Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 221 – 12. november 2003 – side 6

Danmarks Sociale Forum 2003 – En anden verden er mulig

Begyndelsen til noget større

Danny Morck Jensen

I weekenden fra d. 31. oktober til d. 1. november afholdtes det første Danske Sociale Forum, hvor omtrent 500 mennesker fra nær og fjern samledes for at diskutere hvilken verden der skal kæmpes for, men også hvilken verden der er mulig.

Danmarks Sociale Forum

Op mod 500 deltog i Danmarks Sociale Forum, som var præget af mange spændende debatter. På tidspunkter kørte der 10 møder samtidigt. Til venstre ses deltagerne til en af paneldebatterne – til højre ses America Vera-Zavala fra Attac i Sverige. Hun var en af indlederne ved flere af møderne.

Hvilken verden der er mulig, må og skal starte med afsæt i en politik i Danmark, hvor der er interesse i ikke at tilsidesætte mennesker for profit. Dette var følgelig også Danmarks Sociale Forums mest markante dagsorden, nemlig den om regeringens utallige angreb på uddannelse, flygtninge, den offentlige trans-portstøtte, dagpengemodtagere, børneinstitutioner osv., men alligevel en regering der har råd til at gå i krig, fordi storebror USA også gør det!

Mangfoldighed

Med de ca. 40 paneldebatter, oplæg og filmforvisninger var der lagt op til et arrangement præget af mangfoldighed, til en mangfoldig bevægelse med dens forskelligartede bud på, hvad en anden og bedre verden kunne være.

Efter demonstrationen mod Irak-krigen d. 15. februar slås det fast at dette også er en kamp, der ikke kun er national. Det er en videre kamp der hænger sammen med den internationale såkaldte frihandel og globalisering, som skaber større og større afstand imellem rige og fattige, hvad enten det hedder privatisering eller profit, vundet på imperialistiske krige.

Antikrigsbevægelsen

Denne fælles modstand mod Irak-krigen samlede store dele af bevægelsen på den danske venstrefløj, og var med til at gøre det muligt at realisere ideen om et fælles forum.

Danmarks Sociale Forum er opstået af World Social Forum, der blev til efter de massive protester mod WTO i Seattle i 1999, hvor modstanderne af den nyliberale politik for alvor fik en sejr for troen på den kollektive kraft. Denne sejr krævede derfor også videre handling og retning mod flere lignende sejre.

Ideen om et forum, hvor man sammen i bevægelsen skulle diskutere, hvor folkets næve skulle bevæge sig hen, blev til og så dagens lys i år 2001 med 20.000 deltagende til World Social Forum i Brasilien. WSF viser sig at være en succes, og i 2002 deltog 55.000, i år 2003, 100.000 mennesker. Overalt i verden styrkes ideen om at bevægelsen er den nye supermagt, som kan opnå en verden uden racisme, krig, undertrykkelse og forskelsbehandling.

DkSF i København var en stor succes, hvor der mellem mennesker i og uden for organisationerne skete udvekslinger af idéer og erfaringer. Og forumet viste tydeligt, at Danmark har fået en bevægelse, som tror på at en anden verden virkelig er mulig. Med verdens røster vil vi opnå dette!

Se også:
SAA 221: Danmarks Sociale Forum 2003: “De sparer hele tiden på uddannelse, mens de som har mange penge ikke betaler skat.”
SAA 221: Danmarks Sociale Forum 2003: “Man følte, at det var en fælles kamp”
SAA 221: Debat: Hvad skal Danmarks Sociale Forum bruges til?
SAA 221: Antikapitalistisk venstrefløj: Fra Socialt Forum til reelle forandringer
SAA 221: Interview med George Monbiot: For en demokratisk verdensorden

Flere artikler fra nr. 221

Flere numre fra 2003

Se flere artikler af forfatter:
Danny Morck Jensen

Siden er vist 3076 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside