Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 26 – Januar 1987 – side 5

Maj ‘68

Fra studenteroprør til generalstrejke

Ågot Berger

Studenter- og arbejderurolighederne i Frankrig i maj 1968 startede med demonstrationer på et meget snævert grundlag, og endte i den største generalstrejke, der er set i nyere tid.

Det hele begyndte med studenterstrejker på universitetet i Nanterre efteråret ‘67 imod planerne om at indføre adgangsbegrænsning. Urolighederne fortsatte vinteren igennem.

I marts ‘68 besatte studenterne universitetet i protest mod den tiltagende politivold. Universitetsledelsen svarede igen med at lockoute de studerende fra universitetet.

Den 3. maj mødtes 600 studerende fra Sorbonne til protestmøde i universitetets gård mod det, som skete på Nanterre. Universitetsledelsen tilkaldte terrorpolitiet (CRS), som prompte arresterede samtlige 600 studenter.

Overgrebene blev besvaret med gadekampe mellem politi og studenter i Latinerkvarteret. Nat efter nat fortsatte sammenstødene. Sideløbende med gadekampene skete der det, at mindre arbejdergrupper begyndte at bakke op bag studenterne. Nogle af dem begyndte at deltage i de politiske møder på Sorbonne. De blev inspireret af de nye ideer om kampen for et andet samfund. Nogle gik direkte ind og tog del i den videre planlægning af aktiviteterne.

Opbakningen bag studenterne lod ikke vente på sig. Flere og større arbejdergrupper gik strejke. I over ti år havde de Gaulle ledet Frankrig med jernhånd. Arbejderklassens situation var drastisk forringet, og mange strejker blev fysisk knust af CRS. Studenternes oprør inspirerede store arbejdergrupper.

Massestrejker

Gadekampe med studenter, arbejdere og beboere side om side mod politiet fortsatte. Oprøret havde for længst passeret det stadium, hvor universitetsledelsen stod for skud, nu var det rettet mod de egentlige magthavere.

Kommunistpartiet, som historisk har stor indflydelse i den franske arbejderklasse, var bange for at miste sit greb. I et forsøg på at fastholde sin position erklærede de en endags generalstrejke 13. maj.

I Paris demonstrerede en million i gaderne. På trods af kommunistpartiets opfordring til at strejke med trikoloren som fane, sås der udelukkende røde og sorte faner i demonstrationen.

Kommunistiske tillidsfolk forsøgte at holde studenterne og arbejderne fra hinanden. De faglige ledere kunne hindre en fysisk samling, men de kunne ikke hindre, at de politiske ideer blev spredt.

Studenterne afsluttede demonstrationen med at besætte Sorbonne. I løbet af de næste dage var skibsfarten, minerne, transporten og metalindustrien lammet af strejker. 10 millioner var i strejke, halvdelen okkuperede fabrikkerne. Sud Aviation og alle Renault-fabrikkerne var okkuperet. Selv can-can-danserinder fra Folies Bergeres deltog i strejkerne.

Præsident de Gaulle konsulterede i al hemmelighed generalerne i den franske hær om muligheden for et statskup.

Imens diskuterede studenter og arbejdere muligheden for en revolution. Ideen om militærkup blev droppet. Men 3. juni besatte militæret den statsejede radio og TV-station. Samtidig udskrev de Gaulle nyvalg til Nationalforsamlingen.

Ledelsen af det kommunistiske fagforbund CGT lovede præsidenten at piske folk tilbage på arbejde – mod en lønstigning. De bekendte samtidig deres støtte til grundloven og reddede situationen for de Gaulle.

Herefter begyndte studenter- og arbejderopstanden at smuldre. I løbet af de kommende 14 dage var der igen oprettet ro og orden. Regeringen opløste og forbød alle venstreaktivistiske og venstreorienterede organisationer med undtagelse af PCF.

Valget til Nationalforsamlingen blev en tordnende valgsejr til Charles de Gaulle. Men studenteroprøret ‘68 startede en ny periode. Arbejderklassen havde som aldrig før truet det kapitalistiske statsapparat med vores stærkeste våben – strejkerne og fabriksbesættelserne.

Se også:
SAA 26: Frankrig i krise: Kampen blev politisk
SAA 26: Frankrig: Borgerlig regering i knibe

Flere artikler fra nr. 26

Flere numre fra 1987

Se flere artikler om emnet:
Frankrig 1968-1979
1968

Se flere artikler af forfatter:
Ågot Berger

Siden er vist 1252 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside