Socialistisk Arbejderavis
Nr. 254 – 6. april 2006 – side 5
Indtryk fra den 4. Cairo-konference
Hamas-sejr, Irak-modstand og kamp mod diktatur og privatiseringer
Jørn Andersen
Siden december 2002 er Cairo-konferencerne blevet et vigtigt mødested for modstandere af krig og besættelse i Irak, Palæstina og Ægypten og den internationale anti-krigs-bevægelse. Især de seneste to år båndene blevet styrket. Der diskuteres ikke kun modstand mod krig og imperialisme, men også kampen for demokrati i Mellemøsten.
Det var min første Cairo-konference, og i starten var det noget forvirrende. Der var politiske strømninger, som jeg knapt havde hørt om. Og dem jeg havde hørt om sagde ofte noget helt andet, end hvad danske mediers fordomme fortæller.
Som diskussionerne udviklede sig, blev det tydeligt, at vi har mange ting at lære af hinanden – trods forskellene og uanset at nogle tager afsæt i en muslimsk forståelse, mens andre tager afsæt i en socialistisk.
Globalisering og demokrati
I modstanden mod de multinationales globalisering og privatiseringer er der meget parallelle erfaringer i Mellemøsten og resten af verden. Mange hyldede Venezuelas Hugo Chavez – både for hans modstand mod USA-imperialismen og for hans kamp for mere social retfærdighed.
Ægyptens præsident Mubarak har de sidste mange år stået for en heftig privatisering. Konsekvenserne ligner dem vi kender herhjemme: Dårligere service og arbejdsforhold – men også modstand.
Cairo-konferencen i 2005 foregik i en atmosfære af store protester, strejker og demonstrationer i Ægypten – og nogle havde store forhåbninger til valget sidste år.
Hvis det havde været et regulært valg, ville “Det muslimske Broderskab“ formentlig have fået flertal og væltet Mubarak.”Nasseristerne” (se boks) ville have fået 25-30 pct. af stemmerne, og “Revolutionære Socialister“ et par parlamentsmedlemmer.
Men valget blev grundigt fusket, og Ægypten er i realiteten en politistat. Sikkerhedspolitiet består af en halv million mand, som man ser overalt – oftest rekrutteret blandt fattigbøndernes sønner fra det sydlige Ægypten.
Selv om der stadig er protester – som oftest fører til sammenstød med sikkerhedspolitiet – så var det tydeligt, at der foregik mange diskussioner om vejen frem for demokrati-bevægelsen: Skal man opbygge en massebevægelse nedefra, eller skal man satse på at mere “respektable“ kræfter inden for systemet kan ændre tingene?
Hamas’ sejr
Hamas’ sejr i Palæstina var en stor opmuntring for de fleste på konferencen, og der deltog både repræsentanter for Hamas fra Libanon, Yemen og Palæstina.
Hamas-repræsentanterne var på samme tid meget klare og meget ydmyge over for den opgave de står over for.
De var klare på, at de var blevet valgt, fordi de står for modstand – og ikke Abu Masen’s og Oslo-vejens underkastelse under USA og EU. De var klare på, at de ikke kan vinde alene, og at deres samarbejdspartnere snarere skal findes i de globale massebevægelser end blandt Mellemøstlige magthavere.
Men samtidig gjorde de meget ud af at understrege, at verden er i forandring, og at de ikke har alle svarene.
Om de er i stand til at leve op til ordene kan ingen i dag svare på. Men der er så absolut behov for, at den danske venstrefløj tager de meget forbeholdne kommentarer til Hamas’s valgsejr op til diskussion. Her er der behov for konkret solidaritet.
Jørn Andersen er aktiv i Nej til krig
Hvem står bag Cairo-konferencen?
Det siges, at initiativet til Cairo-konferencen kom, fordi de to britiske krigsmodstandere, George Galloway fra Respect og John Rees fra Stop the War Coalition i 2002 var blevet inviteret til to forskellige møder i Cairo om krigsmodstand og globalisering. Hvorfor ikke slå møderne sammen? Og sådan blev det.
Men organisationskomiteen består af egne ægyptiske kræfter:
- Det muslimske Broderskab – det største parti i oppositionen mod Mubarak
- Nasserister – tilhængere af det selvstændige Ægyptens første leder, Gamal Abd al-Nasser, fra 1952
- Det ægyptiske Labour-parti – et socialdemokratisk parti
- Revolutionære Socialister – søster-organisation til Internationale Socialister
Der var godt 1100 indskrevne, heraf 150 fra lande uden for Ægypten. Af disse var formentlig ca. 50 fra Europa og Nordamerika.
Sluterklæringen fra Cairo-konferencen kan læses på www.nejtilkrig.dk eller på www.stopterrorkrigen.dk
Se også:
SAA 254: Ægypten: Studerende kæmper for deres organisationer
SAA 254: Toronto, Canada: Socialister og muslimer i fælles protest mod Muhammed-tegninger
SAA 254: Stop krigen mod Iran – før den starter
SAA 241: Cairo-konferencen: For Mellemøsten – Mod USA
SAA 241: Cairo-konferencen: 1975, 1989, 11.9 (John Rees, Stop the War Coalition, UK)
SAA 241: Cairo-konferencen: Cairo kalder
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed