Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 259 – 6. september 2006 – side 6

Det danske uddannelsessystem ødelægges

Nyliberalisme på turbo

Jakob Nerup

En stolt statsminister kunne i foråret præsentere regeringens globaliseringsstrategi som et fremadskuende svar på globaliseringens udfordringer. En strategi, som næsten ord til andet er skrevet af efter den drejebog, som er forfattet i Dansk Industri (DI), som er de multinationale koncerners lobbyorganisation i Danmark. Strategien er adopteret af næsten alle Folketingets partier og i særdeleshed af medierne som en naturlov.

„Læring kræver næring“ – står der på banneret. Fogh er godt i gang med at suge al næring ud af uddannelsessystemet, så kun de stærkeste overlever

“Læring kræver næring“ – står der på banneret. Fogh er godt i gang med at suge al næring ud af uddannelsessystemet, så kun de stærkeste overlever

 

Hovedelementerne i Foghs og DI’s strategi er at sætte endnu mere turbo på forandringen af det danske uddannelsessystem og sætte endnu flere offentlige milliarder af til forskning for erhvervslivets behov. De afgørende elementer i omdannelsen af det danske uddannelsessystem er privatisering, fokus på elite, test og konkurrence, ensretning og borgerlig ideologisk oprustning, øget vægt på naturvidenskab og faglighed frem for kreativitet og sociale kompetencer og flytning af ressourcer fra uddannelse af de mange til de få.

Store og vigtige skridt til at omlægge det danske uddannelsessystem til fuldstændig at servicere de multinationales behov er effektueret, om end de fulde konsekvenser ikke er slået igennem endnu.

I børnehaven er der indført læreplaner, og fritidshjemmene skal være lektiecafeer, så børnenes leg og liv ikke spildes på sjov, men allerede fra de første år drejes ind på Bertel Haarders katekismus. Folkeskolen er gennem de seneste år gang på gang blevet påtvunget øget faglighed, flere dansktimer, flere test og mere indholdsstyring. Kanonerne peger alle mod en oprustning af borgerlige dyder om gud, konge og fædreland. Reformen af gymnasierne under dække af en tiltrængt modernisering har medført en opdeling i A- og B-studerende, ligesom kampen om at komme på de rigtige gymnasier er tiltagende.

Når gymnasierne overgår til selveje næste år, kommer der for alvor turbo på sponsorering, elite og karaktergennemsnit. Erhvervsskolerne og handelsskolerne udsultes fortsat og er i stigende grad blevet en parkeringsplads for dem, som ikke skal konkurrere om en plads i eliten. Universitetsreformen med de eksterne bestyrelser er domineret af direktører, og kombineres det med regeringens kontraktstyring og elitefokus, så opstår der en erhvervsvenlig og kritikerfjendtlig cocktail.

Regeringen er kommet langt, men de vil meget længere. Fogh og DI’s forbilleder er ikke fortidens sorte skole, selvom de gerne bruger dele af dens ideologi. Deres mål er skolesystemer som dem, vi ser i England og USA, hvor penge, elite, test og udskillelse er omdrejningspunktet. Bare de sidste måneder har vi oplevet angreb over en bred front.

Test i børnehaven

Først kom læreplanerne, nu kommer testen. “Familie“minister Lars Barfoed vil teste børn på 3 år for deres sprog, motorik, sociale kompetencer og naturvidenskabelige viden. Meningen er at sikre, at læreplanerne bliver fulgt, så børnene tidligere skal lære tal og bogstaver og forberedes til skolen. Så er det jo bare at vente på ranglisterne, reprimander og konsekvenser for børnehaver med lav score. Og vi skal huske på, at jo tidligere børn påklæbes en etikette med, at de ikke kan, des mere stigmatiseres de og deres forældre.

Reklamer i børnehøjde

Folketinget har vedtaget, at der gerne må være reklamer og sponsorer i børnehaver og skoler. I årevis har de sparet og ladet skoler forfalde, og så kan virksomhederne komme frelsende til. Men de gør det jo ikke for at hjælpe børnene, men fordi de ved, at deres produkter opfattes som rigtige, når børnene oplever dem sammen med skolelivet, hvor det sete og indlærte bliver autoritativt. Så fremover kan Coca Cola, McDonald’s, Mærsk og Danish Crown bilde børnene ind, at de hører til de gode, mens de af al kraft fylder børn, samfund og verden med elendigheder.

Folkeskolen med kanon og test

Fra dette skoleår skal de danske folkeskoleelever testes i dansk, matematik, engelsk og natur og teknik. Testkulturen skal favne folkeskolen, og fra udlandet ved vi, hvad det betyder. I England bliver skolerne udsat for advarsler og lukning, hvis de fejler testen. Og fejler elverne, så er det også lærerens skyld. Folketinget, ministeren, kommunen holdes ikke ansvarlige for de utilstrækkelige midler, klassestørrelser og sociale forhold. Så kan forældrene og medierne krybe ind i testkulturen og forlange bedre resultater af testen, ligegyldigt om det fører til bedre undervisning, mere viden og større menneskelige kompetencer.

Bertel Haarders ideologiske offensiv har nu fået en kanon mere. Den er for historie og ligner til forveksling den sorte skoles repetition af kongerækken og nationale mindesmærker. Alle de sociale oprør er fjernet, og enhver ide om, at verden forandres af mange mennesker og materielle forhold, er fjernet til fordel for konger og politiske beslutninger. Mon det bliver vikingernes brutalitet, deres slaver, deres lavkultur, deres lavtstående produktive stade, som vi skal høre om, eller er det Harald Blåtands kristning af danerne som beskrevet på Jellingestenen?

Også kristendommen er gået styrket ud af sommeren, fordi den kristne gud og forkyndelsen skal til eksamen hos de danske skoleelever. Og det minder jo om den sorte skoles udenadslære af den danske salmebog og bibel. Mon ikke Bush og pastor Krarup glædes?

Gymnasierne i gang med udskillelsen

De danske gymnasier er tvunget ud i konkurrencen og brandingen for at få elever nok i fremtiden. Og erhvervslivet står på spring med penge og forventninger om indflydelse lokalt, når gymnasierne overgår til selveje næste år. Allerede nu er nogle gymnasier i gang med at blive eliteskoler, mens andre kæmper med ry for at være skoler for underklassen (f.eks. indvandrerne).

Sorø Akademi har fået 110 millioner kroner af Mærsks fond til at bygge og drive en naturvidenskabelig del af det delvist selvejede kostgymnasium. Og som altid har Mærsk vist rettidig omhu for at sikre en eliteuddannelse med vægt på naturvidenskab. Og her kommer der næppe nogen almindelige gymnasielever ind.

Niels Brock Business College har startet en elitelinie, hvor man skal have mange A-fag og skal søge individuelt om optag. Selvom de ikke har fået mange elever endnu, så vidner det om fremtiden.

Universiteterne omdannes

De danske universiteter bliver indskrænket fra de nuværende 12 universiteter til at være 6 universiteter. Det skal sikre en større grad af specialisering og ensretning til fordel for de vigtigste danske multinationale aftagere af højtuddannet arbejdskraft. Således er en af de største lobbyister for fusionerne f.eks. medicinalindustrien, fordi de lever af den offentlige forskning.

Regeringen styrer med kontraktstyring, hvor de har kontrol med udviklingen og kan forlange, at de enkelte universiteter koncentrerer sig om specialer og ikke mindst forsker og uddanner til gavn for erhvervslivet. Dette understøttes af, at regeringen vil udlægge op til 50 pct. af midlerne som nogen, der skal søges og dermed styres centralt.

I samme åndedrag er hele fokus på samarbejdet med erhvervslivet om patenter, forskningsprojekter, specialestudier, praktik osv. Kommercialiseringen og markedsgørelsen af de akademiske miljøer og ikke mindst den undervisningsmæssige tilgang, som de studerende fremover møder, vil for alvor forandres. Fogh og lobbyisterne fra erhvervslivet har blikket stift rettet mod de amerikanske universiteter med deres elitemiljøer.

For at skabe denne udvikling har det været nødvendigt at indsætte de eksterne erhvervsdominerede bestyrelser, hvor mangel på demokrati og markedsdomineret tankegang er naturgivent. Og på RUC har vi allerede nu set, hvordan hele universitetet er omdannet til en projektorganisation med institutter, der er designet til at imødekomme regeringens politiske prioriteter og dermed få andel i midlerne. Internt træder den nye rektor demokratiet under fode for at få RUC gearet til markedsgørelsen.

Se også:
SAA 259: Velfærd til alle
SAA 259: 14 rigtige – om nyliberalistisk uddannelsespolitik

Flere artikler fra nr. 259

Flere numre fra 2006

Se flere artikler af forfatter:
Jakob Nerup

Siden er vist 2369 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside