Socialistisk Arbejderavis
Nr. 274 – 29. november 2007 – side 8
Mere i løn – på finsk, og på dansk
Jan Hoby
12.000 finske sygeplejersker får 28 pct. mere i løn. Lønstigninger på op til 4.850 kr. om måneden får finske sygeplejersker til at trække opsigelser tilbage.
En truende storkonflikt inden for det finske sundhedsvæsen er blevet afværget, efter at både syge- og plejepersonalets fagforening Tehy og arbejdsgiverne har godkendt et mæglingsforslag. Mæglingsforslagets indebærer, at Tehys medlemmer får mellem 22 og 28 pct. i lønforhøjelser over de kommende fire år.
Lønforhøjelserne svarer til mellem 2.600 og 4.850 kroner mere om måneden. Gennemsnitslønnen for Tehys medlemmer er i øjeblikket cirka 16.500 kroner. Tehy krævede oprindeligt 24 procent lønforhøjelse over de kommende to og et halvt år. Kravet blev pure afvist af arbejdsgiversiden, hvorefter Tehys cirka 12.000 medlemmer svarede igen med kollektivt at sige op.
Inspiration til overenskomstforhandlingerne
De finske sygeplejerskers offensive kampstrategi virkede 100% over for arbejdsgiverne. Det er ikke et enestående tilfælde, men en del af en mere generel udvikling i den europæiske arbejderklasse. “De offentligt ansatte har loyalt passet deres arbejde, selv om de ikke var enige i det, der skete med deres arbejdspladser. Men grænsen er nået. Vi ser en radikalisering af de offentligt ansatte i flere lande; de bliver mere militante og vil ikke længere dukke nakken og tåle uretfærdigheder i deres løn- og ansættelsesforhold“, siger professor Henning Jørgensen, Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, til Politiken.
Fagtoppen under pres
Også herhjemme forbereder de offentligt ansatte sig på at gå til kamp for deres løn og arbejdsforhold. Det er derfor ikke så underligt at forbundsledelserne i det store offentligt ansattes fagforbund følger sig presset til at komme med markante udmeldinger om massive lønkrav og allerede nu organiserer en kommende storkonflikt i forsommeren 2008.
Fagtoppen er under massivt pres fra medlemmerne. Provokeret af at opleve direktørerne og aktionærerne skovle det ene sekscifrede beløb efter det andet ind i lønstigninger, bonusordninger, aftrædelsesgodtgørelser, udbytter og aktieoptioner. Provokeret af at både arbejdsgivere, politikere, vismænd og fagforeningstoppen har prædiket løntilbageholdenhed og samfundsøkonomisk ansvarlighed. Har titusindvis af offentlige ansatte fået mere end nok.
I det offentlige har vi set SOSU-assistenterne sætte gang i en strejkebølge med krav om en lønstigning på to til femtusind kroner mere om måneden og for bedre arbejdsforhold og flere ansatte, så de kan yde de ældre bedre omsorg og service.
Med forårets og sommerens strejker har fabriksarbejdere, hjemmehjælpere, Falck-reddere, postarbejdere og mange flere på hver deres måde gjort det klart, at den nuværende regering og dens nyliberalistiske politik skaber stadig større ulighed samtidig med at den med sin trinvise omdannelse af de offentlige ydelser og service til supermarkedsvarer nedbryder, hvad der måtte eksistere af velfærd. De nye store kommuner skal omdannes til markedsbaseret minimumskommuner.
En anden fagbevægelse er mulig
Med en klar og entydig opbakning til de strejkendes rimelige krav om mere i løn og flere hænder, kunne fagbevægelsen vinde mange nye medlemmer og gøre deres nuværende medlemmer aktive. Det bliver derfor alle socialisters opgave at forbinde sig med de kommende overenskomststrejker i forsommeren 2008. Uanset om du er folkeskoleelev, gymnasieelev eller universitetsstuderende så har du en rolle at spille i at udbrede kendskabet og solidariteten til en kommende strejke.
Vi har brug for en fagbevægelse:
1) som ikke nedgør medlemmernes krav, men fortæller, hvilke kampskridt der skal til, for at de bliver realistiske. For kravet om minimum 23.000 kr. som startløn til ufaglærte og 30.000 til faglærte er realistisk, det handler om politisk kampvilje!
2) En fagbevægelse, der støtter medlemmerne, når de slås for bedre forhold.
3) En fagbevægelse, der hjælper med at organisere aktiviteterne, med at forberede dem og med at samle op bagefter.
De sidste måneders begivenheder illustrerer, at den nuværende ledelse i fagbevægelsen ikke er parat til at tage de nødvendige initiativer – men tværtimod ofte direkte modarbejder medlemmerne. Fagtoppen i LO, FTF & AC’s fagpolitiske linie er udtryk for en misrepræsentation af deres mere end 2 millioner medlemmer.
Men disse ledere er faktisk valgt af medlemmerne, og de er ikke mindst betalt af medlemmernes kontingenter til at varetage medlemmernes interesser.
Minimumskrav til strejker
Derfor må enhver strejke mod arbejdsgiverne følges op af kravet fra de strejkende til deres fagforening og forbund om at:
1) stille lokaler og faciliteter til rådighed
2) udbrede kendskabet til strejken til andre faggrupper og andre byer
3) opfordre til støtte-aktioner
4) åbne de bugnende strejkekasser, så de strejkende ikke mister mere end højst nødvendigt, når de nedlægger arbejdet.
Nogle steder, især lokalt, støtter fagforeningerne deres kæmpende medlemmer, men det er ikke det generelle billede. Derfor fortsætter kampen, når strejken er slut, i en ny kamp: Kampen for at stille de faglige ledere, som svigtede, til ansvar. De faglige ledere skal afkræves løfter om en anden praksis næste gang, eller også må de sættes fra bestillingen. Medlemmerne må kort sagt vinde deres egen bevægelse tilbage og skabe en fagbevægelse, der kan bruges til noget ved de næste aktive handlinger.
Visionen om en kæmpende og demokratisk fagbevægelse, er ikke en teoretisk diskussion, men en konkret nødvendighed. Hvis ikke markedskræfterne skal smadre fagbevægelsen og velfærdssamfundet.
Se også:
SAA 274: Strejker og protester lammer Frankrig
SAA 274: Klassekamp over Europa
SAA 274: København: Pædagogisk personale starter civil ulydighed
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed