når det i fremtiden skal udstrækkes til de offentlige serviceydelser.

Erhvervslivets aftaler

Medierne var ved at svømme over af begejstring, da det blev kendt at forhandlingerne i Qatars hovedstad Doha ikke var brudt sammen.

De højeste hurraråb har lydt fra erhvervslivets top, “vi er generelt glade for resultatet i Doha,” siger Christopher Roberts (formand for European Services Forum). Det er jo ikke så mærkeligt, for de fik stort set, hvad de kom for at tage.

De fik fastholdt privatisering og liberalisering som ledetråden i global handel. En ny forhandlingsrunde blev vedtaget uden fair trade for de fattige.

De fik GATS (liberalisering af serviceydelser) sat på skinner så de offentlige funktioner kan privatiseres.

De fik udvandet EUs forpligtigelser til at afskaffe den 300 milliarder kroner store landbrugsstøtte.

De fik sikret TRIPS (patentbeskyttelse), så det alene er sundhedsmæssige katastrofer, der giver tilladelse til kopiproduktion af medicin.

De fik globale handelsaftaler uden nævneværdige miljøbeskyttelse og uden arbejderrettigheder.

Hvorfor vandt de multinationale igen?

De massive protestbevægelser, som har fået større og større global styrke siden Seattle i 1999, var ikke i Qatar.

De var fysisk forhindret af ørkenstatens diktatur i at tilkendegive deres protester. Det hjalp selvfølgelig de multinationale og deres medier med at slippe for at blive konfronteret med ofrene for deres grådighed.

Efter mødet udråbte kommentatorer det som en sejr for de fattige lande, fordi de rige lande nu endelig lyttede til dem.

Men for det første er der ikke noget i de reelle resultater, der viser at u-landene skulle være blevet taget mere seriøst end tidligere. De blev stort set spist af med uforpligtende hensigtserklæringer.

For det andet var processen forud for topmødet alt andet end demokratisk. USA, EU og de andre rige lande kørte deres eget løb, og topmødets oprindelige udspil til en ministerdeklaration ikke så meget som nævnte nogle af u-landenes væsentligste krav.

Og heller ikke på selve topmødet var de rige lande til sinds at lade de fattige få reelle indrømmelser.

Som i Seattle benyttede de sig af de såkaldte ‘Green Room’-møder, hvor kun udvalgte lande inviteres med.

Og hvis man vil have et indtryk af styrkeforholdet i WTO bør man også tage et kig på de forskellige landes forhandlingsdele-gationer: De fattigste lande kan kun overkomme at sende et par forhandlere, mens topscoreren EU sender flere hundrede.

Hensigtserklæringerne og de flotte ord om en ‘udviklingsrunde’ har ikke et reelt indhold og er blot en sproglig reaktion på det øgede fokus, den anti-kapitalistiske bevægelse har rettet mod organisationer som WTO.

USA har som de multinationales fremmeste regering tvunget en fortsættelse af den skæve globalisering igennem for at imødegå den voksende økonomiske krise.

Krisen kan afbøjes, hvis de multinationale får lov til at udvide deres profitområder til nye markeder uden for mange modydelser. Både nye geografiske områder som Kina og Taiwan, men især ved at æde sig ind på de offentlige tjenesteydelser som sundhed og uddannelse.

Når de fattige og arbejderne græder efter Qatar, så er den enkle forklaring, at det er os som skal betale prisen for privatiseringer og global ulighed.

Vi skal betale for hospitalsophold og for at gå i skole. Vi skal fyres fra det offentlige. Vi skal være fattige så de multinationale kan være rige.

Globale aktiviteter mod WTOs møde i Doha

Australien, demonstrationer og seminarer

Østrig, Attac-aktiviteter mod WTO

Bangladesh, demonstrationer

Brasilien, aktiviteter i Rio de Janeiro og Sao Paulo

Bolivia, blokader af veje og militærbaser i protest mod nyliberalisme og væbnet undertrykkelse

Canada, demonstrationer og karneval i mange forskellige byer

Finland, Attac, fagforeninger m.fl. organiserede demonstrationer

Frankrig, demonstrationer, aktioner og happenings over hele landet

Tyskland, demonstrationer i en lang række byer

Indien, en lang række af bevægelser og organisationer organiserede masseprotestmøder og demonstrationer

Italien, aktioner i hundredvis af byer

Japan, gadekampagne i Tokyo

Nigeria, protester, møder og strejker

Norge, demonstration i Oslo organiseret af bl.a Attac, miljøorganisationer og forskellige partier

Filippinerne, ‘karavane’ og demonstrationer mod nyliberalismen

Sydkorea, demonstrationer og protestmøder

Rusland, demonstrationer i bl.a. Moskva og Skt. Petersburg

Slovenien, gadefest i Ljubljanas centrum

Tunesien, møder på over 100 af de største arbejdspladser om globalisering

England, demonstrationer i London og flere andre byer

USA, demonstrationer i bl.a. Washington, New York og Chicago.

Også i Danmark var der aktiviter i København og Ålborg.

Billedtekst:
Protester mod WTO i Indiens hovedstad, New Delhi

Se også:
SAA 199: Modtopmøde i Beirut

Flere artikler fra nr. 199

Flere numre fra 2001

Se flere artikler om emnet:
IMF, VB, WTO, G8

Se flere artikler af forfatter:
Jakob Nerup

Siden er vist 1210 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside