Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 222 – 3. december 2003 – side 8

Boganmeldelse

Bush i Babylon

Jørn Andersen

Kort efter angrebet på World Trade Center og mens USA forberedte krig mod Afghanistan, skrev Tariq Ali bogen The Clash of Fundamentalisms.

Bogen rev sløret af borgerpressens billede af Mellemøsten som en monolitisk muslimsk verden. I stedet tegnede den et nuanceret billede af en verden med klassemodsætninger, en verden med en historie.

Bogen blev et vigtigt redskab til at forstå den del af verden, som også dengang blev dæmoniseret af en samlet presse. Dens udgangspunkt var, at alle fundamentalismers moder er amerikansk imperialisme.

Tariq Alis nyeste bog‚ Bush in Babylon: The Recolonization of Iraq har de samme kvaliteter. I en velskrevet analyse krydret med personlige oplevelser, digte og personbeskrivelser får vi et indblik i landet Iraks historie. En historie, der i 100 år er formet af britisk og amerikansk imperialisme – og af modstanden mod den.

Ikke mindst modstandens historie er lærerig. På den ene side dens heroisme – at den gang på gang har taget kampen op, trods en brutal overmagt. På den anden side katastrofale fejltagelser i situationer, hvor der er reelle muligheder for at slå overmagten tilbage.

Det er en bog fuld af håb og vished om, at modstanden vil fortsætte. Men også med en indsigt, der er nødvendig, for at kampen ikke atter ender i nederlag.

Begge bøger kan bestilles på www.modstand.org

Se også:
SAA 222: Tariq Ali om Bush’s erobring af Irak: “Besættelsen styrker modstanden”

Flere artikler fra nr. 222

Flere numre fra 2003

Se flere artikler af forfatter:
Jørn Andersen

Siden er vist 1723 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside