Socialistisk Arbejderavis
Nr. 321 – 1. juli 2012 – side 3
Krisen i et dansk perspektiv
Kasper Pauli Pedersen
Det skorter ikke på forslagene fra regeringen til, hvordan vi kommer ud på den anden side af krisen med skindet på næsen og endda stærkere, end da vi ramte denne. Men hvordan ser det ud, hvis man ser regeringens strategi efter i sømmene?
Regeringen kæmper for at øge arbejdsudbuddet og sikre større incitament til, at danskerne vil arbejde mere, så vi frem mod 2020 står bedre rustede, til at hoppe med på den vækstbølge regeringen spår om.
I de seneste uger, har regeringen ikke ligget på den lade side, men kæmpet bravt for at sikre sig et flertal for en skattereform, der skal hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat, hvilket der lægges op til skal finansieres af folk på overførselsindkomst.
Intentionerne i regeringens skatteudspil og håndtering af krisen, står i direkte modsætning til den virkelighed almindelige mennesker står i, således er ledigheden hos 3F’s medlemmer fortsat skyhøjt med 11,3 procent, og der er ikke udsigt til, at dette ændres.
En del af de ledige kan se frem til i 2013, når den midlertidige forlængelse af dagpengeperioden udløber, at være iblandt de 19.000 personer der hvert år, vil falde ud af dagpengesystemet.
På trods heraf, finder regeringen det dog stadig mere aktuelt at diskutere skattelettelser til de rigeste og øget arbejdsudbud, finansieret af netop de arbejdsløse.
Hvorfor er det tilfældet, kunne man med rette spørge?
Forklaringen skal findes i regeringens egen 2020 plan ”Danmark i arbejde”. I planen forventes det, at beskæftigelsen øges med 180.000 personer, når planen er fuldt indfaset i 2020, men laver man et nærmere virkelighedstjek på den ambition, viser det sig, at det er ren ønsketænkning.
Planen ligger ikke op til, at der skabes flere jobs i den offentlige sektor, her har man indgået en aftale med KL, der fortsat holder kommunerne i et jerngreb og vil resultere i fyringer, hvilket lader tilbage, at det eneste der angiveligt aktivt gøres for at skabe jobs, er at øge arbejdsudbuddet og bede til bedre konjunkturer.
Regeringen forudsætter dermed, at det øgede arbejdsudbud af sig selv omsættes til øget beskæftigelse. Strategien og regnemodellen bag er dream-modellen, det er samme model VKO benyttede, og denne mødes af kritik blandt flere økonomer og professorer heriblandt Jesper Jespersen og Henrik Herløv Lund, fordi dens kalkuleringer for det første er usikre, og for det andet overhovedet ikke tager højde for de problemstillinger, som en krise fører med sig.
En strategi, der i resten af Europa ikke kan findes evidens for virker, i hvert fald ikke i overensstemmelse med det regeringen forsøger at sælge den på. Det der derimod er ret stor sandsynlighed for, når man hæver arbejdsudbuddet betragteligt, og dette også rammer dagpengemodtageres rettigheder, er på sigt, at sådanne stramninger presser lønnen, med deraf følgende faldende købekraft som konsekvens.
Dette fordi, at usikkerheden hos arbejderne vil resultere i, at man står model til mere, heriblandt lønnedgang, for at beholde sit job. Således kan man se på en undersøgelse foretaget blandt 1600 privatansatte HK’ere, at hver fjerde svarer, at de frygter at miste deres job – og dette med god grund, da 57 procent af medlemmerne har oplevet fyringer inden for de sidste to år.
Det er derfor en ond selvforstærkende cirkel, der kun ser ud til at blive værre, hvis man som regeringen, fører mere af den samme nyliberale politik som den foregående.
Danmark i dag kan meget vel blive morgendagens Grækenland, hvis ikke fagbevægelsen og arbejderne mobiliserer modstand mod den nyliberale og asociale politik.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe