Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 274 – 29. november 2007 – side 5

Efter valget

Kristine Holten-Andersen

Hvordan kan det være, når samtlige kommunikationseksperter og journalister roser Margrethe, Helle og Villys valgkamp, at det ikke lykkedes den venstre blok at skabe sig sit flertal?

Vi må acceptere at Danmark er borgerligt, sagde David Trads efter valgresultatet stod klart. Men har Fogh virkelig sejret i kampen om kulturen? Eller stemmer mine medborgere på de blå-sorte, fordi der ikke tegner sig et reelt alternativ? Fordi neoliberalismens kultur – mantraet om frihed, mobilitet og forbrug står uanfægtet af en opposition der ikke tør at tage et fundamentalt opgør? Dette indlæg er en tankerække om hvad det er for et slag vi skal slå for at vinde kampen om kulturen tilbage!

2 fronter

Vi er nødt til at kæmpe på to fronter. Der må lanceres en politisk vision, der er i stand til at tegne det real-politiske alternativ til VKO. Samtidig skal vi styrke arbejdet i de sociale bevægelser, for det er gennem de masse-manifestationer vi har set de sidste par år, at vi er i stand til at genetablere en tro på, at forandring er mulig. En forandring der først og fremmest må komme gennem et folkeligt engagement.

Opposition søges

Der er nok at tage fat på for en opposition, for tiden skriger i den grad på markante visioner om en anden orden – både herhjemme og ude i den store verden. Først og fremmest står vi overfor en global økologisk krise – der jo ikke bare handler om de store overnationale problemer, som f.eks. klimaet, men som i den grad også er lokal og konkret, for vi er jo godt i gang med at smadre vor egen natur, både til lands og til vands. Vejen ud af dette vanvid handler ikke blot om nogle procenter her og nogle procenter der, om nye teknologier og appeller til den gode vilje, nej, det handler om et fundamentalt opgør med hele det økonomiske paradigme, som vort samfund forfølger og som kan sammenfattes i et ord: Vækst.

Opgøret med grænseløsheden

Vi er nødt til at insistere på at vi lever i en begrænset verden. Der er grænser for hvor mange ressourcer vi kan pumpe ud af vores verden, og der er grænser for hvor meget lort vi kan fylde i den. Ved næsten alle dagligdagens handlinger fylder vi vores økologiske rygsæk til bristepunktet. Men vi har ladet os forføre af myten om et samfund der kan afkoble sin vækst i økonomi og velstand fra et stigende ressourceforbrug og en stigende affaldsproduktion.

Der er desperat brug for en politisk vision, der os gør os fri af vækstfilosofiens hegemoni. Og det er der ikke bare af økologiske grunde, men også af sociale, kulturelle og demokratiske grunde. For det er netop vækstfilosofien der siger at profitløs-kultur er værdiløs-kultur, at livskvalitet følger kommerciel kvantitet, at velfærd automatisk følger velstand.

Frihed eller ret?

Neoliberalismen og det frie marked fødte myten om det moderne frie menneske. Det moderne frie menneske er funderet gennem en treenig frihed. Det er friheden til at rejse, friheden til at eje og friheden til at vælge. Men det er en hul treenighed, som hylder mobilitet og kommercielt forbrug, mens vi samtidig frarøves tre af vores mest basale rettigheder:

Vi nægtes retten til at blive – Dagligt deponeres arbejdstagere, besættere, bønder, fra det sted de kalder deres hjem.

Vi har mistet Retten til skabe – Det forekommer umuligt at skabe noget i dette samfund, der ikke er funderet i en kommerciel, markedsorienteret profil. Man nedlægger alle alternative rum i byen og “normaliserer“ alle forsøg på at udleve konkrete alternativer.

Vi nægtes Retten til at dele – Vi lever i en verden af copyright og patentering, og stadig mere omfattende indhegning og privatisering af vores fælles goder. Vi låses systematisk ude fra vores fristeder og værre endnu – vi låses langsomt men sikkert ude fra vores egen evne til at forstille os at en forandring er mulig.

Kampen om kulturen

Vi er nødt til at kæmpe på to fronter. Vi er nødt til at lancere et politisk opgør med det neoliberale mantra og det borgerlige Danmark. Her ligger en kæmpe opgave hos især SF som gik så styrket ud af valget. Men vi er også nødt til at kæmpe på gaden, i kommunerne, med vores venner, kolleger og naboer. For det er gennem bevægelserne, og kampen for en bedre hverdag at vi kan genopbygge en tro på at forandring er mulig. Det er i kampen for vores ret, at vi rykker. Det er når de unge i København i månedsvis gennem gadeaktioner insisterer på, at der skal være fristeder og rum, hvor unge kan indrette sig og udvikle sig, udenfor kommerciel og statslig indflydelse. Det er når 100.000 er på gaden for at forsvare en velfærd, der handler om andet end borgerservice sygeforsikring – en velfærd bygget på ideerne om fællesskab, ansvar og omsorg.

Der er ingen tvivl om at disse bevægelser har betydet meget for den markante fremgang hos SF – Vi må stille krav til SF, der er kommet meget nærmere en fremtidig deltagelse i S-R-SF regering. Vi ved at en S-R-SF regering kræver kompromiser. Men vi ved også, at man må have en meget klar position, hvorfra man indgår et kompromis, for hvis ikke man har det, så ender magtudøvelsens ubønhørlige kværn med, at høvle alle knaster væk, så man til sidst ikke kan se nogen som helst retning i den førte politik. Før man laver et kompromis, må man altså have en klar vision, og det er her oppositionen hidtil har slået fejl. Vi må stille krav til SF, fordi de om nogen har et enormt ansvar for at sikre at oppositionen ved næste valg er i opposition og ikke bare tilbyder mere af samme kage.

For at være i opposition

- For at være i opposition bliver vi nødt til at erkende at vores daglige grænseoverskridelser og manipulationer af vores natur og vores liv ikke kan afhjælpes med et teknologisk fix.

- For at være i opposition er vi nødt til at gøre op med illusionen om at vi kan forbruge os til en anden verden! Selvfølgelig skal vi købe økologisk og vi skal støtte fair trade, men vi skal samtidig insistere på at vores politiske valg først om fremmest træffes i det demokratiske rum, og ikke ved køledisken.

- For at være i opposition må vi turde gøre op med det neoliberale frihedsmantra. Vi må turde indrømme at frihed i højere grad handler om rettigheder, end det handler om økonomisk råderum.

- Vores verden knager og brager og skriger dette faktum til os! Vores kroppe strejker, vi udvikler livsstilssygdomme som aldrig før, og hvis vi ikke snart siger stop, så bryder det sammen.

For at være i opposition må vi turde sige at der er grænser for økonomisk vækst.

Hvis SF har for travlt med at komme i seng med Margrete og Helle – uden at insistere på, at der skal formuleres en klar vision for den rød-grønne blok. Hvis SF svigter sin forpligtigelse overfor bevægelserne og den konkrete kamp, er det svært at se, hvordan man ved næste valg skal kunne overbevise vælgerne om, at der overhovedet er tale om en reel opposition. Fogh og hans kumpaner – det borgerlige Danmark – synes at have vundet kulturkampen. Vi må vinde den tilbage for at komme i en position, hvor vi kan indgå kompromisser uden at kompromittere os selv.

Kristine Holten-Andersen er 25 år og arkitektstuderende

Se også:
SAA 274: Foghs genvalg
SAA 274: Interview med Johanne Schmidt-Nielsen, MF for Enhedslisten: Enhedslisten og valget
SAA 274: Den europæiske venstrefløj: Pubertets-problemer

Flere artikler fra nr. 274

Flere numre fra 2007

Se flere artikler om emnet:
DK: Folketingsvalg 2001-2010

Se flere artikler af forfatter:
Kristine Holten-Andersen

Siden er vist 2416 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside