Socialistisk Arbejderavis
Nr. 296 – 25. marts 2010 – side 8
100 års kvindekamp – hvor står vi nu?
Helle S Nielsen
Kvindernes Internationale Kampdag havde d. 8. marts 100 års jubilæum. Den blev grundlagt på den anden internationale kvindekonference i København i 1910 på initiativ af Clara Zetkin (1857–1933), der var tysk socialist og aktiv i den tyske kvindebevægelse. Zetkin så kvindekampen i en bred sammenhæng og betragtede blandt andet den internationale kvindedag som en mulighed for at vinde flere kvinder for de socialistiske ideer.
Kvindekampen handlede i sin begyndelse især om at opnå stemmeret for kvinder, men var også fra starten en kamp for demokrati, fred, generel frigørelse og arbejderrettigheder – den er derfor ikke mindre aktuel i dag end dengang.
Kvindebevægelsen har gennem tiden opnået en række konkrete sejre, herunder stemmeret (1915), fri abort (1973) og lov om ligeløn (1976). Kvinder er kommet ud på arbejdsmarkedet, er beskæftigede indenfor professioner, der før var lukket land, og uddanner sig i højere grad end mænd. De sidste 100 års kvindekamp er altså ikke uden resultat, og har på nogle områder gjort kvinders situation bedre, end den var, før kvindedagen blev indstiftet.
Men der er stadig meget at kæmpe for. Selvom loven om ligeløn i dag har et stykke over de 30 år på bagen, er der stadig ikke tale om reel ligeløn mellem mænd og kvinder. Den kønsbestemte lønforskel i Danmark ligger ifølge EU–kommisionen i dag på 17,7%. Et tal, der, i World Economic Forums seneste globale ligestillingsrapport, giver Danmark en 43. plads, når det gælder ligeløn. Det er ovenikøbet et stort tilbageskridt, da man I slutningen af 1990‘erne havde nedbragt forskellen til omkring 12%.
Kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet betyder heller ikke, at rollen som mor eller kone er forsvundet, men blot ændret. Nutidens kvinder står stadig for 2/3 af husarbejde og børnepasning, og forventes at balancere familie– og arbejdsliv uden at fejle på nogen af fronterne. Kvinden er stadig undertrykt som arbejder, og det er ikke en frigørelse eller en forbedring af kvindens liv, men dækker i højere grad over det faktum, at det kapitalistiske system har brug for kvindernes arbejdskraft.
Samtidig er den borgerlige regering i fuld gang med at afvikle velfærdsstaten, og besparelserne rammer især sundheds– og socialområdet, hvor mange kvinder er organiseret. I dagens samfund, med skattelettelser til de rige, nedskæringer på velfærden og enorm arbejdsløshed, oplever arbejderklassens kvinder, at mange af de tilkæmpede rettigheder, som vi tog for givet, er truede eller under afvikling.
Når kvindekampen i dag oplever tilbageslag, skyldes det først og fremmest, at kampen ikke kan vindes inden for kapitalismens rammer. Undertrykkelsen af kvinder er indbygget i det kapitalistiske system og har sine rødder i klassesamfundet. Derfor deler kampen for kvindefrigørelse heller ikke mellem køn, men mellem klasser – og kampen er, ligesom kampdagen, international.
Det er ikke den individuelle mand, der skaber kvinders lavere løn eller dårlige muligheder for børnepasning, og det er ikke kvinder, der går med tørklæde eller burka, der truer kvindefrigørelsen. Der er brug for en bred bevægelse, hvor arbejderklassens mænd og kvinder kæmper for frigørelse og for at opnå kontrol over den værdi, de selv producerer. Kampen for ligestilling i det 21. århundrede er en kamp for at ændre verden og afskaffe det klassesamfund, der har skabt undertrykkelsen og udnyttelsen. Socialisme og kvindefrigørelse er uadskillelige – og vi vinder ikke uden kamp.
Se også:
SAA 296: CONSUME: Varm luft og kategoriforvirring
SAA 296: Feminismens røde tråd
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed