Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 259 – 6. september 2006 – side 1

Velfærd til alle

Både velfærdsudspillet der kom i juni måned og regeringens skattestop er godt i gang med at afvikle velfærden. Det nye skud på stammen til at smadre velfærden er finansloven, som regeringen selv kalder for “Velfærdens finanslov“.

Den 17. maj i år demonstrerede over 100.000 mennesker imod velfærdsudspillet – den 3. oktober skal vi på barrikaderne igen for at lægge pres på Fogh og Co. (Foto Pamela Juhl)

Den 17. maj i år demonstrerede over 100.000 mennesker imod velfærdsudspillet – den 3. oktober skal vi på barrikaderne igen for at lægge pres på Fogh og Co. (Foto Pamela Juhl)

 

Velfærd i Foghs regeringens optik betyder åbenbart nedskæringer og stigende klasseskel, en optik der efterhånden er så markant at utilfredsheden med regeringens politik ulmer så meget, at selv borgmestre fra Venstre og de Konservative er begyndt at brokke sig.

Ude i kommunerne er angrebene på velfærden allerede blevet mødt af en lokal modstand, men det er ikke nok. De lokale kampe skal også have et nationalt perspektiv.

Den 17. maj i år demonstrerede 100.000 mennesker imod velfærdsudspillet – en markering der rystede toppen af Danmark og det kan det gøre igen, hvis vi er mange nok. Under parolen “Velfærd til alle“ har Pædagogstuderendes LandsSammenslutning (PLS), Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) og gymnasieelevernes organisation, DGS, derfor indkaldt til national demonstrationsdag ved folketingets åbning, den 3. oktober.

Kasserer Stine Skogberg fra PLS udtaler: “Det overordnede tema for aktionsdagen er at synliggøre ønsket om en solidarisk retning for den politiske udvikling i Danmark og så skal aktionsdagen, sammen med alle de enkeltstående aktiviteter landet over, bruges til at presse politikerne på Christiansborg til at bevillige flere penge til den kommunale velfærd“.

På velfærdskonferencen den 2. september udmeldte mange fagforeninger og forbund at de fortsat vil kæmpe for velfærden og mod den stigende ulighed. Dette bringer håb om at demonstrationerne 3. oktober har potentiale til noget virkeligt stort og, ligesom 17. maj, kan komme til både at ryste Fogh-regeringen samt sende et samlet signal til resten af Folketinget om, at vi ikke vil acceptere regeringens dagsorden.

Vi vil ikke acceptere en dagsorden der betyder stigende ulighed, udhuling af velfærdssamfundet samt stigende privatisering af velfærden. Fogh-regeringens nedskæringer og nyliberale angreb på velfærden rammer alle på tværs af generationer. Så tag fat i din familie, dine medstuderende og arbejdskollegaer og mød op til demonstration d. 3 oktober og vær med til at vise Anders Fogh at vi vil et andet Danmark!

Se mere om demonstrationen 3. oktober på www.velfaerdtilalle.dk

Demonstration 3. oktober

Se også:
SAA 259: Det mener vi: Mobilisér til 3. oktober – mod krig, racisme og nyliberalisme
SAA 259: Kamp om velfærden i Århus: Skrot sparekataloget
SAA 259: Odense slagter velfærden
SAA 259: København har råd: Drop grønthøsteren og hæv ejendomsskatten
SAA 259: Roskildes kommunalt ansatte i oprør
SAA 259: Det danske uddannelsessystem ødelægges: Nyliberalisme på turbo
SAA 259: 14 rigtige – om nyliberalistisk uddannelsespolitik
SAA 259: Økonomi for Antikapitalister: Finanslovs-spin
SAA 259: 2. september velfærdskonference: Ja til udvikling – Nej til afvikling
SAA 259: Genstart Danmark – En modsætningsfuld konference
SAA 259: Røde Wilfred: Hvor blev krigerne af?

Flere artikler fra nr. 259

Flere numre fra 2006

Se flere artikler om emnet:
Velfærdskampe 2006

Siden er vist 6944 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside