Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 306 – 13. februar 2011 (Kun online)

Stemmer fra Egypten

”Egypterne har sat en side i historiebøgerne”

Sameh, en egyptisk socialistisk, talte med Socialist Worker fra Cairo fredag aften:

"Dette er et utroligt øjeblik, at slippe af med Mubarak og Suleiman på én gang. Alle er på gaden, bilhornene tuder, folk danser.

Hæren vil være under enormt pres for at give efter for kravene fra massebevægelsen.

Folk vil ikke acceptere noget mindre end frihed og demokrati.

I dag er en utrolig dag. Vi har sat en side i historiebøgerne.

Da Mubarak sagde, at han ville fortsætte, var der en enorm vrede i gaderne. Folk ønskede at give et sidste skub. De var parate til at dø for at vinde denne revolution.”

”Vi vil have valg nu”

Mohammed, en egypter, der bor i London, sagde til Socialist Worker, mens han fejrede Mubaraks fald uden for den egyptiske ambassade i London fredag aften:

"Du kan ikke forestille dig, hvordan det føles. Der var så mange rygter før Mubaraks tale i torsdags om at han ville træde tilbage – og så gjorde han det ikke.

Hver eneste egypter har nu en fornemmelse for politik.

De føler, at denne kamp ikke kun er for befolkningen i Egypten, eller Afrika, eller Mellemøsten – men for alle, der har støttet os, alle i hele verden.

Folk var så vrede fredag morgen over, at Mubarak ikke var gået.

Kampen om de statslige tv-stationer og omkring præsidentpaladset viste, at bevægelsen ikke ville forsvinde.

Vi ønsker ikke et kup. Vi ønsker ikke, at militæret står for en overgangsregering.

Vi ønsker en civil regering og øjeblikkelige valg.

Vi ønsker, at hæren skal beskytte revolutionen, men ikke danne regering.

Vi må vente og se hvad der sker, men det er en virkelig stor dag.”

”Vi bragte arbejderne ud – og regimet brød sammen”

Tarek Mustafa, kasserer i den uafhængige fagforening for ejendomsskatteopkrævere (RETAU):

”Mubaraks afgang har åbnet døren for fagforeningsfrihed.

I så mange år har vi gjort det alene, kæmpet mod en politistat, og alle de officielle fagforeninger var redskaber for regeringen.

Nu vil vi have frie fagforeninger, ytringsfrihed og frihed for politiske partier.

Da vi gik ud til arbejderne, var det et vendepunkt i denne revolution.

Vi gik til fabrikker og kontorer og vi fortalte folk sandheden. Vi bragte arbejderne på gaderne – og regimet brød sammen.”

”Vi er fyldt med stolthed”

Attera Ahmed studerer på University College London:

"Jeg har levet hele mit liv under et korrupt og undertrykkende regime. Man kunne ikke tale, udtrykke en mening eller protestere.

Jeg er så stolt og glad for, at jeg tilhører denne generation. Vi var en flok drømmere, der troede på et bedre Egypten.

Før jeg rejste, deltog jeg i protesterne for Khaled Said, den unge mand, der blev slået ihjel af politiet sidste år, efter at han nægtede at vise sit ID.

Vi holdt stille protester hver fredag. Vi blev skubbet rundt og chikaneret.

De styrede Egypten med frygt – men min generation havde modet til at se døden i øjnene.

Alle de martyrer, der døde, styrkede revolutionens ild. Nu er vi fyldt med selvtillid, værdighed og stolthed.

De vil forsøge at standse revolutionen. Enhed er så vigtigt nu.

Min søster ringede fra Tahrir-pladsen. Hun sagde, at alle krammede hinanden, og jeg kunne høre al jublen i telefonen.”

Oversat fra Socialist Worker (UK), særnummer 2238a, 12. feb. 2011:
http://www.socialistworker.co.uk/art.php?id=23883

Se også:
SAA 306: Mubarak er gået – tvunget væk af folkeligt oprør. Men Mubaraks regime er stadig ved magten
SAA 306: Egypterne har ændret historiens gang
SAA 306: Diktatoren, som revolutionen væltede

Flere artikler fra nr. 306

Flere numre fra 2011

Se flere artikler om emnet:
Egypten

Siden er vist 3086 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside