Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 293 – 8. december 2009 – side 2

Skal Danmark støtte Obamas optrapning af krigen i Afghanistan?

Lene Junker

Efterårets internationale debat om Afghanistan har også fundet vej til Danmark. Flere rejser tvivl om formålet med at være i Afghanistan, og modstanden mod krigen vokser. Det har også tvunget regeringen til at overveje den strategi, som blev vedtaget i 2008 med støtte fra DF, S og R.

Trods en blodig offensiv tidligere på året er danske soldater stadigvæk i stor fare, så snart de forlader deres base. 28 danske soldater er dræbt, heraf de fleste de sidste 2 år.

Den danske Afghanistan-strategi opstillede 7 punkter/trusler, som den danske indsats skulle måles på. På ingen af disse 7 punkter (demokrati, sikkerhed, administration, interne magtkampe, korruption, narko og Pakistan) har udviklingen været tilfredsstillende.

Oppositionen har luftet forslag til en ny exit-strategi, som regeringen pure har afvist. SF har sat 2015 som slutdato for danske tropper i Afghanistan. Men alle har ventet på Obama. Hans beslutning om at sende 30.000 flere amerikanske soldater til Afghanistan er blevet fulgt op af NATO, hvor Anders Fogh Rasmussen har meddelt at NATO må sende 5.000 flere soldater til Afghanistan. Det vil lægge pres på den danske regering om at bidrage med flere soldater end de 700, som allerede er i Afghanistan. Meget tyder også på, at Helmand er et af de områder, som USA og NATOs exit-strategi har opgivet at holde og derfor trækker sig ind til de største byer.

For mange lyder debatten om en exit-strategi måske som begyndelsen til enden på krigen i Afghanistan. Det er desværre ikke tilfældet. Enhver forøgelse af USA og NATOs militære styrke udtrykker deres ønske om at forblive en besættelsesmagt. Det afskærer muligheden for dialog om en fredelig udvikling i Afghanistan. Exit-strategien trækker blot krigen i langdrag.

Regeringen og DF er altid loyale overfor USA og NATO. Men hvad med oppositionen? Er den også det? Hvor er protesterne mod optrapningen af krigen i Afghanistan?

Giv freden en chance – træk soldaterne hjem.

Se også:
SAA 293: USA og NATO kan ikke vinde i Afghanistan
SAA 293: Exit-strategi = mere krig

Flere artikler fra nr. 293

Flere numre fra 2009

Se flere artikler om emnet:
Afghanistan-krig 2001-?

Se flere artikler af forfatter:
Lene Junker

Siden er vist 2456 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside