Socialistisk Arbejderavis
Nr. 241 – 6. april 2005 – side 7
Cairo-konferencen
Cairo kalder
Den tredje Cairo-konference for den internationale kampagne mod USA og zionistisk besættelse af Irak og Palæstina fremlagde en sluterklæring, hvor begivenhederne siden den forrige konference i december 2002 blev opsummeret.
· I Irak:
1) Optrapning af den irakiske modstand mod USA’s besættelse, på trods af USA's massakrer i Falluja, Najaf, Karbala og Mosul og andre byer.
2) Det er ikke lykkes for USA at dæmpe modstanden gennem det iscenesatte valg i forsøget på at give besættelsen en facade av legitimitet.
3) Det er mislykkes for USA at fremprovokere en sekterisk krig mellem sunnier og shiitter. I stedet blev der udvist solidaritet mellem de religiøse retninger under belejringerne af Falluja og Najaf.
4) Det er nødvendigt at skærpe den internationale opmærksomhed på, at USA kan forsøge at udløse en sekterisk borgerkrig for at kunne dele Irak.
5) De arabiske regimer har spillet en skammelig rolle ved at hjælpe kolonialismen og USA’s besættelse ved at give legitimitet til den USA-indsatte regering og ved brutalt at undertrykke alle former for folkelig støtte og solidaritet fra det arabiske folk til modstanden i Irak.
· I Palæstina:
1) Efter Yasser Arafats død forsøger Washington og Tel Aviv sammen med flere arabiske hovedsteder at begrave den palæstinensiske intifada levende, og tvinge den nye palæstinensiske ledelse til total overgivelse.
2) Den zionistiske besættelse fortsætter med at bygge apartheidmuren på Vestbredden, og belejre palæstinensiske byer ved at udbygge bosættelserne med fuld støtte fra Bush-administrationen, og mens de arabiske regimer tavst kigger på.
3) Den overvældende sejr til Hamas i lokalvalgene udtrykker palæstinensernes udholdende modstand, og at intifadaen er et redskab til at realisere kravene om flygtninges ret til at vende tilbage, Jerusalem og ikke at opgive en tomme af Vestbredden.
4) Der har været en alvorlig udvikling mod normalisering af forholdet mellem arabiske regimer og Israel. Det ses bl.a. ved frihandelszonerne, ved at Ægypten og Jordan har genindsat ambassadører i Tel Aviv, og med slagteren Sharons besøg i Ægypten.
· I Libanon og Syrien:
1) Optrapning af USA’s og Europas pres på Syrien og Libanon for at opløse den heroiske libanesiske modstand, og truslen om militær intervention.
2) Den libanesiske modstands sejr, under ledelse av Hisbollah, over USA’s og Israels planer om at påføre Libanon en «Ukraine-modell» og tvinge Hizbollah til at overgive sine våben.
· I Ægypten:
1) Bevægelsen mod politisk undertrykkelse vokser gennem en række konferencer og demonstrationer med krav om reelle demokratiske ændringer, og som
2) understreger sammenhængen mellem kampen for demokrati og kampen mod imperialisme og zionisme, og ved at afvise USA’s forsøg på at indføre dekorative ændringer for at redde regimet fra den krise det befinder sig i, og USA’s mere omfattende Mellemøsten-projekt, som Washington vil bruge til at underordne regionen til sine planer om nyliberalisme og uddybe regimernes alliance med USA's kolonialisme.
· Konferencen gav også sin «uforbeholdne støtte til og solidaritet med den irakiske, palæstinensiske og libanesiske modstand» og tager «kompromisløs afstand fra alle USA’s og de zionistiske planer for regionen».
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed