Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 290 – 28. august 2009 – side 7

Nationalisér Lindø

I midten af august offentliggjorde A.P. Møller-Mærsk, at Lindø værftet lukker Dermed mister 2.500 deres job på selve værftet og næsten lige så mange, der arbejder for underleverandører til Lindø.

Politikernes svar er at opbygge et videns- og udviklingscenter på Lindø.

Jørgen Mads Clausen, der er direktør for Danfoss, er begejstret for ideen. Til Jyllandsposten siger han: “Bølgeenergi kan blive lige så stor som vindmølleindustrien. Vi mangler bare at udvikle den, og derfor har vi brug for et videnscenter. Det er en god idé at lave Lindø om til en legeplads for virksomheder. Men det er ikke løsningen på beskæftigelsesproblemet ...“

Et forskningscenter på Lindø, hvor staten betaler for Danfoss’ og andre store virksomheders produktudvikling, uden at det skaber de arbejdspladser, der er brug for, og uden at der er garanti for produktion af den vedvarende energi, er en dårlig løsning. Vestas, der er førende inden for den vindmølleindustri, som Jørgen Mads Clausen beskriver som den store succes, har lige fyret 1900 i Nordeuropa.

Hvis vi både vil sikre arbejdspladser og produktion, er et forskningscenter godt, men ikke godt nok.
Der er brug for opbygning af en statslig produktion på Lindø. Lindø ville kunne producere skibe til opsætning af havvindmøller og tårne til vindmøller.

Klimaproblemerne er akutte, derfor er det for risikabelt at overlade produktionen af vedvarende energi til private, der kun producerer for at tjene penge. Hvis private kan tjene penge på at producere vindmølletårne på Lindø, så kan staten også, hvis ikke private kan, skal staten gøre det alligevel, fordi der er behov for vindmøller.

Derfor er der ingen grund til at vente på, om milliardærbrødrene Jens og Carsten Risvig Petersen gør alvor af deres meget opreklamerede planer om at producere vindmølletårne på det nuværende Lindø. Staten skal påtage sig opgaven.

Se også:
SAA 290: Klimakrise og økonomisk krise: Omlæg produktionen
SAA 290: Vestas-besætter: “Vi har brug for et system, der bygger på folks behov“
SAA 290: Lars Løkkes svar til de arbejdsløse: Mere statsstøtte til banker og virksomheder
SAA 290: Kommentar: Red miljøet og skab arbejde

Flere artikler fra nr. 290

Flere numre fra 2009

Se flere artikler om emnet:
Krise og modstand (DK)

Siden er vist 2588 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside