Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 265 – 14. februar 2007 – side 5

Interview med Christian Juhl formand for 3F i Silkeborg

“Hans Jensen er til grin“

Poul Erik Kristensen

På et fagforeningskontor i Silkeborg er formanden for 3Fs lokale afdeling ved at få slidskader i nakken af at ryste på hovedet.

De sidste uger har han hovedrystende lagt afstand til LO’s formand, Hans Jensen, der for nogle uger siden erklærede, at der maksium er råd til lønstigninger på 4 procent ved de igangværende overenskomstforhandlinger.

Anderledes

Men står det til Christian Juhl, der er formand for 3F i Silkeborg, skal det være anderledes.

– Vores medlemmer forventer meget mere. De føler nærmest, at Hans Jensen er til grin med sine udtalelser.

– Og det er løn, det drejer sig om, siger Christian Juhl. Både på timelønnen og på de forskellige genetillæg.

– Vi forventer, at få de 5 kr mere i timen, som har været et centralt krav ved forhandlinger, fortæller den lokale 3F-formand.

De fem kroner svarer til omkring 5 procent i årlig lønstigning.

På chauffør-området er de 5 kr plus forbedrede genetillæg sikkert ikke nok.

– Nej, chaufførerne er sure. De vil have en ordentlig forbedring i år, spår Christian Juhl.
Ønsket om højere løn skyldes ikke mindst de kæmpelønninger, som direktørerne har skovlet ind de senere år.

– Der er ingen tvivl om, at det, som eksempelvis Henning Dyremose hæver i TDC, har gjort folk vrede. De vil ikke finde sig i, at skulle holde sig tilbage, mens de rige bliver endnu rigere.
Og Christian Juhl forventer at fagtoppen, der sidder og forhandler med arbejdsgiverne, er i stand til at holde fast.

– De kan jo bare følge den linie, som ligger i det forlig, som bagerne har fået, mener Christian Juhl.

Bagersvende

Bagersvendene indgik i starten af februar en overenskomst, som giver dem en stigning i mindstelønnen på 7,50 kroner om året.

Skulle de overenskomstforslag, som 3F‚s medlemmer skal tage stilling til ikke leve op til bagernes, er 3F i Silkeborg klar til at iværksætte en effektiv Nej-kampagne.
3F’erne i Silkeborg vil støtte op bag de initiativer, som 231 tillidsfolk aftalte på en konference i Horsens d. 13. januar.

Her blev det aftalt at mødes igen, når der ligger et udkast til forlig på industriens område.
Men allerede nu ligger der plakater, løbesedler og annoncer klar. Og i Silkeborg er man klar til opsøge næsten hvert medlem personligt.

– Vi har allerede lagt en plan for, hvad vi gør dag for dag, fortæller Christian Juhl.

Og som omtalt håber han, at bagerne har lagt linien for de kommende overenskomster.

Kritisk

På et punkt er han dog kritisk over for bagernes overenskomst.

Det er spørgsmålet om at indføre ting i overenskomsten, som kun gælder medlemmer af Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet (NNF).

– Det er naturligvis godt, at der er kontant afregning til dem, der er medlem af NNF frem for de kristelige. Men det er problematisk at bryde princippet om solidariske overenskomster, mener Christian Juhl.

– Men erfaringerne fra bl.a. Frankrig viser, at det ikke er en fordel for arbejderklassen, hvis der åbnes op for parallel-overenskomster. De kristelige fagforeninger skal ikke ind og lave konkurrerende overenskomster.

Se også:
SAA 265: Den militante kant: Fagbevægelsen som samfundsforandrende kraft? Måske!
SAA 265: Kommentar: Velfærd til alle – ikke Mr. Poco Scotch
SAA 265: Økonomi for Antikapitalister: Fantastiske fradrag
SAA 265: Alternativer til Fogh – hvem og hvordan?

Flere artikler fra nr. 265

Flere numre fra 2007

Se flere artikler af forfatter:
Poul Erik Kristensen

Siden er vist 3030 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside