Socialistisk Arbejderavis
Nr. 314 – 11. november 2011 – side 2
Løkkes finanslov genfremsat
Jakob L. Krogh
Finansloven skal offentliggøres og finansminister Bjarne Corydon indleder pressemødet – ikke med at præsentere flagskibet i den nye regerings politik – nej, det første konkrete Bjarne Corydon snakker om, er et kasseeftersyn.
Kasseeftersynet betyder, at finansministeriets regnedrenge har gennemgået den finanslov, som Claus Hjort, Lars Barfod og Pia Kjærsgård ville have forhandlet om, hvis de havde vundet valget. Det er den finanslov, som regeringen har ”genfremsat, af tekniske grunde”, som Bjarne Corydon sagde.
Efter ti år med borgerlig regering vælger oppositionen, når den endelig har vundet regeringsmagten, at genfremsætte den borgerlige regerings finanslov.
Det politiske indhold er også stort set det samme: “Alle vil komme til at skulle yde et bidrag – det gælder også den almindelige LO-familie”. Det var den formulering, som Bjarne Corydon brugte, om den kendsgerning, at det stadig er arbejderklassen der, skal betale regningen.
At kick-starte en motor i tomgang
Regerings flagskib er kick-starten af økonomien til 18.7 mia. kr. Det er i bedste fald fremrykninger af offentlige investeringer. De vil med andre ord gøre noget i dag, som under en VKO regering først ville være gjort i morgen. Men i langt de fleste tilfælde er det andres penge, de bruger.
Der er afsat 4,9 milliarder kroner til renoveringer af skoler, daginstitutioner og andre kommunale bygninger. ”Der er ikke noget nyt i det. Det er det, kommunerne allerede har budgetteret med. Vi finansierer det selv. Vi låner selv til det, og vi bruger selv af vores midler til det”, sagde formanden for Kommunernes Landsforening, Jan Trøjborg, der er partifælle med Bjarne Corydon og Helle Thorning.
Der er afsat 6,7 mia. kr. til energirenovering. De skal først forhandles på plads i et energiforlig. Men det bekymrer ikke Klima- og energiminister, Martin Lidegaard: ”Grunden til, at vi tør sige det, før vi har energiforliget i hus, er, at det er nogle ting, som den tidligere regering også spillede ud med. Og som vi forventer, at der er bred enighed om,” siger han til Politiken.
Derudover er der afsat 3.7 mia. kr. til renovering af almene boliger. De kommer fra landsbyggefonden.
Bjarne Corydons egen tro på at kick-starten virker, er da også begrænset. Derfor er der i finansloven budgetteret med yderligere 10.5 mia. kr. i underskud, pga. af øgede udgifter til arbejdsløse, samt en nedjustering af væksten i Danmark med yderligere 0.5 %.
Små forbedringer
Selvom de store linjer er de samme er der reelle forbedringer. Loftet over børnechecken fjernes, fattigdomsydelserne afskaffes og der gives penge til at få nogle af asylansøgerne ud af asyllejrene og U-landsbistanden hæves.
Alt sammen noget, der bryder med VKO’s fremmedfjendske politik. Da DF fik indført et loft over børnechecken, troede de fejlagtigt, at det først og fremmest ville ramme indvandrer-familier.
Dertil kommer, at uddannelsesområdet får et løft. SU-besparelserne fjernes, der gives flere penge til universiteterne, brugerbetalingen for studerende, der skal tage suppleringskurser, afskaffes. Desuden oprettes der 1500 nye praktikpladser og tidligere nedskæringer på tilskud til at sende elever på efterskole rulles tilbage.
De rige betaler også – lidt
Der er også nogle tiltag til en solidarisk finansiering. Loftet over skattefradraget for pensionsindbetalinger sænkes og en række mindre skattefradrag, som kun de rigeste kan benytte, fx skattefradrag for formueforvaltning, fjernes.
Skattefradrag for arbejdsgiver-betalte sundhedsforsikringer fjernes. Dette fradrag har været en af de måder, hvorpå staten har støttet den private sundhedssektor. Endelig er der forslaget om, at de multinationale skal til at betale en lille smule skat i Danmark.
Men den største del af finansieringen af forbedringerne, er betalt gennem øgede afgifter på almindeligt forbrug – især alkohol, tobak, slik og varme. Disse afgifter er socialt skæve.
De socialt skæve afgifter giver en indtægt på 3.6 mia. kr., hvorimod beskatningen af multinationale kun giver 0,4 mia. kr.
Fjernelsen af de mange skattefradrag giver tilsammen 1,3 mia. kr.
Hvor er forskellen?
Selvom det stadigvæk først og fremmest er arbejderne, der betaler for deres egen velfærd, betyder de ændringer, som den nye regeringen har lavet i finansloven, at den er blevet mindre usolidarisk.
Men finansloven er først og fremmest Venstre og Konservatives finanslov. “Se på beløbsstørrelserne – det er jo ikke de allerstørste udgifter og indtægter, der her rykkes rundt på,” var Michael Svarers kommentar til finansloven i Information. Michael Svarer er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
Det er en vigtig pointe. Og der er ingen grund til at tro, at det ændrer sig. Tidligere overvismand Torben M. Andersen opridsede i Berlingske Tidende forhandlings-betingelserne, da han sagde: ”reelt er det en meget lille del, der er til forhandling. Langt de fleste ting på finansloven ligger fast på forhånd”.
Konsekvensen er, at den nye finanslov ikke kommer til at betyde en ny politik, hvis vi overlader det til politikerne på Christiansborg.
Det er, som Le Monde Diplomatique beskriver d. 3. november, et fænomen der gør sig gældende i hele Europa og også har gjort det historisk. En regering med Socialdemokratiet og andre centrum-venstre-kræfter giver ikke i sig selv forbedringer.
Men det kan der komme. Det eksempel som Le Monde Diplomatique fremhæver, er den folkefronts-regering, der blev valgt i Frankrig i maj 1936. Den have ikke i første omgang sociale forbedringer på dagsorden, men en stor strejkebølge i juni samme år, pressede den til både at indføre betalt ferie og en nedsættelse af arbejdsugen til 40 timer.
S–R–SF-regeringen har heller ikke væsentlige sociale forbedringer på dagsorden, men en strejkebølge vil kunne presse den til at gennemføre sociale forbedringer.
Se også:
SAA 314: Finanslov: Enhedslistens principper?
SAA 314: Finansloven: Er Enhedslisten blevet et normalt parti: VKO minus 5 %?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed