Socialistisk Arbejderavis
Nr. 259 – 6. september 2006 – side 7
14 rigtige – om nyliberalistisk uddannelsespolitik
Jakob Nerup
1. Uddannelsespolitik er ikke neutral eller objektiv. Det er en slagmark mellem to hovedmodsætninger. På den ene side er en minoritet bestående af de rige, eliten og erhvervslivet. På den anden side er flertallet af befolkningen, som er arbejderklassen og det overvæl¬dende flertal af elever/studerende/undervisere. F.eks. penge til eliten gennem forskningsfonden, selvom handelsskoler og tekniske skoler lider under nedskæringer.
2. Globaliseringens udfordringer betyder i en nyliberal optik, at det danske uddannelsessystem underlægges de behov for uddannelse, arbejdskraft og forskning, som de store danske multinationale virksomheder har brug for. Vægten på biotek, nanoteknologi, medicinal-forskning og naturvidenskab er en tilpasning til danske multinationale virksomheder som f.eks. NOVO, Danisco, Arla, Carlsberg, Mærsk osv.
3. Uddannelse i verdensklasse betyder, at der satses på elitestudier og eliteforskning, som defineres af de multinationales behov. Milliardtilskud til uddannelse og forskning går ikke til masseuddannelse i folkeskolen, erhvervsuddannelserne eller seminarierne, men til universiteter. F.eks. skal der bruges 1 milliard på eliten, mens der spares 186 millioner på seminarier o.l.
4. “Modernisering“ betyder i de nyliberales ordbog individualisering, fokus på eliten og øget uddannelsesmæssig ulighed. Reformer med modernisering kan betyde en opdatering af enkelte uddannelser, men generelt er det et tilbageslag. F.eks. er gymnasie-reformen en tiltrængt opdatering af undervisningsformer og fagudbud, men generelt åbner reformen en ladeport for social og kulturel sortering og tilpasning til eliteuniversitetet.
5. Markedsgørelse betyder tilpasning til kommercielle ydelser og profitorientering. Salg af uddannelse, kurser og ekstern erhvervskontakt betyder tilpasning til et specialiseret marked frem for hensyn til velfærd og flertallets behov. Det medfører, at de enkelte uddannelses-institutioner skal konkurrere om elever og studerende, som derfor opfattes som “kunder“. Dyrebare penge bruges til markedsføring i stedet for undervisning.
6. Samarbejde med erhvervslivet betyder, at uddannelsernes indhold og retning tilpasses erhvervs--livets behov. Sponsorordninger og partnerskaber betyder som regel, at erhvervslivet leverer 1 kr., mens det offentlige leverer 10, samtidig med at erhvervslivet bestemmer. F.eks. er DTU (Danmarks Tekniske Universitet) konstant på jagt efter nye produkter, som der kan forskes i og tjenes penge på sammen med private. Profitmotivet styrer udviklingen frem for velfærdsbehov.
7. Taxametertilskud betyder konstante besparelser, fokus på kvantitet frem for kvalitet og bundlinie frem for pædagogik. F.eks. er uddannelsesinstitutioner, som er styret af taxametertilskud, i konstant jagt på eksterne kurser og sponsorater, som betyder, at de almindelige studerende skubbes bagerst i køen til lokaler, undervisning aflyses, eller klasser slås sammen.
8. Selveje betyder afdemokratisering og direkte magt til direktørerne fra erhvervslivets top. Selveje er ensbetydende med eksterne bestyrelser, hvor der er et flertal af direktører og repræsentanter for eliten. F.eks. er den nye universitetsreform en total afskaffelse af demokratiet og indførelsen af en almægtig bestyrelse samt en enevældig rektor med magten over den daglige drift.
9. Jo hurtigere de studerende tvinges igennem uddannelsessystemet, des mere social og menneskelig ensartethed. Kvote 2 er en bredere og mere social adgangsvej end den enstrengede karaktervej. F.eks. indebærer Kvote 2 i sit udgangspunkt, at andre livserfaringer beriger den studerende, mens karaktervejen ensretter de studerende og fremelsker unge stræbere allerede i folkeskolen.
10. Jo flere test, jo mere pres på skoler og lærere. Jo mere vi sammenligner, des flere udskilles og udstilles. Jo mere vægt på karakterer, test og kollektive evalueringer, des større og tidligere social udskillelse. F.eks. betyder flere prøver og karakterer i folkeskolen en social sortering til gymnasiet, mens øget vægt på A-fagene i gymnasiet forstærker den sociale sortering yderligere.
11. Jo mere vægt på større faglighed, des større social og kulturel udskillelse til fordel for børnene af eliten. Jo tidligere de faglige krav skærpes, i f.eks. folkeskolen, des større fordele vil børn af forældre med uddannelse og velstillede job have. F.eks. klarer børn af akademikerforældre sig dobbelt så godt i den store skriftlige opgave i gymnasiet som børn, hvis forældre ikke er akademikere.
12. Den øgede vægt på de naturvidenskabelige fag er en direkte omskrivning af tilpasning til de store danske multinationale virksomheders behov. Naturvidenskab er ikke per definition dårligt, men i den nyliberale ordbog betyder det, at der skal fokuseres på de ting, der kan tjenes penge på, f.eks. som ansatte hos Novo eller Arla. En tilbageerobring af naturvidenskaben handler om at frigøre den fra de multinationales omklamring og se den med flertallets og humanistens øjne.
13. Centralisering af styringen gennem kontraktpolitik og detailkrav sikrer regeringen magt over udviklingen, således at de enkelte uddannelsesinstitutioner hele tiden skal tilpasse sig erhvervslivets krav og regeringens holdninger for at få penge. Det udtrykkes f.eks. i regeringens krav om specialisering på de enkelte universiteter, hvor op til 50 pct. af midlerne skal ansøges specifikt.
14. Kanoner med “grundlæggende værdier“, som de nyliberale med Bertel Haarder i spidsen fremfører, er gammeldags reaktionære værdier i ny forklædning. Det er nykonservatisme, som forlanger Gud, konge og fædreland tilbage på skoleskemaet kombineret med individforelskelse, beundring for de mægtige direktører og en tilbedelse af den globale kapitalisme. F.eks. er de nye læreplaner for gymnasiet i dansk, religion, historie og samfundsfag et udtryk for dette. I folkeskolen skal kanoner sikre, at børnene lærer konger og kejsere, men ikke slaver, bønder, kvinder og de fattiges historie.
Se også:
SAA 259: Velfærd til alle
SAA 259: Det danske uddannelsessystem ødelægges: Nyliberalisme på turbo
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed