Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 287 – 19. marts 2009 – side 5

Århus

Forstærk kampen mod nazisterne

Jørn Andersen

Der er både gode og dårlige nyheder fra kampen mod nazisterne i Århus.

Politik og bold – uden racisme og vold

Ca. 500 deltog i den anti-nazistiske demonstration 1. marts, som LO-fagforeninger, spillere, fanklubber m.fl. havde indkaldt ved superligaens forårspremiere.

Det er et vigtigt skridt fremad. Fagforeningernes initiativ viser, at det kan lade sig gøre at nå ud i langt bredere kredse end hidtil. Og så var det endda ekstremt dårligt opreklameret.

Men det var ikke en rent positiv oplevelse: En håndfuld nazister blandede sig uhindret i demonstrationen og fotograferede demonstranter.

Hvis man ikke er i stand til at smide nazister ud af en anti-nazistisk demonstration, så er det svært at se, hvordan man kan smide nazisterne ud af det offentlige rum i Århus.

Desuden var det beskæmmende, at den officielle AGF-fanklub udsendte en pressemeddelelse med overskriften “Røde Faner – nej tak“ – frem for at bakke helhjertet op bag demonstrationen.

VU møder nazi-Johnny

16. februar havde Venstres Ungdom inviteret nazileder Johnny Hansen til at debattere de politiske fremtidsperspektiver.

Mange, selv Venstres byrådsgruppe, havde taget afstand fra mødet, og der har været en løbende debat i lokalpressen over flere uger.

Omkring 100 demonstrerede uden for mødet – stor ros til dem og til SUF, som tog initiativet.

Men der burde have været langt flere. VU-mødet har været annonceret i god tid, så hvis venstrefløj og fagbevægelse havde kendt deres besøgelsestid, kunne protesten have været langt mere massiv. Måske kunne man endda have skræmt VU fra at gennemføre mødet.

ARN, hvorhen?

ARN, Anti-Racistisk Netværk i Århus, bærer en stor del af ansvaret for, at nazi-Johnny fik en talerstol.

Et flertal i ARN ønskede ikke et protestarrangement mod mødet, men ville nøjes med at tage afstand via pressemeddelelser o.l.

Her var alle tiders chance for at samle bredt til en protest, med Führer-Johnny som alles hade-objekt. I stedet vælger man ... at udsende pressemeddelelser.

Det er nødvendigt med en langt mere aktivistisk anti-racistisk bevægelse i Århus. Hundreder af uddannelsessøgende, fagforeningsfolk og andre århusianere vil gerne være med, hvis initiativet er troværdigt.

LOs og venstrefløjens demonstrationer viser, at mange ønsker at stoppe nazisternes fremgang. I fællesskab kan man komme langt over de 5-700 demonstranter, de hver især har kunnet samle.

Kort efter protesten ved VU-mødet blev Enhedslistens og KPs lokaler udsat for graffiti-hærværk. Det – og de mange overfald – vil fortsætte, hvis ikke anti-racisterne i Århus skifter kurs.

Se også:
SAA 287: Kampen mod nazismen: Erfaringer fra 90-erne
SAA 286: Århus giver racismen Det Røde Kort: Politik og bold – uden racisme og vold

Flere artikler fra nr. 287

Flere numre fra 2009

Se flere artikler om emnet:
Nazister: Danmark

Se flere artikler af forfatter:
Jørn Andersen

Siden er vist 2697 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside