Socialistisk Arbejderavis
Nr. 314 – 11. november 2011 – side 2
Finanslov
Enhedslistens principper?
Jakob L. Krogh
”Vi stemmer for den mindste forbedring og imod den mindste forringelse.” Sådan lød den korte forklaring, når jeg og andre Enhedslisten medlemmer under valgkampen skulle forklare de principper, der styrede, hvordan vi stemte i folketinget.
Dette princip blev slået fast på årsmødet i 2010, hvor vi besluttede at:
Enhedslisten opfordrer en ny regering til at gennemføre et markant brud, der erstatter VKO-politikken med en social, solidarisk og bæredygtig politik. En finanslov, der markerer sådan et brud, får også vores stemmer.
Men vi stemmer under ingen omstændigheder for en finanslov
- som indeholder forringelser
- som ikke indeholder markante forbedringer
- som opsummerer et års nedskæringspolitik, gennemført sammen med partier til højre i salen.
Siger ét før valget og gør noget andet efter
Men princippet om for den mindste forbedring og imod den mindste forringelse er glemt efter valget. Nu er kravet ikke at finanslovsforslaget må indeholde forringelser, men at det skal være socialt afbalanceret.
Om indførelsen af de nye energiafgifter siger Per Clausen fra EL’s folketingsgruppe til Politiken: “Det vil gøre energien dyrere, og det rammer de laveste indkomster relativt hårdest. Derfor er det afgørende for os, at der på andre dele af finansloven sker en omfordeling fra de rige til de fattige, så der samlet set skabes større lighed.”
VK’s politik
Det mest tydelige i finansloven er dog at S – R – SF regeringen er tro mod deres regerings grundlag. Her hed det som bekendt, at: ”Udgangspunktet for regeringen er VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand, herunder genopretningsaftalen og forårets aftaler herunder tilbagetrækningsreformen.”
Den nye regering har taget så meget udgangspunkt i VK-regeringens økonomiske politik, at de har genfremsat dens finanslovsforslag med enkelte ændringer. De er langt fra at kunne kaldes markante af den simple grund, at de hver især udgør under en halv procent af budgettet. (Se artiklen ’Løkkes finanslov genfremsat’)
Fortsættelse af politikken
De forlig som De Radikale har indgået med VKO bliver videreført. Dog forlænges dagpengeperioden midlertidigt for nogle grupper.
Men bankpakker, efterlønsforringelser og skattelettelser til de rigeste fastholdes. Der ændres heller ikke ved stadspulje reguleringen, der hvert år betyder at overførselsindkomster forringes med 0,3 %. En forringelse der har stået på siden 1990 og har medvirket til forøgelsen af antallet af fattige i Danmark.
Forhandlinger på grundlag af principper
Hvis Enhedslisten stemmer for en sådan finanslov med enkelte reelle, men mest symbolske forbedringer, som folketingsgruppen har forhandlet igennem vil det svække vores troværdighed i fagbevægelsen og de andre bevægelser, som er det eneste, der reelt kan lægge et pres på regeringen, så den fører en, der adskiller sig fra VK regeringens.
Derfor burde Enhedslistens udgangspunkt for forhandlingerne om finansloven være, at vi kan stemme for en finanslov, hvis den opfylder de krav som medlemmerne vedtog på årsmødet.
Hvis forhandlingsresultatet ikke opfylder disse krav, og Enhedslisten stemmer for bliver Enhedslisten trukket til højre af regeringen på samme måde som Socialdemokratiet og De Radikale har trukket SF til højre.
En lang tur starter med det første skridt. Hvis vi opgiver vores principper for at redde en regering, hvis grundlag er ”VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand”, bliver resultatet ikke en bedre politik i Danmark, men at det eneste parti i Danmark, der af princip altid står for en solidarisk omfordeling, mister dette princip.
Se også:
SAA 314: Løkkes finanslov genfremsat
SAA 314: Finansloven: Er Enhedslisten blevet et normalt parti: VKO minus 5 %?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed