Socialistisk Arbejderavis
Nr. 319 – 26. april 2012 – side 9
Enhedslisten
Kamp-parti eller valgparti?
Jørn Andersen
For venstrefløjen – i og uden for Enhedslisten – er spørgsmålet om vi er et kampparti eller et valgparti helt afgørende. Det kan være med til at bestemme, hvem der kommer til at betale for kapitalismens krise.
Godt 7 måneder efter valget står det ret uklart, hvad EL kan bruge den parlamentariske fremgang til. SRSF-regeringen har tydeligvis tænkt sig at fortsætte den borgerlige krisepolitik.
Ingen parlamentariske svar
Det kan ELs 12 mandater ikke ændre på. Og værre: Jo flere forlig EL indgår med denne regering, jo større er risikoen for, at EL bliver identificeret med nedskæringspolitikken.
Der er tydeligvis ikke noget parlamentarisk svar på den situation. EL kan true og stille ”ultimative krav”, men rent parlamentarisk er det tomme trusler.
Men et kampparti med 8.000 medlemmer kunne være en reel trussel mod krisepolitikken – uanset regeringens farve.
Et parti, der organiserede sine medlemmer til at opbygge modstand uden for det parlamentariske cirkus. Et parti, som diskuterede strategier for at genopbygge fagbevægelsen, strategier for den anti-racistiske kamp eller kampen mod klimatruslen osv.
Og ikke mindst et parti, som så bagefter gik ud og satte handling bag ordene. For et sådant parti ville stemmetal ikke være et mål i sig selv. I stedet kunne valgkampe og folketingstaler bruges til at støtte medlemmernes kamp udenfor.
Et parti for de 12 eller for de 8.000?
Desværre kommer der ikke svar fra ELs hovedbestyrelse om dette op til årsmødet.
Oplægget til debat om ”ELs mål 2012-16” er især på det udenoms-parlamentariske område holdt i så generelle vendinger, at ingen kan være uenige – og at det ikke får konsekvenser.
Det er ikke svært at forudsige, at vi på ELs årsmøde vil høre mange appeller om at ”styrke bevægelserne”. Men vil det blive andet end ord til at stive profilen af?
EL har mange gode aktivister, og EL vil gerne opfatte sig som et ”græsrodsparti”. Men talerne fra Christiansborg og udtalelserne på enhedslisten.dk handler meget lidt om, hvad folk selv – og Enhedslistens 8.000 medlemmer – kan gøre. De handler næsten kun om, hvad de 12 parlamentarikere gør.
Udfordring for venstrefløjen
For venstrefløjen – i og uden for EL – er kampen om ”ELs sjæl” helt afgørende. Vi vil fortsætte med at kæmpe for, at EL bliver en aktiv kraft i at opbygge modstand fra neden.
Men der er en åbenlys fare for, at vi bliver fanget i samme fælde som Rosa Luxemburg for godt 100 år siden. Hun brugte 15 år på at kæmpe om SPD’s sjæl – men undlod at opbygge et netværk af revolutionære socialister.
Så hun stod magtesløs, da SPD-flertallet endte med at stemme for 1. verdenskrig – og da modstanden mod krig og forarmelse blev til massestrejker og revolution.
Også i dag er 15 år lang tid – især under ”den dybeste krise siden 1930erne”.
Ingen kan vide, hvordan krisen vil udvikle sig. Men det er meget usandsynligt, at vi ikke, også i Danmark, inden for de nærmeste få år vil opleve større strejker eller protester for modstand mod krisepolitikken.
I en sådan situation er det afgørende med en organisation af revolutionære socialister, som ikke nøjes med parlamentariske proklamationer.
Vi har brug for en organisation med fokus på den udenoms-parlamentariske kamp. Noget som EL bevæger sig længere og længere væk fra.
Revolutionær organisation
Vi har brug for tid til at opbygge en revolutionær organisation, så vi kan træne vores evne til at agere kollektivt, når kampene bliver mere intense.
Vi har brug for en revolutionær organisation til at diskutere strategi og taktik. Og til at styrke hinanden i de mange diskussioner, vi i forvejen deltager i om krisen, om modstand og om alternativer.
At opbygge en organisation af revolutionære socialister står ikke i modsætning til at fortsætte kampen i EL. Tværtimod kan det give os en bedre base at tage disse diskussioner fra.
Denne artikel er på den ene side en opfordring til at gå med i Internationale Socialister, hvis du er enig i vores perspektiv.
Men det er samtidig også et oplæg til en bredere debat blandt revolutionære. Hvordan kan vi både tage kampen om ”kampparti eller valgparti” i EL og samtidig påbegynde organiseringen af revolutionær debat og revolutionær praksis?
Se også:
SAA 319: Rosa Luxemburg og kampen om det tyske socialdemokrati
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed