Socialistisk Arbejderavis
Nr. 250 – 12. januar 2006 – side 3
Ideer til modstand – Haarder kan stoppes
Nanna og Casper, Historie, RUC, giver her deres bud på hvordan modstanden til regeringens uddannelsespolitik kan udfordres. Nanna lægger ud, Caspers argumenter læser du i næste artikel her på siden.
SAA: Hvad har I fået ud af at lave besættelserne i december?
Vi fik gjort rigtig mange mennesker opmærksom på den politik Haarder fører. Der er mange ting som regeringen har fået igennem ubemærket. Der har været mange forringelser, som aldrig er kommet frem i medierne. Men det fedeste har nok været, at det er lykkes at universitetsstuderende med i uddannelseskampen denne gang.
Under RUC-besættelsen var der mange som var med som aldrig før havde været aktive. Der var en del som vågnede op og var med til helt banale ting, men vigtige ting, som male bannere fx De var helt oppe at køre bagefter. Folk var med til at gøre noget ved Haarders angreb og det gav folk en masse energi. Man havde handlet.
SAA: Nu er en del folk blevet aktiveret på et eller andet niveau. Hvad betyder det for den fremtidige modstand?
Jeg tror det gør det nemmere en anden gang, at få folk til at lave aktivisme. Universitetsstuderende kan godt have lidt afstandtagen til aktivisme og politisk arbejde. Men nu tror jeg, det bliver nemmere at få folk med. Fordi folk kan jo godt se at det giver mening at lave et banner, og det var en fed oplevelse. Det gav nogle umiddelbare resultater.
7SAA: Hvordan skal fokus på politiske aktiviteter fastholdes?0
Jeg mener, man skal organisere modstanden på de enkelte aktiviteter og lade initiativerne sætte retningen. Fx lave aktivistgrupper i husene. Og det er også vigtigt at lave nogle overskuelige aktioner og opfordre folk til selv at tage initiativer. Så kan man bidrage i aktiviteterne som man finder mulig.
SAA: Hvordan kan I sørge for at andre uddannelsessteder bliver en del af modstanden?
Der er allerede kontakt mellem de forskellige uddannelser. Udfordringen er så, at få det bredt ud, så modstanden ikke bliver løsrevet fra de andre kampe. At kampen for gruppearbejdet og truslen om en adfærdsregulerende SU bliver den samme. Vi skal skrælle regeringens ideologi bort og skære ind til benet af hvad det er de virkeligt vil. De taler fx meget om rettigheder til den enkelte, men de fratager os en række rettigheder.
SAA: Nu har I haft besættelser, hvad skal der til for at I kan vinde?
Det virker som om lige meget hvad man gør, så gør regeringen hvad der passer dem. Der er derfor nok ikke mange i regeringen vi kan påvirke. Men kan vi få 90 procent af alle studerende med, så ville det blive meget svært for regeringen at køre det igennem politisk.
SAA: I Aalborg har Studentersamfundet været i dialog med Sander, men han ville ikke give sig. Så de kan jo sige: “Vi har haft dialog, der er kun aktiv modstand tilbage, hvis vi skal vinde!”
Ja, så er der kun modstand tilbage. Og så er det afgørende at få så mange til at bakke op om det. Problemet med de moderate studenterledere er at de tror, at hvis man giver sig lidt, så får man også lidt. Men sådan er det ikke. Enten har man gruppeeksamen eller ikke. Enten har vi en fri og gratis SU eller også har vi ikke.
SAA: Hvad med boycotting af undervisningen, strejke, er det et tema?
Det er der snak om, men jeg synes det er en dårlig ide. Men i 2007, hvis bekendtgørelsen bliver til noget, så kan man overveje det. Men i denne del af processen, synes jeg man skal vise, at vi ikke vil konkurrere mod hinanden eller træde på hinanden for at komme frem.
Her følger Caspers erfaringer og bud på fremtidig modstand
SAA: Casper, hvad har I fået ud af besættelsen på RUC?
Der er én vigtig erfaring jeg vil fremhæve. Det var meget spontant og det var, du ved, folket fra neden, som tog initiativet. Det startede nogle få steder, hvor nogle folk ville gøre noget. Og det skulle være nu. Vi ville have debatten på dagsordenen. Hvis budskabet ikke nåede længere ud end RUC, bliver modstanden ikke synlig for andre og så var det lige meget. Vi skrev en mail ud til Historie om at vi ville starte en besættelsesaktion på RUC. Det eneste formål med den mail var faktisk at høre om der var nogen på Historie der ikke ville være med eller støtte. Det var ikke afgørende hvor mange der blev på RUC natten over, det vigtigste var at de gav tilkende at de støttede besættelsen.
SAA: Hvad betyder måden I var politiske på for fremtidig modstand?
Hvis dit budskab er klart og simpelt, som et valg for eller imod, så kan du fænge mange studerende. På den måde krævede det ikke meget af folk som måske ikke havde energi til ret meget. Du skal forstå at vi kun havde fjorten dage til vi skulle aflevere projekt. Og det er næsten en dødssynd at forsøge at engagere folk i aktivitet i den periode. Vi stod faktisk i en situation, hvor det faktisk burde være umuligt at gang i folk. Pointen med besættelsen var at vise hvad vi vil, nemlig gruppearbejdet, som Haarder nu vil fjerne. Fordi det er konsekvensen, hvis gruppeeksamenen fjernes. Men i vores daglige gøren og laden var der ingen ændring. Udover de mange bannere der hang ud fra de besatte huse og pressen, der mødte op.
SAA: Nu fik mange ruc’ere udtrykt deres holdning. Men er I kommet fremad?
Det synes jeg vi er. Vi har fået engageret nogle folk, vi har fået vist, at det er noget vi kan sætte på dagsordenen. Det er noget vi kan få de studerende med på. Vil du lave modstand nytter det ikke noget at nedsætte 27 udvalg, som så beslutter aktiviteter. Det var de, som lavede de spontane ting, som fik det til at rykke. På en uge, gik vi fra at være to huse, til at 13 huse, der havde besat deres huse. Og det var meget godt. En aften gik vi så rundt til de steder, hvor der var lys, og gik op for at snakke med folk. Der var masser af opbakning de steder vi kom ud. Det var meget inspirerende at høre den lyst der var for at gøre noget. Det har måske også været heldigt for os, at vi var en uge eller ti dage i medierne. Vi fik vist vi kunne komme bredt ud til folk. Det var et mål, så det var fedt synes jeg.
SAA: Hvad er så perspektivet fremad?
Ja, nu starter vi op igen i denne uge og næste skridt er en konference i februar. Så der kommer et stort debatforum, som jeg håber der skal snakke om, hvordan vi kommer videre. Og vi skal også afholde en demonstration, hvor vi tager til Christiansborg. Så der er initiativer, men det er ikke nok.
SAA: Hvad skal der så til, hvad med de andre universiteter, seminarer osv.?
Konferencen for alle, som har interesse i det her. Og det har alle studerende mener vi selv. Selv folkeskolen har interesse i det her. Så vi håber at kunne trække en masse folk med. Missionen for de folk, som er på konferencen, må være at komme ud til de folk som ikke er blevet trukket med. Vores job er at mobilisere en masse folk. Jeg tror, det er det, som skal til.
Se også:
SAA 250: Derfor protesterer vi på RUC
SAA 250: Ideer til modstand – Haarder kan stoppes (fortsat)
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed