Socialistisk Arbejderavis
Nr. 302 – 1. oktober 2010 – side 9
De kommunale nedskæringer
Store protester i København
Jakob L. Krogh
Budgettet i Københavns kommune blev ikke så dårligt som budget-udspillet. Men det kommer stadig til at ramme børnefamilierne. Det indeholder bl.a. takststigninger i daginstitutionerne på 62 mio. kr., svarende til ca. 120 kr. for et barn i vuggestue. Alligevel skal der stadig spares 120 millioner på børnene.
Besparelserne var helt unødvendige. København er en kommune med luft i økonomien. Enhedslisten fremlagde et budget, hvor Københavns kommune kunne bruge yderligere 500 millioner kr.
Planen kunne gennemføres uden at bryde med regeringens serviceloft (der sætter loft over kommunernes samlede forbrug), fordi der skæres så massivt ned i mange andre kommuner. S og SF har flertal alene og er ansvarlige for nedskæringerne.
Brug for en enig og kæmpende fagbevægelse
LFS, BUPL, Socialpædagogerne Storkøbenhavn og Københavns forældreorganisation, KFO, havde sammen med en række andre organiseret demonstration 26. september mod nedskæringerne, som 3.000 deltog i.
Om det var det, der fik stoppet nogle af nedskæringerne, er svært at sige. Men det er klart, at flere og mere vidtgående protester havde været nødvendige for at stoppe alle nedskæringerne. Der har i en årrække været nedskæringer på det pædagogiske område i København.
En af forhindringerne for en videre kamp er uenighed mellem LFS og BUPL om klyngeledelse, der indebar en besparelse på 93 millioner. LFS valgte at støtte besparelsen.
Det har ført til, at de to fagforeninger har brugt mange ressourcer på at kritisere hinanden i stedet for at stå sammen om at afvise alle besparelser. De eneste sikre tabere i striden mellem fagforeningerne er medlemmerne, børnene og deres forældre.
Se også:
SAA 302: Unge ta’r ansvar
SAA 302: Det mener vi: Fagbevægelsen må tage ansvaret på sig
SAA 302: De kommunale nedskæringer: Nej til højere kommunal skat – nej til nedskæringer
SAA 302: De kommunale nedskæringer: Kommunal ulighed
SAA 302: De kommunale nedskæringer: Nedskæringskampen i Århus
SAA 302: De kommunale nedskæringer: Skolelukninger i Odense Kommune
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe