Socialistisk Arbejderavis
Nr. 289 – 26. juni 2009 – side 10
Ender det som i 30‘erne?
Jørn Andersen
“Krisen er den værste siden 30’erne,“ hører vi igen og igen. Men én ting er 30ernes økonomiske krise. Spørgsmålet er om 30‘ernes politiske krise vil gentage sig? Jørn Andersen ser på forskelle og ligheder mellem 30‘erne og i dag
Det er en tanke, som de fleste af os helst ikke vil tænke til ende. 30‘erne betød ikke bare økonomisk sammenbrud og massearbejdsløshed.
30’erne betød også fascismens sejr i bl.a. Tyskland og Spanien. Og årtiet sluttede med starten på 2. verdenskrig – en krig om opdeling af verden, der kostede 60 millioner mennesker livet. Det blev den hidtil blodigste krig i verdenshistorien.
En krig i dag mellem verdens stormagter ville uden tvivl blive endnu mere blodig. De konventionelle våben blevet langt mere effektive og ødelæggende. Men det er også svært at forestille sig en sådan krig uden brug af atomvåben eller kemiske og biologiske våben, som hver især kan dræbe millioner på kort tid.
Det er den slags tanker, de færreste ønsker at tænke til ende. Men lige såvel som kapitalismen produktionskraft i dag er større end nogensinde tidligere i historien, så gælder det også dens destruktionskraft. Så hvem tør love, det ikke vil ske?
I 1930 var det også de færreste, som kunne forestille sig, at verden 10 år senere ville være i gang med en blodig verdenskrig. Eller at Tyskland – et af verdens største og mest veludviklede lande – 3 år senere ville se starten på 12 år med et brutalt, nazistisk regime.
Kan det ske igen?
Så hvad kan forhindre en sådan udvikling?
At forlade sig på, at magthaverne i dag er blevet “klogere“ eller mindre brutale, er mere end naivt. Krigene i Irak og Afghanistan burde være nok til at droppe den tanke.
En anden indvending er, at “den nuværende krise er snart ovre, og den vil ikke blive lige så dyb i 30‘erne“. Det behandler vi i en anden artikel her på siden.
Uanset hvor dyb krisen bliver, så er den allerede nu dyb nok til, at den stiller de samme grundlæggende spørgsmål som 30‘ernes krise: Hvorfor virker kapitalismen ikke? Hvorfor er det os, der skal betale for krisen? – Og først og fremmest: Er der et politisk alternativ?
Fascisme og verdenskrig var ikke et uundgåeligt resultat af 30‘ernes krise. Der var masser af modstand. Og den modstand kunne have vundet og dermed ændret verdenshistorien.
Hitlers sejr var ikke uundgåelig. Den var resultatet af en forkert politik hos de to store arbejderpartier, socialdemokraterne og kommunisterne.
Hvis Franco var blevet slået i Spanien i 1936-37, så kunne det selv på dette sene tidspunkt have inspireret til modstand og oprør fra neden i arbejderklassen verden over. Men det spanske kommunistpartis alliance med det spanske borgerskab – og manglen på et revolutionært socialistisk alternativ – forærede Franco sejren.
I en række andre lande betød 30‘ernes krise opblomstring af arbejderkampe, som kunne have stoppet krigsforberedelserne. Det kunne have banet vejen for arbejdermagt i stedet for kapitalmagt – og verden i dag ville have set helt anderledes ud.
Når tingene sættes på spidsen
Det vi (bl.a.) kan lære af 30’erne er, at en krise sætter alting på spidsen. Klassesamarbejde blive afløst af skærpet klasse-konfrontation.
Kapitalistklassen vil bruge alle midler for at bevare kontrollen – selv at acceptere et fascistisk diktatur.
Om det får lov til at ske afhænger dybest set af, om arbejderklassen er i stand til at kæmpe samlet som klasse mod deres krise-løsninger og for solidariske løsninger og demokratisk kontrol over samfundet.
Her har socialister en vigtig rolle at spille. Et stærkt socialistisk parti kan organisere netværk af aktive, som kan organisere arbejderklassen til fælles kamp.
Men mindst lige så vigtigt: Et stærkt socialistisk parti kan vinde opbakning for en anden politisk løsning på krisen end borgerliges og socialdemokraters.
Menneskehedens fremtid kan afhænge af, om det sker.
Se også:
SAA 289: Krisen: Modstand i dag
SAA 289: 1930’erne: USA‘s arbejdere i kamp
SAA 289: 30‘ernes krise og i dag
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed