Socialistisk Arbejderavis
Nr. 307 – 7. marts 2011 – side 2
Det mener vi
Nye muligheder for socialister
I Benghazi, Libyens næststørste by, har et revolutionsråd taget magten. Rådet består af ledere af opstanden, personer befolkningen stoler på, repræsentanter for de oprørske hærenheder og stammer, ærlige dommere og andre, der har spillet en ledende rolle i opstandens første fase.
Rådet har overtaget kontrollen med statsinstitutionerne, fængsler, hær og domstole, store dele af produktionen, og det organiserer fødevareuddelingen. De fattige i Benghazi spiser bedre end før på trods af fødevaremangel, fordi maden fordeles efter behov.
Egypten
I Egypten fortsætter protesterne. Den 3. marts kunne de notere endnu en sejr, da ministerpræsident Ahmed Shafik blev tvunget til at gå.
Samtidig bliver der oprettet uafhængige fagforeninger, og der er ved at blive stiftet et nyt samlende venstrefløjsparti. Det er nødvendigt, at arbejderklassen organiserer sig, hvis kampen mod resterne af Mubaraks regime skal fortsætte. Revolutionens sociale krav er endnu ikke indfriet.
I resten af Nordafrika og Mellemøsten vokser protesterne.
Kampene spreder sig
I Wisconsin har offentligt ansatte sat hovedstaden Madison i stå og besat kongressen i protest mod Republikanernes angreb på fagbevægelsen. Det er den største styrke, den amerikanske arbejderklasse længe har vist.
I Grækenland var der den 23. februar den ottende generalstrejke på mindre end et år.
Det kommer på et tidspunkt, hvor de herskende klasser i USA og Europa frygter at miste kontrollen over Mellemøstens olie til de folkelige demokratier. Begge dele svækker magthaverne.
Ideologi
Revolutionerne i Nordafrika og Mellemøsten sætter også en ny ideologisk dagsorden i Danmark. De viser arbejderklassens magt. Det var, da arbejderklassen kom på banen, at Mubarak og Ben Ali faldt. Det revolutionære råd i Benghazi viser, at vi kan styre samfundet selv.
Oprørene viser også, at det ikke er bomber og F16-fly, der skaber demokrati, men netop folkelige oprør. Og de viser, at det ikke er muslimsk kultur, men vestligt støttede diktatorer, der forhindrer demokrati.
Krigstrommerne lyder allerede fra vore magthavere – de kalder det en humanitær intervention. De vil drukne revolutionerne i blod og sikre kontrollen med olien.
Her og nu skal vi overbevise et flertal om, at revolutionerne skal gøres færdige uden indblanding fra vestligt militær. Og hvis krigsmagerne skal stoppes – ikke kun i morgen, men for altid – skal de fjernes fra magten.
Ikke kun Mellemøsten og Nordafrika, men også i Danmark.
Se også:
SAA 307: Demonstration 2. april: Afskaf VKO
SAA 307: Anti-kapitalistiske advarsler til en ny regering
SAA 307: Udfordring for Enhedslistens venstrefløj
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe