Socialistisk Arbejderavis
Nr. 295 – 18. februar 2010 – side 3
Det mener vi
Vi vil med til lønfesten
Mens overenskomsten går ind i sin afgørende fase, siger LO-formand Harald Børsting: “Man må erkende, at der ikke er plads til lønfest denne gang.“ En mærkelig holdning fra en LO-formand.
Det kan være, at han syntes, at festen var blevet lige lovlig stor, da han mødte de 889 ansatte i Danske Banks børsafdeling, der fester igennem med en månedsløn på 174.000 kr. Eller at han syntes, at festen var lige lovlig vild, da han mødte de fire topchefer i Danske Bank, der med 22 millloner kr. i årsløn til deling for alvor går til den.
Det kunne også være, at han noterede sig, at lønfesten på Wall Street gik i stå, da Lioyd Blankfein, topchef for Goldman Sachs, “kun“ fik udbetalt 50 millioner kr. i årsbonus, og at han derfor er så betænksom. at han ikke vil invitere sine medlemmer med til en fest, der er ved at være slut.
En fjerde mulighed er, at han synes, at lønfester er dårlige fester, efter at han er kommet op at skændes med Tine Aurvig-Huggenberger om, hvor vild LO-toppens lønfest skal være.
Ligegyldigt hvad grunden er, er en ting sikkert: det er sjovere at være med til lønfesten end at være LO-medlem på natarbejde.
Forventning
Hvis man har en forventning om, at Harald Børsting som LO-formand arbejder for at at sikre LO’s medlemmer den bedst mulige overenskomst, må man konkludere, at hans egen deltagelse i lønfesten har givet ham så mange tømmermænd, at han ikke kan forhandle.
Det er dårlig forhandlingstaktik at starte med ikke at stille nogen krav. Derfor er det også sandsynligt, at det forhandlingsresultat, der ender med at komme, kunne have været langt bedre, og at det derfor nok er mest fornuftigt at stemme det ned.
Det er ikke tømmermænd, der har fået Børsting til at nægte hans medlemmer adgang til lønfesten. Det er frygten for, at forhandlingsresultatet bliver stemt ned, der får ham til at gentage DI’s mantra om, at der ikke er råd til lønstigninger.
En overenskomstkonflikt ville ellers kunne stoppe medlemsflugten. LO-forbundene er gået fra at have næsten 1,5 millioner medlemmer i 1995 til i dag at have under en million. Erfaringerne viser, at fagforeningerne kan tiltrække medlemmer ved at gå på barrikaderne.
Børstings problemer
Børstings problem er for det første, at han har været så meget til lønfest med direktørerne, at han frygter, at den ikke kan fortsætte, hvis hans medlemmer skal deltage.
For det andet, at hvis konflikter skal kunne tiltrække medlemmer, skal de vindes. Det kræver, at medlemmerne bruger deres styrke dels til at sætte samfundet i stå med en effektiv strejke og blokader. Det er netop denne styrke, som Børsting er bange for. For hvad nu, hvis medlemmerne benytter deres styrke ikke bare til et opgør med direktørernes lønfest, men også kræver, at Børstings egen direktørlønning skulle fordeles mere ligeligt?
Under en strejke oplever deltagerne, at de selv kan organisere, og at de selv kan stille krav. At de har brug for at være i en fagforening for at kunne organisere sig og diskutere deres krav, og at de ikke har brug for det priviligerede lag af pampere, som Børsting er leder af, til at forhandle med direktørerne.
Info:
Følg med i overnskomstens udvikling og meget andet fagligt stof på www.fagligtansvar.dk
Se også:
SAA 295: Overenskomst 2010: Vi skal stå sammen, ikke konkurrere
SAA 295: Overenskomst 2010: Der er råd til ordentlig løn
SAA 295: OK 2010: Reallønsnedgang nej tak!
SAA 295: Regeringen vil skære ned
SAA 295: Udtalelse fra tillidsmandsmøde for industrien på Lindøværftet d. 14.1.2010: Handling NU!
SAA 295: Nyt netværk på industriens arbejdspladser
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe