Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 299 – 15. juli 2010 – side 10

BP-oliekatastrofen

Regering og olieindustri hånd i hånd

Jørn Andersen

Obama 2. april: “I dag er olieboreplatforme generelt ikke årsagen til oliespild. De er teknologisk meget avancerede.“ Udtalelsen kom kun 18 dage før eksplosionen på Deepwater Horizon.

Siden har den udviklet sig til den absolut værste miljøkatastrofe i USA’s historie. Det skønnes nu, at 25-30.000 tønder olie om dagen strømmer ud i Den mexicanske Golf. Det svarer til en Exxon Valdez-ulykke hver 8.-10. dag. Exxon Valdez-ulykken i 1989 ved Alaskas kyst var det hidtil værste olieudslip i USA.

BP skjuler katastrofen

Der er tale om skøn. BP forhindrer aktivt tilsynsførende teknikere i at overvåge ulykkens udvikling. Og forhindrer, ofte med myndighedernes hjælp, journalister og forskere i at komme tæt på ulykkesstedet.

De giftige opløsningsmidler, BP spreder i tonsvis, er med til at skjule omfanget af katastrofen ved at sende olien væk fra overfladen. Skaden på dyre- og planteliv bliver ikke mindre, kun mindre synlig. Og gør det meget sværere at samle olien op eller bare inddæmme den.

Resultat: BP slipper for billeder af store olie-søer i pressen – og håber på at slippe nogle milliarder billigere i erstatning.

Systematisk kynisme

Antallet af oliespilds-ulykker stiger foruroligende. Siden 1964 er 330 ulykker i Den mexicanske Golf betegnet som “betydelige“. Heraf er halvdelen sket inden for de seneste 10 år – dvs. i Bush’s og Obamas periode.

Der er især to årsager til dette. Den ene er, at de lettilgængelige oliekilder er ved at være udtømte. Derfor henter man nu i stigende grad olie fra mindre tilgængelige steder.

I Canada, som er USA’s største olieleverandør, sker det gennem de berygtede tjæresands-udvindinger. Her sprænges kæmpestore bjergområder i stumper og stykker og efterlader månelandskaber af ufrugtbar natur.

Samtidig stiger antallet af dybhavs-boringer. Alene i Den mexicanske Golf er der foretaget over 50.000 boringer.

27.000 af disse boringer er opgivet som i øjeblikket uprofitable, mange af dem uden at være forsvarligt lukket. Olieindustrien ignorer systematisk reglerne, uden at regeringen griber ind.

Jo mere jagten på den sidste olie intensiveres, jo flere ulykker og miljøkatastrofer vil vi se. Og jo mindre tilbøjelige vil regeringerne være til at håndhæve miljøkrav til olie-industrien.

Fx stammer Obama-citatet øverst fra fremlæggelsen af en plan for en massiv udvidelse af antallet af dybhavsboringer omkring USA’s kyster.

Det er ikke kun af hensyn til klimaet, at vi skal kræve omstilling til vedvarende energi – nu!

Ræven vogter gæs

Den mere direkte grund til ulykkerne er, at det bogstaveligt talt er olieindustriens folk, der står for regeringens tilsyn med olieindustrien.

Tilsynet ligger hos indenrigsministeriets Minerals Management Service (MMS). Randall Luhti, MMS-direktør i Bush-årene, er nu præsident for National Ocean Industrial Association (NOIA), en af olieindustriens mange lobby-organisationer. Hans forgænger som NOIA-boss var Tom Fry, chef for MMS under Clinton administrationen.

Obama lovede et stærkere tilsyn med olie-industrien – men udpegede Ken Salazar, en af olieindustriens kæledægger, som indenrigsminister og øverste politisk ansvarlige for tilsynet. Hans viceminister, Sylvia B. Baca, kom direkte fra BP efter en post i Clinton-administrationen.

De åbne svingdøre mellem industri og tilsyn betyder, at ingen er interesserede i at komme i alvorlig konflikt med olieindustrien, hvor de kan forvente at få højst vellønnede stillinger.

Flere ulykker på vej

Obama-regeringen vil have mere olie. Derfor fedter den for olieindustrien. Olieindustrien er verdens mest magtfulde industri. Derfor kan den ignorere miljøkrav og forhindre offentligt tilsyn.

Det eneste positive ved Deepwater Horizon-katastrofen er, at mange nu begynder at få øjnene op for, hvordan samspillet mellem regering og industri truer mennesker og miljø.

Den slags ulykker og miljø-ødelæggelser er dagligdag i fattigere lande, men er sjældent i stand til at nå medierne i det globale Nord.

Se også:
SAA 299: Den økonomiske krise: Et nyt kapitel i klassekampen
SAA 299: Det mener vi: Teaterhær eller klassekamp?
SAA 299: Obama

Flere artikler fra nr. 299

Flere numre fra 2010

Se flere artikler om emnet:
USA internt efter 1990
Miljø

Se flere artikler af forfatter:
Jørn Andersen

Siden er vist 2587 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside