Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 290 – 28. august 2009 – side 7

Lars Løkkes svar til de arbejdsløse

Mere statsstøtte til banker og virksomheder

Arbejdsløsheden stiger til over 100.000, 6.400 mangler praktikplads, og 7.500 er ikke blevet optaget på universitet. Krisen er slået igennem i Danmark. Regeringen har givet milliarder til bankerne, uden at det har stoppet stigningen i arbejdsløsheden.

Nu prøver regeringen at lette på krisen ved at give penge til direkte virksomhederne. Dette sker i form at en kreditpakke på 5 mia. til eksportstøtte og risikovillig kapital. Risikovillig kapital betyder, at vores skattekroner bliver lånt ud til projekter, der er så usikre, at bankerne ikke vil røre ved dem. Hvis bankerne ikke tror på, at de kan få deres penge igen, er der ingen grund til at tro, at staten vil få sine penge igen.

Eksportstøtte betyder, at der gives penge til, at danske virksomheder kan sælge deres varer billigere i udlandet og dermed klare sig i konkurrencen. Der er ingen grund til, at vi betaler for billigere varer i udlandet, når der kunne skabes arbejdspladser ved at forbedre forholdene i Danmark, fx udbygning af uddannelsessystemet, så man kunne sikre praktik- og studiepladser til de næsten 14.000 unge, der mangler.

Når regeringen alligevel vælge at give pengene i krisepakkerne til banker og erhvervsliv, viser det, at de reelt ikke vil gøre noget for de arbejdsløse.

Den nyliberale ide om, hvordan arbejdsløshed skal fjernes, dominerer stadig. Hovedindholdet i disse ideer er, at forholdene for de arbejdsløse skal forringes, og samtidig skal udbuddet af arbejdskraft øges så meget, at lønnen kan presse ned.

En lavere løn gør, at overskuddet for virksomhederne vokser – håbet er, at det så vil få virksomhederne til at udvide produktionen. Men for alle, der skal leve af deres løn, er det et uacceptabelt svar, især fordi det ofte vil kræve meget store lønnedgange.

Dette så vi tydeligt, da SAS ansatte accepterede at gå ned i løn, først 3 pct. så 7 pct., men ledelsen kom med yderligere krav om lønnedgang. På trods af at de ansatte har accepteret lønnedgang, har det ikke løst SAS’s problemer.

Derfor fokuserer vi i dette nr. af Socialistisk Arbejderavis på nogle andre svar og på dem, der kæmper imod fyringer. Det gør vi, fordi regeringens svar på krisen er uacceptable, mens fagforeningerne og Socialdemokratiets svar ikke er gode nok.

Vestas-arbejderne på Isle of Wight, der besatte deres fabrik, havde et svar – nationaliser fabrikken. De danske fagforeninger kunne lære noget af sådanne kampe.

Se også:
SAA 290: Klimakrise og økonomisk krise: Omlæg produktionen
SAA 290: Vestas-besætter: “Vi har brug for et system, der bygger på folks behov“
SAA 290: Nationalisér Lindø
SAA 290: Kommentar: Red miljøet og skab arbejde

Flere artikler fra nr. 290

Flere numre fra 2009

Se flere artikler om emnet:
Krise og modstand (DK)

Siden er vist 2669 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside