Socialistisk Arbejderavis
Nr. 291 – 18. september 2009 – side 12
En test for venstrefløjen
Martin Smith
Magthaverne udnytter den fortsatte økonomiske turbulens til at optrappe deres angreb på arbejderklassen. Men der er sket et skift i den måde, britiske arbejdere svarer igen på, argumenterer Martin Smith.
Da Lehman Brothers, verdens fjerde største bank, gik ned 15. september 2008, blev den økonomiske storm til en tsunami. Krisen nåede så store dimensioner, at nogle politiske kommentatorer beskrev det som selve kapitalismens kollaps som system.
I dag, et år senere, påstår mange af de samme kommentatorer, at den globale økonomi allerede er ved at komme sig. I en nylig artikel om den britiske venstrefløj argumenterede en journalist fra The Guardian endda for, at krisen er ved at lette, og at “venstrefløjen havde forpasset sin chance“.
Statistik fra Tyskland og Frankrig affødte en række jubeloverskrifter om, at økonomien var i gang med at komme sig – deres bruttonationalprodukt (BNP) var vokset med 0,3 procent i andet kvartal af 2009.
Den ene dags overskrifter står dog ofte i modsætning med den næstes. For eksempel skrydede økonomer for nyligt med, at Japan var kommet ud af dets værste recession i et halvt århundrede.
Men næppe var blækket tørt på de historier, før The Guardian skrev: “Arbejdsløsheden i Japan steg i sidste måned til rekordstore højder, samtidig med at forbrugspriser faldt med uforudset fart, hvilket bidrager til frygten for, at landets økonomiske genrejsning allerede er undermineret af deflation.“
På vej mod økonomisk kollaps?
Verdens magthavere har indtil nu undgået et katastrofalt sammenbrud i verdensøkonomien ved at pumpe milliarder af dollars ind i systemet.
Det har sendt statsgælden i vejret. Storbritanniens er nu omkring 800 mia. pund, eller over 56 pct. af BNP. Nogle kommentatorer forudser, at statsgælden i USA vil nå 7.410 mia. dollars i løbet af de næste 10 år.
Men verdens ledere er nu fanget i en økonomisk fælde. Selv hvis indsprøjtningen af offentlige midler i økonomien lykkes, vil virkningen måske kun være midlertidig. Og vil den enorme statsgæld ikke tynge økonomien ned igen?
Der er også stor risiko forbundet med at bremse det, som økonomerne kalder en lempelig finans- og rentepolitik. Det ville betyde stigende skatter og fald i udgifter, hvilket kan underminere opsvinget og tippe økonomien tilbage i recession og deflation.
Forsigtighed
Forsigtighed er stadig kodeordet for verdens kapitalister. Det økonomiske opsving er stadig begrænset og i mange lande ikke-eksisterende.
Den vigtigste pointe for socialister er, at kapitalismens problemer på længere sigt ikke vil blive løst ved at hælde penge ind i økonomien.
Og væsentligt er det, at den fulde pris for et eventuel opsving stadig er ubetalt. Hvordan vil nationale økonomier, der har pumpet milliarder af dollars ind i fallerede banker, genskabe balancen på deres bundlinjer?
Den eneste måde, hvorpå politikere og økonomer kan forestille sig at løse gældsproblemet, er ved massive nedskæringer. Det betyder, at vi er på vej ind i en periode med kontinuerlige angreb på arbejderklassen.
Selv den Internationale Valutafond (IMF) indrømmede for nylig i en rapport, at opsvinget “ikke vil være stærkt nok til mindske arbejdsløsheden.“
Arbejdsløsheden i UK har nået 2,4 mio. eller det højeste niveau i 14 år. De fleste kommentatorer tror, at den vil nå 3 mio. i december og fortsætte med at stige igennem 2010.
Pensioner
Angreb på pensioner vil fortsætte. The Royal Bank of Scotland, som nu ejes 70 pct. af skatteyderne, har annonceret, at den vil skære ned på sine ansattes pensionsordninger. Til sammenligning modtog Sir Fred Goodwin, chefen der styrede banken på fallittens rand, en pensionsudbetaling på 16 mio. pund.
Teknologi-firmaet Fujitsu, som ikke var tilfreds med at stoppe sin pensionsordning, har nu annonceret planer om at fyre 1.200 arbejdere.
Og det er ingen statshemmelighed, at regeringen ønsker et opgør med den offentlige sektors pensionsaftaler ved den førstkommende lejlighed.
Disse angreb vil blive endnu værre efter næste valg.
Avisen The Financial Times trykte for nylig en leder med titlen “UK slipper ikke for sparekniven“. Den skrev uden omsvøb, at “uanset hvem der vinder valget – og uanset hvor reformivrig den er – så vil den næste regering blive husket som en nedskærings-regering.“
Arbejderklassens reaktion
Et nøglespørgsmål for socialister er, hvordan den britiske arbejderklasse vil reagere. Reaktionen mod den økonomiske krise i landet har været sløv i forhold til mange andre europæiske lande.
Der var kæmpestrejker og protester i Grækenland, Irland og Frankrig sidste jul. I England var svaret langt mere afdæmpet. På det tidspunkt var de angreb, som engelske arbejdere stod overfor, væsentligt mindre end andre steder i Europa.
En fortsat mangel på selvtillid på gulvplan blev ledsaget af mange fagforeningslederes desperate kamp for at stoppe lønkravene sidste efterår. Men gennem de seneste måneder har vi set en moderat, men dog væsentlig stigning i klassekampen.
Der har været flere fabriksbesættelser for at redde arbejdspladser, hvoraf de vigtigste er Prisme, Visteon og Vestas. Med rette har den fortsatte kampagne på Vestas en god offentlig opbakning og medieprofil, fordi den forbinder spørgsmålene om klimaændringer og arbejdspladser.
Militante metoder
Visteon-besættelsen satte en højere norm. Den involverede et større antal arbejdere, og den vandt. Den vil længe være et forbillede for, hvad vi har brug for.
Der er også et utal af væsentlige strejker imod job-reduktioner på landsplan, fx i Royal Mail og Tower Hamlets College i Østlondon. Omkring 8.000 brandmænd har varslet fagligt konflikt.
Hvad vi ser er, at nye og mere militante metoder blive taget i brug i de faglige kampe – besættelser, sit-ins og all-out strejker.
Noget af fortidens faglige konservatisme består – afspejlet i endags-strejker, vejledende afstemninger og endda overgivelse. Der er dog ikke tale om ligevægt mellem de to strømninger. De nye kampe har en større gennemslagskraft og inspirerer fagforeningsmedlemmer og aktivister.
I centrum for genopblomstringen af klassekampen er den bitterhed og vrede som er skabt af den økonomiske krise.
Politiske faktorer
Men et antal politiske faktorer påvirker også hinanden og giver næring til villigheden til at slås.
Parlamentsmedlemmernes udgiftsskandale, krigen i Afghanistan og den nye runde af skandaler om bankdirektørernes bonuser nærer alle bitterheden og rejser spørgsmålet om systemets prioriteringer og regeringens legitimitet.
Millioner af mennesker mener, at det regerende New Labour sætter de rige og mægtiges interesser over alle andre.
Selv snak om, at den økonomiske genopretning spirer frem kan give selvtillid til arbejdere og få dem til at spørge: “Hvorfor skal vores jobs forsvinde nu?“ På samme måde blev Vestas-arbejderne drevet frem af regeringens udtalte forpligtelse til at skabe grønne jobs.
Gordon Browns regering bliver anset for at være både ubehagelig og svag. For enhver partiledelse må dette være det værste, man kan forestille sig.
Polarisering
Men ikke alle politiske udviklinger er gået mod venstre. Det fascistiske British National Party (BNP) har opnået valgfremgang og de konservative oplever igen fremgang.
Holdninger polariseres i en krise – nogle skyder skylden på systemet, andre leder efter syndebukke. Mere end nogensinde har vi brug for et socialistisk valg-alternativ, hvilket Socialist Workers Party (SWP) fører kampagne for.
Indtil videre har mange på venstrefløjen forpasset mulighederne. Dette er ikke godt nok i forhold til, hvad arbejdende mennesker i England fortjener og forventer. Ikke desto mindre er vi fast besluttet på at samarbejde med andre for at lave et forenet valgsamarbejde og mobilisere vælgeropbakningen i områder, hvor vi har en base.
Reelle muligheder for socialister
Den fortsatte økonomiske krise og ideologiske nybrud åbner reelle muligheder for SWP. Vore studenter startede året med at spille en central rolle i universitets-besættelserne mod Israels angreb på Gaza og vil gennem efteråret opbygge en antikrigsdemonstration, som kræver britiske styrker trukket hjem fra Afghanistan.
Vi har spillet en central rolle i kampagnen imod det nazistiske BNP og i at lukke deres hadske festival i Codnor i sidste måned.
Og vi har hjulpet med at forme modstanden mod krisen. SWP-medlemmer har argumenteret for og taget del i at opbygge solidaritetsarbejde med fabriksbesættelserne. Vi må fortsætte med at gøre vores yderste for at udvide og udbygge modstanden.
Det er afgørende, at vi kæder alle kampene sammen. Protesterne ved New Labour’s kongres i Brighton i denne måned er et godt sted at starte.
En række fagforeninger og grupper af arbejdere fra Vestas og Visteon står sammen med kampagner som “Fight for the right to work“, “Stop the war Coalition“ og “Unite against Fascism“.
Dette giver venstrefløjen en reel chance for at kombinere de økonomiske kampe med de politiske bevægelser, der har spillet sådan en central rolle i at forme det politiske landskab. Denne demonstration vil blive efterfulgt af en større konference senere på efteråret.
En reporter på Sky TV sagde om Vestas-besættelserne: “Der er er en reel frygt i visse cirkler for, at besættelser som på Vestas er ved at blive en ny form faglig kamp i industrien“.
Vores job i de kommende måneder er at gøre alt, hvad vi kan, for at gøre denne frygt til virkelighed.
Oversat fra Socialist Worker 2167, 5. sep. 2009 af Alexander Lassithiotakis (lettere forkortet)
Billedtekster:
Royal Bank of Scotlands direktør Sir Fred Goodwin’s (øverst) har fået sikret sin pension, alt imens millioner af arbejdere er bekymrede for deres pensions forhold.
Visteon arbejdere (nederst) besatte deres fabrikker efter at de var blevet fyret – aktioner der betød et vendepunkt i den engelske klassekamp.
Se også:
SAA 291: Det mener vi: Hvem tager teten?
SAA 291: Nyt Antikapitalistisk Parti: Ny stemning på den franske venstrefløj
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed