Socialistisk Arbejderavis
Nr. 203 – Maj 2002 – side 4
Sharons zionistiske ideologi
“Vi skal slå så mange arabere ihjel som muligt”
Margit Johansen
I Israel blev Sharon officiel stemplet som krigsforbryder for de massakrer og overgreb på palæstinensere, som han var ansvarlig for under invasionen i Libanon i 1982.
Palæstinensere bliver her begravet på en parkeringsplads (!) i Ramallah, fordi israelerne ikke vil lade dem komme til en kirkegård.
Nu gentager han historien fra invasionen i Libanon og invaderer, hærger og myrder løs i de palæstinensiske områder. At han nu er premierminister forandrer ikke, at hans rette betegnelse stadig er krigsforbryder.
Vold og terror har altid været Sharons metode for at nå målet, skabelsen af et Stor-Israel (dvs. et Israel, der som minimum også inkluderer Vestbredden og Gaza). Så det er ikke en unik situation, med palæstinensiske selvmordsbomber, der ‘tvinger’ ham til overgrebene for at sikre Israels overlevelse.
For Sharon er krigen en nødvendig fortsættelse af det, han altid har gjort. Det viser udtalelser til den israelske avis Davar den 17. december ‘82 tydeligt: “Selv i dag er jeg villig til at melde mig frivilligt for at gøre det beskidte arbejde for Israel, at slå så mange arabere ihjel som muligt, at deportere dem, smide dem ud, brænde dem, få resten af verden til at hade os ...”
For etnisk udrensning
Som mange andre zionister ønsker Sharon en etnisk udrensning af palæstinenserne. I ly af Bush’s ‘krig mod terror’ forsøger han at gøre forholdene så utålelige for palæstinenserne, at de flygter fra Palæstina (dvs. fra de besatte områder og Israel). Sharon ønsker for alt i verden at undgå en selvstændig palæstinensisk stat, idet det vil forhindre, at zionismens endelig mål kan nås.
Zionismen, en fundamentalistiske jødisk ideologi, er Israels grundlag og zionismens racistiske selvforståelse er, at alle ikke-jøder altid vil forfølge jøder, derfor er en ren jødisk stat nødvendig for at sikre jøder. Men en ren jødisk stat kan kun skabes gennem udrensning og forflytning af de, der ellers bor i området!
Selv om Sharon står på den zionistiske højrefløj, så er forskellene mellem ham og Arbejderpartiet ikke særligt store. Der er f.eks. bygget flest bosættelser i de besatte områder under Arbejderparti-regeringer. Og Arbejderpartiet er nu med i Sharons krigsregering.
Zionisterne blev i 1917 lovet et område i Palæstina af englænderne og efter Anden Verdenskrig sikrede USA, at den zionistiske stat Israel blev etableret.
Olien nødvendig
Både for England og senere for USA var det altafgørende at få en tæt allieret i Mellemøsten, hvor den livsvigtige olie er til en lav udvindingspris.
Verdenskrigenes militærapparat og den voksende industri gjorde det tydeligt, at skulle man være med i førerfeltet som stormagt, så er olien livsnerven.
Israel er USA eneste sikre allierede i Mellemøsten. Derfor får de lov til at gøre som de vil. USA holder altid hånden såvel over som under Israel politisk, økonomisk og militært. Derfor så vi også, at selvom Bush i nogle dage krævede tilbagetrækning af de israelske styrker, så var Sharon fuldstændig ligeglad. Han kender Israels betydning for Bush. Han kunne da også se, at USA fortsatte den økonomiske og militære bistand som om ingenting var hændt (USA giver ca. 12 mia. dollars til Israel om året).
Og selvom den israelske massakre af de palæstinensiske selvstyreområder skriger højt ud i hele verden, så kalder Bush Sharon fortsat for en “fredens mand”.
Det illustrerer, hvad det er for en fred Israel og også USA vil. De vil have en ‘fred’, hvor palæstinenserne med vold og militærmagt tvinges til at acceptere det, Israel vil.
Løsningen er én stat
Denne krig har vist, hvor håbløs de hidtidige forslag om en palæstinensisk stat har været. Det er små bantustans på Vestbredden og i Gaza, omgivet at israelske bosættere og militær. Det giver helt tydeligt ikke megen selvstændighed til palæstinenserne.
Sharons krig har tydeligt vist, at den eneste langtidsholdbare løsning på Palæstinakonflikten er én sekulær stat i Israel og de besatte områder, dvs. en verdslig stat ikke præget af religionerne.
Se også:
SAA 203: Socialistisk Arbejderavis mener: Læg pres på regeringen, send Gillon hjem og .. Boykot Israel. Stop Sharon.
SAA 203: Øjenvidneberetninger fra Jenin-flygtningelejren: Sharon massakrerer palæstinenserne!
SAA 203: Vrede mod Israels etniske udrensninger
SAA 203: Boykot israelske varer – bliv aktiv i boykotkampagnen!
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe