Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 282 – 2. oktober 2008 – side 6

Nationaliser bankerne

Jakob L. Krogh

De sidste mange år har danske banker haft kæmpe overskud. I 2004 havde de danske banker et samlet overskud på 25,8 mia kr. Af dette var over halvdelen, 13,1 milliard gebyrer betalt af almindelige kunder.

Danske Banks årsregnskab for 2005, indledtes med ordene “2005 var et særligt godt år for Danske Bank“. Indledningen i 2006 var: “2006 var endnu et godt år for Danske Bank“. I 2007 havde Danske Bank et rekordoverskud på 14,9 milliarder. Mod 13,5 mia. i 2006.

Efter at bankaktionærerne har holdt mange års vild og uhæmmet profitfest vågner de op og forventer at staten tager sig af tømmermændene. Det gør staten. I forbindelse med Roskilde Banks konkurs bevilligede staten 8,7 milliarder til spekulanterne, der havde indskudt penge i Roskilde Bank.

Ud af det samlede udækkede indskud i Roskilde Bank på 10,5 mia. udgjorde summen af samlede enkelt-indskud på over 5 millioner i alt 8.1 mia. Det største enkelt- indskud var på 1.3 mia.

Det var disse indskud som staten dækkede. Eller formuleret med færre tal: Staten betalte penge nok til at indfri alle de krav, der blev rejst under sommerens overenskomsts-konflikt og samtidig sænke antallet af elever i gymnasieklasserne til 24. Pengene blev betalt til mange-millionærer og milliardærer, der havde lånt til Roskilde Bank.

Den konkrete grund til, at Roskilde Bank og de andre mindre danske banker, der er blevet overtaget af andre banker eller gået fallit er, at de ikke har fået de penge, de har lånt ud til byggematadorer og ejendomsspekulanter igen, fordi boligmarkedet er gået i stå.

Der er nu 10.000 flere boliger til salg end samme periode sidste år. Dette betyder, at prisen på boliger falder, og at det er sværere at sælge boliger. For ejendomsspekulanter, der har bygget mange boliger for lånte penge betyder det, at de hverken kan sælge boligen eller leje den ud. Dermed tjener de ingen penge og kan ikke betale deres lån tilbage.

Når dette sker og de første banker begynder at gå fallit accelereres denne udvikling, fordi de banker der går fallit ikke kan betale de lån de har til andre banker tilbage. Fx betød det, at den amerikanske bank Lehman Brothers gik fallit, at Den Danske Bank tabte ca. 100 mil $, som den havde lånt til Lehman Brothers.

Når en bank ikke er sikker på, at få de penge igen som den låner ud vil den tjene mere før den tør låne pengene ud. Derfor betyder den usikkerhed som konkurserne skaber en højere rente.

Den højere rente rammer ikke kun de banker, der har behov for at låne penge, men også de der ønsker at købe boliger, fordi boligejerne minimum skal betale renterne af boliglånet i husleje. Høj rente betyder derfor, at færre har råd til at betale de høje boligpriser, hvilket betyder, at det bliver endnu sværere for spekulanter og andre at sælge boliger til den pris de har forventet.

Et vigtigt element i den økonomiske vækst siden 2000 har været de stigende boligpriser. Huspriserne i Danmark blev fordoblet, det har betydet friværdi til øget forbrug. Det øgede forbrug har betydet høj beskæftigelse.

Når faldende boligpriser modsat betyder, at firværdien forsvinder og dermed skal betales tilbage betyder det mindre forbrug og dermed lavere beskæftigelse. Lavere beskæftigelse betyder at færre har råd til at købe boliger, hvilket igen betyder faldende boligpriser og flere tvangsaktioner, der igen betyder nye tab for bankerne.

Dermed er der skabt en spiral der kan forsætte i lang tid. Hvis vi vil undgå et samfund, hvor denne type selvforstærkende kriser opstår er det en god start at nationalisere hele finanssektoren, fordi investeringer og renten dermed ville kunne styres efter samfundets behov, og ikke spekulanters forventninger om markeds udsving.

Derudover vil en nationalisering have en lighedsskabende effekt, fordi statskassen alligevel skal træde til og betale regningen efter de banker, der går konkurs. Hvis statskassen og dermed skatteyderne skal betale når det går galt er det rimeligt at de også får overskuddet når det går godt. Det ville en permanent nationalisering af hele banksektoren kunne sikre.
 
Når det i dag for studerende er muligt at optage SU lån, fra nationalbanken til en rente, der er væsentligt under den rente, som private banker tilbyder, skyldes det, en politisk prioritering om at tilgodese studerende, fordi et højt uddannelses-niveau er et samfundsmæssigt gode.

Dette er kun muligt fordi nationalbanken netop er en nationaliserede bank. Hvis hele banksektoren blev nationaliserede kunne al långivning prioriteres ud fra hvad der gavnede samfundet som helhed. Dermed ville det være muligt at hæve renten eller helt lukke for lån til fx luksus villaer, således, at håndværkere og andet efterspurgt arbejdskræft ikke blev sat til at bygge villaer, men at renovere skoler og daginstitutioner. Dette ville selvfølgelig kræve et flertal der ønskede denne prioritering ikke et flertal der dikterede offentligt anlægsstop.

Se også:
SAA 282: Deres krise – Vi skal ikke betale
SAA 282: Den værste krise siden 30‘erne: Systemfejl
SAA 282: Økonomi for Antikapitalister: Finanslov for spekulanter
SAA 282: Nyliberalismens krise

Flere artikler fra nr. 282

Flere numre fra 2008

Se flere artikler om emnet:
Øk. kriser: 2000-

Se flere artikler af forfatter:
Jakob L. Krogh

Siden er vist 2329 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside