Socialistisk Arbejderavis
Nr. 296 – 25. marts 2010 – side 15
Feminismens røde tråd
Jakob L. Krogh
Feminismens budskaber skal ifølge det feministiske band Den Røde Tråd formidles med humor og ironi.
“Fx har vi skrevet sangen: “Længe leve biologi“. Man har i hundrede år diskuteret biologi-isme versus konstruktivisme, og til sidst har jeg haft det sådan med nogle mennesker, at så kunne jeg bare synge “Længe leve biologi“, og så kunne de godt være lidt med, fordi det bliver sat på spidsen med ironi og humor“, forklarer et af band medlemmerne, Lotte Siede Mortensen, om hvordan hun bruger teksterne til at argumentere imod biologiens determinerende betydning.
Hun fortsætter: “Jeg tror, vi giver et godt pust i de sammenhænge, hvor vi optræder, selvom det mest er, hvor folk er enige med os“.
En af de andre sange handler om drengen Chris. Den Røde tråd synger “Han dansede rundt, og han lo, iført kjole og højhælede sko. Han var lykkelig, da han dansede vil jeg tro. Men så kom far ind i rummet. Og var bestemt ikke stolt.“
Gitte Rasmussen forklarer, at hun har: “arbejdet i en vuggestue, hvor der dagligt var forældre og pædagoger, der kom med mærkelige kommentar om, hvordan drengene skulle se ud. Fx var der en far, der sagde, da han kom og hentede sin dreng, der var iført kjole, at, når jeg aflever en dreng, vil jeg også gerne hente en dreng. Og så skrev vi sangen “Chris“, fordi vi syntes, at det var synd for Chris, at han ikke selv måtte bestemme, hvilket køn han skulle være.“
“Jeg er hundrede procent sikker på, at vi står på Rødstrømpernes skuldre. Der ville ingenting være i dag, hvis ikke det var fordi der kom et kæmpe ryk med Rødstrømpebevægelsen og 68’er generationen“, fortæller Lotte om begrundelsen for deres hyldestsang til Rødstrømpebevægelsen. Selv om hun ikke er enig i alt, rødstrømperne gjorde.
Den Røde Tråd har ikke nogen sang om ligeløn. Til de siger bandet: “Vi har mest haft de der privat-politiske ting, fx at drenge skal have lov at gå i kjole. Men ligeløn er en mærkesag, vi skal snart have lavet en sang om ligeløn.“
Den Røde Tråd arbejder på at udgive en CD, som helt klart vil være værd at holde øje med, hvis man er til politiske tekster med humor eller ironi. Ellers er der mulighed for at se dem folde sig ud live, som de gjorde til et 8. marts arrangement i Bøssehuset.
Se også:
SAA 296: CONSUME: Varm luft og kategoriforvirring
SAA 296: 100 års kvindekamp – hvor står vi nu?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe