Socialistisk Arbejderavis
Nr. 322 – 17. august 2012 – side 13
Anmeldelse
En rundtur i Egyptens arbejdsmarked fyldt med helte og skurke
Anders Bæk Simonsen
Anmeldelse: Egypten på Vej mod Demokrati – Arbejdsmarkedets betydning for Det Arabiske Forår. Ulandssekretariatet LO/FTF. Informationens Forlag.
Den danske fagbevægelse har givet et meget vigtigt bidrag til forståelsen af den egyptiske revolution ved at samle en række journalister og eksperter, som beskriver forløbet op til, under og efter revolutionen, med særligt fokus på udviklingen i arbejdsmarkedet.
Bogens forord er ganske lovende; man vil med bogen fortælle en ”anderledes historie om Det Arabiske Forår”, hvor fokus er ”den egyptiske arbejders kamp for grundlæggende rettigheder”.
Det er altså ikke historien om Twitter- eller Facebook-revolutionen, som vi ellers møder i dagspressen – og tak for det. Intentionen er her, et forsøg på at beskrive det ”forarbejde” til revolutionen, som var påbegyndt mange år tidligere.
De aktuelle kræfter i Egypten
Det første kapitel tager os rundt til forskellige aktører, der har vidt forskellige dagsordner med Egypten.
Vi møder bl.a. småbonden Magid Abu, der har været initiativtager til organisere 3 mio. landarbejdere.
Allervigtigst er måske fortællingen om den forræderiske rolle landsorganisationen for de statslige fagforeninger (ETUF) havde under revolutionen. Formanden for ETUF, Hussein Megawer, er i dag anklaget som hovedansvarlig for ”kamelslaget”, der førte til dusinvis af døde og hundredvis af sårede demonstranter.
Skilsmissen
Det næste kapitel har nuanceret min forståelse af de interne konflikter i det gamle regime.
Der beskrives her, hvordan et slæng omkring Mubaraks søn (Gamal Mubarak) har været for kåde i deres privatiserings-iver af statslig ejendom, så de på et tidspunkt (og særligt med privatiseringen af landets største stålværk) stødte sammen med militærets interesser.
Udviklingen i den revolutionære proces har tydeliggjort, at mens ”Revolutionen og hæren var én hånd” når det gjaldt om at fjerne Mubarak, har de modstridende interesser når det gælder sociale og demokratiske rettigheder.
De nye mod de gamle
Det mest eksplicitte fokus på fagbevægelsen finder man i Eva Plesners to kapitler.
Hun tager os væk fra sensationen på Tahrir og ud til industribyen Mahalla i december 2006, hvor 24.000 tekstilarbejdere besatte deres fabrik for at få udbetalt en lovet bonus og i frygt for, at også denne fabrik skulle privatiseres for en slik.
Modstanden personificeres i den 45-årige syerske og mor til fire, der helt uvant valgte at risikere liv og lemmer og bakke mændenes tavse og skræmte protest op, ved at mobilisere hendes 700 kvindelige kollegaer. Et træk der fik protesterne til at vokse.
Eva Plesner tager os videre til Cairo i slutningen af 2008, hvor en 3 månedens lang strejke blandt skatteopkræverne munder ud i, at 10.000 af dem blokerer finansministeriet i en 10 dage lang sit –in. Det medfører dannelsen af den første frie fagforening, som regimet ser sig tvunget til at anerkende og forhandle med.
På et mere overordnet plan tydeliggøres kampen imellem den gamle statslige, faglige landsorganisation: ETUF, og landsorganisationen for de nye uafhængige fagforeninger: EFITU.
Opbakningen til det gamle ETUF samler regimet og Det Muslimske Broderskab på den ene side overfor de revolutionære og de bevidste lag af arbejdere på den anden side, som organiserer sig i EFITU.
En svagt redigeret afslutning
Bogens sidste to kapitler er hver især gode, men er placeret uheldigt. Det sidste kapitel tegner et historisk overblik over fagforeningernes historie i Egypten og befolkningens lange bitre kamp for faglige rettigheder belyses. Desværre fremstår mange af oplysninger og pointer som gentagelser, hvis man har læst de andre kapitler.
Før det møder man et atypisk kapitel fyldt med tal og tabeller fra organisationer som Verdensbanken, EU og FN der tegner et demografisk og økonomisk billede af landets arbejdsmarkedet.
Det giver et ret fint indblik i omfanget af de udfordringer, som enhver regering vil stå overfor i den kommende tid, hvad angår hensynet til statens finanser og valutareserver, fattigdom og en voksende ung (og stor) arbejdsstyrke, der desperat mangler jobs.
Kapitlet kunne med fordel være placeret som bogens indledning på bekostning af et af de tre forord.
Alt i alt er det dog en absolut anbefalingsværdig bog for enhver, der ønsker at få en bedre forståelse af den egyptiske revolution, og et must for socialister, der ønsker at få mere viden om den egyptiske arbejderklasse og et persongalleri på helte og skurkene i den egyptiske revolution.
Se også:
SAA 322: Egypten: Revolutionen, Broderskabet og militærrådet
SAA 322: Syrien: Assad-styret i 11. time?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed