Socialistisk Arbejderavis
Nr. 250 – 12. januar 2006 – side 3
Ideer til modstand – Haarder kan stoppes (fortsat)
SAA: Kasper, hvad har I fået ud af besættelsen på RUC?
Der er én vigtig erfaring jeg vil fremhæve. Det var meget spontant og det var, du ved, folket fra neden, som tog initiativet. Det startede nogle få steder, hvor nogle folk ville gøre noget. Og det skulle være nu. Vi ville have debatten på dagsordenen. Hvis budskabet ikke nåede længere ud end RUC, bliver modstanden ikke synlig for andre og så var det lige meget. Vi skrev en mail ud til Historie om at vi ville starte en besættelsesaktion på RUC. Det eneste formål med den mail var faktisk at høre om der var nogen på Historie der ikke ville være med eller støtte. Det var ikke afgørende hvor mange der blev på RUC natten over, det vigtigste var at de gav tilkende at de støttede besættelsen.
SAA: Hvad betyder måden I var politiske på for fremtidig modstand?
Hvis dit budskab er klart og simpelt, som et valg for eller imod, så kan du fænge mange studerende. På den måde krævede det ikke meget af folk som måske ikke havde energi til ret meget. Du skal forstå at vi kun havde fjorten dage til vi skulle aflevere projekt. Og det er næsten en dødssynd at forsøge at engagere folk i aktivitet i den periode. Vi stod faktisk i en situation, hvor det faktisk burde være umuligt at gang i folk. Pointen med besættelsen var at vise hvad vi vil, nemlig gruppearbejdet, som Haarder nu vil fjerne. Fordi det er konsekvensen, hvis gruppeeksamenen fjernes. Men i vores daglige gøren og laden var der ingen ændring. Udover de mange bannere der hang ud fra de besatte huse og pressen, der mødte op.
SAA: Nu fik mange ruc’ere udtrykt deres holdning. Men er I kommet fremad?
Det synes jeg vi er. Vi har fået engageret nogle folk, vi har fået vist, at det er noget vi kan sætte på dagsordenen. Det er noget vi kan få de studerende med på. Vil du lave modstand nytter det ikke noget at nedsætte 27 udvalg, som så beslutter aktiviteter. Det var de, som lavede de spontane ting, som fik det til at rykke. På en uge, gik vi fra at være to huse, til at 13 huse, der havde besat deres huse. Og det var meget godt. En aften gik vi så rundt til de steder, hvor der var lys, og gik op for at snakke med folk. Der var masser af opbakning de steder vi kom ud. Det var meget inspirerende at høre den lyst der var for at gøre noget. Det har måske også været heldigt for os, at vi var en uge eller ti dage i medierne. Vi fik vist vi kunne komme bredt ud til folk. Det var et mål, så det var fedt synes jeg.
SAA: Hvad er så perspektivet fremad?
Ja, nu starter vi op igen i denne uge og næste skridt er en konference i februar. Så der kommer et stort debatforum, som jeg håber der skal snakke om, hvordan vi kommer videre. Og vi skal også afholde en demonstration, hvor vi tager til Christiansborg. Så der er initiativer, men det er ikke nok.
SAA: Hvad skal der så til, hvad med de andre universiteter, seminarer osv.?
Konferencen for alle, som har interesse i det her. Og det har alle studerende mener vi selv. Selv folkeskolen har interesse i det her. Så vi håber at kunne trække en masse folk med. Missionen for de folk, som er på konferencen, må være at komme ud til de folk som ikke er blevet trukket med. Vores job er at mobilisere en masse folk. Jeg tror, det er det, som skal til.
Se også:
SAA 250: Derfor protesterer vi på RUC
SAA 250: Ideer til modstand – Haarder kan stoppes
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed