Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 207 – Oktober 2002 – side 7

Hvad er alternativet til nedskæringer?

Ida H. Jakobsen

Skylden for de omfattende nedskæringer placeres hos de fleste – ganske rigtigt – hos regeringen, med det skattestop den har tvunget igennem, sammen med en enormt stram aftale med Kommunernes Landsforening. Og det er da også absurd, at en regering, der blev valgt på løfter om bedre velfærd –forbedret ældreomsorg, et løft til sundhedssektoren, bedre uddannelser etc. – nu er ansvarlig for ren nedslagtning af de samme områder.

SAA artikel 20716

Men hvad er så alternativet til disse nedskæringer? Kan vi undgå nedskæringer på børnepasningsområdet, uden at det skal gå ud over folkeskolen, de ældre eller kulturen?

Der findes penge nok, til både gratis og god børnepasning, til bedre ældreomsorg, gratis kollektivtrafik, og gratis musikskole! Pengene skal blot findes hos dem der har dem – og nok af dem.

Regeringens skattestop betyder IKKE, at os almindelige mennesker får flere penge mellem hænderne. For de 160.000 fattigste familier i Danmark vil skattestoppet kun give ca. hundrede kroners besparelse om året, mens de 160.000 rigeste familier vil spare flere tusinde kroner om året. At det er ejendomsskatten der fastfryses, vil også gavne erhvervslivet, fremfor ejendomsløse, fattige familier, studerende og ældre. Staten har desuden gået glip af flere milliarder kroner gennem skattelettelser til erhvervslivet, bl.a. ved at selskabsskatten siden 1987 er sænket fra 50 % til 28 %.

Snyder for 40 mia. kr. i skat

En undersøgelse lavet for LO’s ugeblad A4, viser, at 22 ud af de 65 største multinationale virksomheder der opererer i Danmark slet ikke betaler skat til den danske stat! Disse 22 virksomheder, som bl.a. omfatter fødevaregiganten Nestlé, og telefonselskabet Sonofon, havde sidste år en samlet omsætning på over 50 mia. kroner. 20 andre selskaber betalte hver mindre end 10 mio. kroner i skat sidste år – de havde en samlet omsætning på mere end 40 mia. kroner!

“Kreativ transfer pricing”, hvor en multinational virksomhed overfører sit overskud til andre lande med lavere selskabsskat, er et kendt fænomen indenfor de riges verden. Ifølge DR1’s Rapporten, går staten går glip af 40 mia. kroner pga. denne svinestreg.

Erhvervslivet

Der er altså ikke tvivl om at der findes store pengesummer der kunne bruges til at sikre god og gratis velfærd til alle. Men hvorfor er det gang på gang almindelige mennesker der skal malkes for at holde røven oppe på statsapparatet?

Forklaringen skal findes i, hvem der sidder på den økonomiske magt i det kapitalistiske system. Erhvervslivet – både danske og multinationale virksomheder – har en overordnet interesse i konstant at maksimere deres overskud. Dette sker primært ved at udbytte deres arbejdskraft, i form af så lave lønninger som muligt, men også ved at slippe billigst muligt fra at opdrage, uddanne og brødføde arbejdskraften – altså have en så lille offentlig sektor som muligt. Samtidig udgør velfærdsområdet også et stort potentielt marked for at tjene penge – derfor det konstante pres om udlicitering og privatisering.

Så længe den økonomiske magt er udenfor demokratisk kontrol, står selv den mest velmenende politiker med hænderne bundet, når det kommer til fordeling af de økonomiske goder. Samtidig er der ikke tvivl om, at erhvervslivet anvender dybt udemokratiske midler til at gennemsætte deres dagsorden overfor politikerne, f.eks. gennem udbredt lobbyarbejde, kammerateri, og regelrette trusler om at flytte virksomheder ud af landet.

Strejker og brede protester mod nedskæringer og forringelser af den offentlige velfærd er derfor helt centralt. Vi KAN vinde igennem med omfattende forbedringer, selv indenfor dette systems rammer, ved at lægge pres på politikere og arbejdsgivere. Vi kan se at pengene er der, og vi kan se, at samfundet ikke kan køre rundt uden vores arbejdskraft.

Kravet skal være, at sprænge rammerne, udvide velfærden, og lade de rige betale!

Se også:
SAA 207: Fortsæt kampen mod nedskæringer: Spræng rammerne – beskat de rige
SAA 207: Hvorfor er pædagogerne i offensiven?

Flere artikler fra nr. 207

Flere numre fra 2002

Se flere artikler af forfatter:
Ida H. Jakobsen

Siden er vist 2326 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside