Socialistisk Arbejderavis
Nr. 299 – 15. juli 2010 – side 16
Obama
Jørn Andersen
Forventningerne til Obama var store, da han blev valgt i novemaber 2008. Med paroler som “Yes, we can“ var han selv med til at iscenesætte sig som talsperson for kravet om forandring efter 8 år med Bush.
1½ år efter Obamas indsættelse er forandringerne små og skuffelsen stigende – både i USA og internationalt. Retorikken er ændret, men indholdet er uændret.
Obamas krig
Afghanistan-krigen er nu blevet Obamas krig. Den britiske forfatter og socialist Tariq Ali opsummerer:
“På alle andre udenrigspolitiske områder har han grundlæggende set fortsat Bush’s politik. Lad det være helt klart. I Afghanistan er han gået videre end Bush. Han har optrappet krigen. Og han har beordret flere drone-angreb på civile i Pakistan i sit første år i embedet, end Bush gjorde i hele sin sidste periode. Så for folk i den region har Obamas præsidentperiode været en total katastrofe.“
USA-koalitionen har nu flere regulære tropper (over 120.000) i Afghanistan, end russerne havde, da de havde flest. Tæller man contractors (lejesoldater) med, er tallet over 160.000. Russerne tabte som bekendt, og Obama må indstille sig på, at han fører en krig, han ikke kan vinde.
Ny verdensorden?
Problemet for USA er, at selv om USA er verdens absolut stærkeste militærmagt og den største økonomiske enhed i verden, så har USA i stigende grad konkurrenter.
Bush forsøgte at bruge 11. september-angrebet til at bringe USA i offensiven. Den strategi slog fejl, og Obama må nu forsøge at navigere i en situation, hvor han skal finde allierede.
Klimatopmødet i København viste præcist, hvad det betyder. Obama kunne ikke alene smadre topmødet, men sammen med Kina, Sydafrika, Indien og Brasilien kunne han.
Retorikken er ændret, fordi Bush-strategien led nederlag, men USA’s interesser er uændrede.
Det har folk i Palæstina (Gaza-massakren og nødhjælps-mordene), Haiti (efter jordskælvet) og Honduras (militærkup) oplevet meget direkte. Alle steder har Obama været på undertrykkernes side mod de undertrykte.
Krisen
Indenrigspolitisk er det ikke gået meget bedre. Ganske vist er der gennemført en reform, der giver flere ret til en sygeforsikring. Men først efter at sundheds-industriens profitter var blevet sikret.
Den store test er den økonomiske krise. Obama har ikke igangsat de offentlige investeringer, der kunne skabe arbejdspladser. I stedet har han kastet hundreder af milliarder dollars i bankerne. Resultatet er arbejdsløshed og tvangsaktioner.
Hvad nu?
Obama har svigtet de tusinder af aktivister, som troede og håbede på forandring. I stedet er højrefløjen blandt republikanerne, kaldet “tea party“, gået i offensiven med nyliberal og racistisk politik.
Mange græsrødder i USA ved nu godt, at Obama ikke vil indfri forventningerne, men er bange for at kritisere Obama, mens han bliver angrebet fra højre.
Der er dog også små lyspunkter: Protesterne mod Gaza-krigen, protesterne mod de racistiske immigrantlove i Arizona, en bølge af universitetsbesættelser, især i Californien.
Se også:
SAA 299: BP-oliekatastrofen: Regering og olieindustri hånd i hånd
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed