Socialistisk Arbejderavis
Nr. 258 – 16. august 2006 – side 9
George Galloway
“Det er rigtigt af Hizbollah at bekæmpe zionistisk terror“
George Galloway
Der lå en dyb historisk betydning i, at vi gik på gaden lørdag den 22. juli i solidaritet med Libanons og Palæstinas folk. For den dag var 60-årsjubilæet for bombningen af Kong David-hotellet. Det blev udført af den zionistiske bande Irgun i Palæstina, som en del af deres kampagne for at oprette staten Israel.
Hizbollah har retten til at slå fra sig, siger George Galloway. På billedet ses en sønderbombet bygning i den libanesiske by Tyre.
Under angrebet blev 92 mennesker dræbt, de fleste af dem civile, 17 af dem var jøder. Angrebet blev organiseret af Irgun-lederen Menachem Begin. Han blev senere premierminister for Israel – to gange. Mens han for anden gang sad på taburetten, i 1982, invaderede Israel Libanon i en “begrænset invasion“. Det blev hurtigt til et angreb på hele landet, og det kostede mange tusinder livet.
Så når du hører kommentatorer, der siger, at årsagen til den nuværende konflikt går tilbage til tilfangetagelsen af to israelske soldater for et par uger siden – så husk, at årsagerne går meget længere tilbage, årtier tilbage. De går tilbage før invasionen i 1982, som Hizbollah blev dannet for at modstå, årsagerne går endda tilbage til før 1948, hvor Israel blev dannet, og 750.000 palæstinensere blev fordrevet fra deres hjem. Aggressionen begyndte ikke i 2006. Den begyndte i 1917, da en anti-semitisk britisk udenrigsminister, Arthur Balfour, gav jord i ét folks navn til de zionistiske ledere, der påstod at repræsentere et andet folk; han gav dem jord, der tilhørte et tredje folk – Palæstina.
Der var en mindehøjtidelighed for Hotel Kong David-bombeattentatet for nogle uger siden. De, der blev hyldet, var ikke ofrene, det var gerningsmændene. Sammen med overlevende Irgun-medlemmer deltog Israels tidligere premierminister Benjamin Netanyahu, CNN og BBC’s darling. Han fortalte journalisterne: “Det er meget vigtigt at skelne mellem terrorgrupper og frihedskæmpere og mellem terror og legitime militæraktioner“.
Han har helt ret. Det er derfor, jeg ikke tøver, når jeg siger, at Hizbollah ikke er og aldrig har været en terrororganisation. Det er Libanons legitime nationale modstandsbevægelse. Det, USA ikke kan tilgive dem, er det faktum, at det lykkedes Hizbollah at fordrive Israel fra Libanon i 2000, efter 18 års besættelse. De befriede Sydlibanon, undtagen Shebaa Farms-området. Dette gav Hizbollah en prestige, der overskred de religiøse og sekteriske opdelinger i Libanon, det gav dem prestige i hele Mellemøsten. Det er et centralt emne i Israels, USA’s og Storbritanniens strategi at genskabe og antænde de sekteriske opdelinger som en del af denne seneste fase i “krigen mod terror“.
Det føles som om det kun var i går, at vi blev fortalt, at USA og Storbritannien havde befriet shia-muslimerne i Irak fra sunni-undertrykkelse. Modstand mod besættelsen var angiveligt kun udført af hardcore-sunnier og “afvisere“. Besættelsesmagten har gjort meget for at fremelske de sekteriske opdelinger, for at afværge muligheden for, at der blev dannet én national befrielsesfront. Nu prøver de samme imperialistiske magter og deres lokale marionetter at fremelske en omvendt sekterisme over hele Mellemøsten. De prøver at isolere Libanon og Hizbollah, mens de er under israelsk angreb. Vi får fortalt, at gårsdagens undertrykte shia-muslimer i Sydirak nu er en del af en dyster halvmåne af Shia-magt, der strækker sig fra Iran gennem Irak og Syrien og ind i Libanon. Marionetpræsidenterne og de korrupte konger, der hersker i Mellemøsten, fra den ene ende til den anden, gentager stort set uden undtagelse de samme løgne. Det er det eneste, de har at sige, mens støtten til Hizbollah blandt de arabiske masser – om det er shia eller sunni, muslimer eller kristne – vokser helt enormt.
Ligesom det eneste, George Bush og Tony Blair har at sige om slagteriet af libanesiske børn, er, at Israel har ret til at forsvare sig selv, og alt gælder i krigen mod terroristerne. Det gør det dobbelt vigtigt, at anti-krigsbevægelsen råber op – og råber klart. At være for fred betyder at være for den retfærdighed, uden hvilken der ikke kan blive nogen fred. At være for retfærdighed betyder at vælge side mod uretfærdighed. Israels invasion af Libanon, for det er det, det er, er en monstrøs uretfærdighed. Jeg vælger den side, der gør modstand mod den uretfærdighed. Hizbollah er leder af den modstand. Jeg tøver ikke med at sige, og Blair og hans jurister må gerne høre det, at jeg hylder den modstand. Jeg hylder den nationale modstandsbevægelse Hizbollah, og jeg hylder Hizbollahs leder Sheikh Sayyed Hassan Nasrallah.
George Galloway, medl. af det britiske parlament for Respect. Se: www.respectcoalition.org
Oversat af Jesper Høi Kanne
Se også:
SAA 258: Det mener vi: Kan FN skabe fred?
SAA 258: Libanon-tillæg: Israel – en terrorstat
SAA 258: Libanon: Støt Hizbollahs forsvar af Libanon
SAA 258: Libanon: Støtte til ikke-socialistiske kræfter?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed