Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 274 – 29. november 2007 – side 9

Klassekamp over Europa

Det er ikke kun i Danmark at de offentlige ansatte kræver bedre vilkår og gør klar til at slås sig til dem. Overalt i Europa har de offentlige ansatte fået nok. Nok af en situation hvor lønningerne halter alvorligt bagud i forhold til lønningerne i det private. Og nok af en udvikling hvor nedskæringer, effektiviseringer og kontrol, betyder en mere stresset arbejdsdag for arbejderne.

Resultatet af den nyliberale hærgen i den offentlige sektor er alle steder i Europa at der mangler hænder til at udføre arbejdet. De unge søger ikke ind i den offentlige sektor, og de der kan søger væk fra den. Og politikerne vil ikke betale, men forlanger samtidig at de ansatte skal løfte flere og flere opgaver og gøre dem endnu bedre. Derfor er det ikke så mærkeligt når de offentligt ansatte siger stop, og går i kamp for at få bedre forhold. Og det er sket flere steder i Europa i løbet af året. Her er et udpluk.

Tjekkiet

Siden foråret har der været konflikt mellem lærere og regeringen, fordi regeringen vil fyre 41.000 ansatte, heriblandt 20.000 lærere.

Bulgarien

En bølge af strejker rammer landet i maj og juni. Ansatte inden for transport, energi, minedrift, skovbrug og uddannelse kræver bedre løn og arbejdsforhold.

Cypern

I juni strejker 3000 kommunalt ansatte i 26 kommuner i protest mod outsourcing af opgaver.

Portugal

I maj strejker ansatte i landbrugsministeriet på grund af nedskæringer og fyringer. I slutningen af måneden udvikler det sig til en generalstrejke, hvor mange tusinde arbejdere landet over slutter sig til strejken.

Polen

I adskillige uger henover sommeren protesterer og demonstrerer læger og sygeplejersker med kravet om højere løn.

Storbritannien

En stor strejke blandt de kommunalt ansatte bryder ud i september med krav om højere løn.

Tyskland

I november strejker lokomotivførerne, lammer tysklands transportssystem, og kræver 30% mere i løn.

Frankrig

Over oktober og november strejker i hundredtusindvis af offentligt ansatte i protest over en ny pensionsreform.

Finland

12.000 sygeplejersker truer med at sige deres stillinger op, hvis ikke deres lønninger bliver hævet med 20%.

Se også:
SAA 274: Mere i løn – på finsk, og på dansk
SAA 274: Strejker og protester lammer Frankrig

Flere artikler fra nr. 274

Flere numre fra 2007

Siden er vist 2498 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside