Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 290 – 28. august 2009 – side 6

Vestas-besætter

“Vi har brug for et system, der bygger på folks behov“

Ian Terry, en af de yngste af de besættende Vestas-arbejdere, talte med Socialist Worker om sine erfaringer og hvilken retning, kampen nu skal bevæge sig i.

“Jeg ville gerne have vores besættelse til at skabe opmærksomhed, og det tror jeg, den gjorde. Når folk ikke handler, rykker tingene sig heller ikke.

Jeg har aldrig været aktivist. Jeg har arbejdet siden jeg var 16, men jeg kom hertil ud fra et miljømæssigt perspektiv. Jeg ville gerne have et “grønt job“.

Jeg har boet sammen med min bedstemor, siden jeg var meget ung og kunne ikke forvente, at hun betalte for mig, så jeg fik et arbejde umiddelbart efter skolen.

Det er vigtigt at uddanne sig, men det var ikke en mulighed for mig. Men jeg har lært så meget i de tre uger, der er gået. Jeg tror, det er det samme for alle – vores idéer udviklede sig hurtigt i spring.

Jeg mener, alle skal være i en fagforening. Ikke alle fagforeningsledere gør det, der er nødvendigt, men hvis man er medlem, kan man presse dem. Nogle virksomhedsledelser forbyder faglig organisering – men vi skal ignorere reglerne og organisere alligevel.

I sidste ende er trusler ledelsens eneste værktøj. At holde sammen, at forsvare hinanden og drage cheferne til ansvar kan vinde over truslerne. Ellers vil de behandle én, som det passer dem.

Nøglen er at opmuntre folk til at tro på sig selv og tro på, at vi kan stå imod. Og folk holdt sammen og stod imod under besættelsen.

Før i tiden troede jeg ikke, at forandring kunne komme fra arbejdere.

Men denne her proces har bevist for mig, at hvis man står sammen kollektivt, så kan man inspirere andre folk til at gøre det samme.

Vi har brug for en massiv omfordeling af magten i samfundet. Folk bliver valgt, men spørger ikke til folks holdninger mellem valgene. Vi stemmer én gang hvert fjerde år, og så er det dét – og hvis vi er uenige med vores politikere, har vi ikke noget at skulle have sagt.

Regeringen burde fungere som et redskab for demokrati i stedet for at være en herskende magt.

Hver dag bliver folk påvirkede af de beslutninger, som politikere tager, uden at de har noget at skulle have sagt. Banker og regeringer dikterer, hvordan vi lever.

Før troede jeg, at det var en håbløs idé, at almindelige mennesker kunne tage magten. Men nu mener jeg, at det er vigtigt, at vi ikke bare giver efter.

Så længe beslutninger er drevet af profit, er der ingen chance for, at der bliver gjort noget godt for folk og produceret det, folk har brug for.

Folkene på toppen, bankfolkene, parlamentsmedlemmerne, cheferne, de får alle fede tegnebøger – og det er måske godt for dem, men ikke for resten af os.

Nationalisering eller ekspropriation er stadig en mulighed for Vestas-fabrikken.

Regeringen kan påtage sig at redde arbejdspladserne og gøre noget for miljøet.

Erhvervslivet dikterer den måde, systemet fungerer på, men vi har brug for et system, der bygger på folks behov.

Jeg vil fortsætte med at opmuntre folk, der er i kamp. Selv når denne kamp er vundet, vil der være rigeligt med andre kampe.

Jeg mener ikke, det er hele svaret, at arbejdere besætter deres fabrik, men hvis det opmuntrer andre til at stå imod, er denne her kamp meget vigtig for alle.“

Oversat fra Socialist Worker (UK) nr. 2164

Se også:
SAA 290: Klimakrise og økonomisk krise: Omlæg produktionen
SAA 290: Lars Løkkes svar til de arbejdsløse: Mere statsstøtte til banker og virksomheder
SAA 290: Nationalisér Lindø
SAA 290: Kommentar: Red miljøet og skab arbejde

Flere artikler fra nr. 290

Flere numre fra 2009

Se flere artikler om emnet:
Krise og modstand - Storbritannien

Siden er vist 3050 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside