Socialistisk Arbejderavis
Nr. 254 – 6. april 2006 – side 5
Ægypten
Studerende kæmper for deres organisationer
Jørn Andersen
På Cairo-konferencen var der også et møde for studenter. Jeres udsendte var desværre nødt til at nå et fly inden mødet, men vi har fået en rapport fra Anas, en studerende fra “Det Muslimske Broderskabs Studenter“.
Anas fortæller: “Studentermødet var meget frugtbart. Vi blev enige om nogle skridt til at ændre den dårlige situation for studerende i Ægypten.“
“Vi blev også enige om at kommunikere det ud til folk i Vesten, som vil støtte vores idé om “Frie Studenter-organisationer.“
“I Ægypten har vi ikke lov til at have rigtige studenter-organisationer. Regeringen tillader ikke at studenter-organisationer, som har politiske holdninger, kan stille op til valgene. Deres navne bliver slettet fra kandidatlisten.“
“Derfor har alle universiteter meget svage studenter-organisationer, som kun består af de studenter, der er tæt på regeringen, og som vil spionere mod deres studie-kammerater for sikkerhedspolitiet.“
Anas fortsætter:
“Vi tog sagen I egne hænder ved at danne Frie Studenter-organisationer på indtil videre 7 ud af ca. 15 universiteter i Ægypten. Vi afholdt frie valg, hvor alle studerende med forskellige politiske holdninger deltog.“
“Vi håber på denne måde at nå op på niveau med de franske studerende, som har demonstreret mod denne dårlige lov, der vil ramme deres fremtid.“
“Som medlemmer af de Frie Studenter-organisationer ved 7 ægyptiske universiteter vil vi gerne sende vores støtte til de franske studenter i deres kamp mod denne undertrykkende lov. Vi håber de vil fortsætte deres fredelige demonstrationer, indtil de får deres ret.“
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe