Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 276 – 20. februar 2008 – side 12

Krigen i Afghanistan

En krig USA og NATO heller ikke kan vinde

Lene Junker

USA´s “krig mod terror“ blev indledt med besættelsen af Afghanistan i oktober 2001. Men krigen har skabt mere terror, tortur og overgreb på menneskerettigheder. Den har heller ikke forbedret vilkårene for den afghanske befolkning – tværtimod.

Der blev afholdt præsident- og parlamentsvalg i 2005. Præsident Kazai er helt afhængig af USA og Nato. Flertallet i parlamentet udgøres af USA støttede korrupte krigsherrer og narkobaroner, som ikke har det mindste respekt for demokrati, menneskerettigheder og almindelige menneskers levevilkår. Afghanernes tålmodighed er forståeligt nok ved at slippe op. Det betyder stigende utilfredshed og modstand mod besættelsesmagterne og fornyet støtte til Taliban. De kampe har kostet et stigende antal Nato soldater livet. USA og Nato har svaret igen med luftbombardementer, som igen har krævet mange civile ofre.

Natos forsvarsministre var for nylig samlet i Litauen. Forud for mødet havde den amerikanske forsvarsminister, Robert Gates offentligt kritiseret Natos medlemslande for ikke at ville sende flere soldater til Afghanistan. Samtidig har bl.a. Canada truet med at trække sine soldater hjem fra Afghanistan, hvis ikke andre lande yder større bidrag.

USA og Nato ser ud til at fortsætte af samme spor og satse på en militær løsning i Afghanistan.

Vi må kræve de danske tropper hjem fra Afghanistan. Og vi må kræve at besættelsen af Afghanistan ophører. Også afghanerne har ret til at bestemme over deres eget land. Der er stadigvæk betydelige demokratiske kræfter i Afghanistan, men deres mulighed for at udfolde sig er begrænset af de kræfter som USA og Nato støtter.

Samtidig skal vi støtte de forskellige demokratiske kræfter – f.eks. Malalai Joya, det kvindelige parlamentsmedlem, som både kæmper for kvindernes rettigheder og kritiserer USA og Nato for at støtte sig på krigsherrer og narkobaroner. Det er også muligt at yde hjælp til genopbygning og humanitær hjælp, hvis man samarbejder med lokale afghanske grupper.

Se også:
SAA 276: Irak: Myten om sekterismen – politikken er del-og-hersk
SAA 276: Bag oprøret i Kenya
SAA 276: Palæstina: Israels statsterror fortsætter

Flere artikler fra nr. 276

Flere numre fra 2008

Se flere artikler om emnet:
Afghanistan-krig 2001-?

Se flere artikler af forfatter:
Lene Junker

Siden er vist 3094 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside