Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 325 – 14. december 2012 – side 8

Enhedslisten og dagpengekravene, der blev væk

Hans Jørgen Vad

I maj var der stor enighed, da Enhedslistens årsmøde besluttede en ambitiøs dagpengekampagne, fordi de nye dagpengeregler skal træde i kraft 1. januar 2013.

Fordi titusinder her begynder at falde ud af dagpengesystemet, var det en særlig pointe, at kampagnen skulle løbe frem til marts.

På årsmødet blev det også vedtaget, at de to centrale krav var at fastholde dagpengeperioden på fire år og genoptjeningsperioden på et halvt år.

Det viste sig snart, at der var en langt bredere basis for denne kampagne end mange havde forstillet sig. Fx bakkede to landsdækkende tillidsmandsmøder (Horsens, 1. juni og København, 15. juni) op om kravene, som der også var stor sympati for blandt regeringspartiernes medlemmer – ja selv hos de Radikale var flertallet imod de nye regler.

Kulminerer i midten af august

Skatteforliget gav lige før sommerferien Enhedslisten en voldsom fremgang samtidigt med, at folketingsgruppen markerede sig i klar opposition til regeringen.

Derfor var der store forhåbninger til kampagnen, og specielt i første halvdel af august opnåede dagpengespørgsmålet et sådant momentum, at det for alvor begyndte at presse regeringspartierne.

Det var dengang Margrethe Vestager udtalte det berømte “Sådan er det” om at tusinder vil miste deres indtægt pr. januar. En markant kritiker af denne arrogance fik på få dage over 40.000 ‘likes’ på hendes politiker-side på Facebook – som i øvrigt kun ‘likes’ af 35.000.

Det sket i midten af august, efter at Politiken den 13. havde meldt om kraftige rumlerier i både SDs og det radikale bagland, og den 16. august på lederplads kundgjorde, at “Regeringen svigter de arbejdsløse.”

Enhedslisten bakker ud i stedet for at bakke op

Men det gjorde Enhedslisten desværre også. For i stedet for at bakke op bag utilfredsheden i regeringens bagland, begyndte folketingsgruppen at bakke ud på dagpengespørgsmålet, hvilket skete i flere tempi.

Først og fremmest skete det ved, at dagpengekravene blev omformuleret til, at “Ingen må falde ud af dagpengesystemet uden et tilbud om job eller uddannelse.” Noget som udadtil blev solgt som mere radikalt end fireårs-kravet, nemlig som en “tidsubegrænset dagpengeret”, hvis staten ikke kunne leve op til dette.

Men det var åbenbart kun et spil for galleriet, for et internt notat fra den 16. august viser, at alternativet kun var at “fastholde deres dagpengeret gennem en forlængelse på 1 år”. Altså en moderation af den toårs-forlængelse, som årsmødet vedtog, og det stik modsatte af “tidsubegrænset”.

Men ikke nok med det, for den 22. august fremgik det i tv-avisen, at Enhedslisten slet ikke vil “gøre en længere dagpengeperiode til et krav ved finanslovsforhandlingerne” og “dermed undgår Enhedslisten en direkte konfrontation med regeringen”.

Selv om Enhedslistens pressesekretær afviste denne udlægning på Facebook og lovede et dementi, kom det desværre aldrig – hverken i tv-avisen eller andre medier. Selv ikke på Enhedslistens hjemmeside var der vilje til at rette det. Så fejl eller ej, så fik det lov til at stå uimodsagt i offentligheden.

Den faglige venstrefløj opgiver også

Men også den faglige venstrefløj opgav kravene – ironisk nok den 17. august, altså dagen efter Politiken kritiserer regeringen for at “svigte de arbejdsløse”.

For her vedtog “Den lokale fagbevægelse” en udtalelse, hvor kravet om at tilbagerulle dagpengeforringelserne var røget ud, selv om man enige om det fra før ferien. Det er her man skal finde årsagen til den passive indstilling på tillidsmandsmødet den 28. september og til demonstrationen den 2. oktober.

Enhedslisten kritiserede efter finanslovsforliget i november LO-toppens passivitet som årsagen til, at vi ikke kom igennem med dagpengekravene. En helt berettiget kritik – men på et særdeles malplaceret tidspunkt!

Hvorfor kom den kritik ikke i august-september, hvor det var muligt at påvirke situationen? Fx i de hektiske dage, hvor fem forbund vaklede mht. at støtte den 2. oktober. Her forblev Enhedslisten nemlig tavs.

Finanslov og fornyet dagpengekampagne – uden krav!

Det er velkendt, at Enhedslisten ikke fik dagpengeforbedringer ved finansloven, så derfor fik alle travlt med at forsikre hinanden om, at nu måtte vi igen op på hesten.

Det skulle ske med en intensiveret dagpengekampagne “i et nyt gear”, og den 4. november vedtog Enhedslistens Hovedbestyrelse (HB), at “Der udarbejdes en plan for, hvordan en mere langsigtet kampagne for en ændring af dagpengeregler m.m. kan sættes i værk. Denne opgave skal forankres i HB.”

Men det var desværre ikke det, der skete på HB-mødet den 8. december – langt fra! For det mest vidtgående konkrete krav i kampagnegruppens forslag til en “langsigtet plan” var “endnu en midlertidig løsning, minimum frem til finanslov 2014”.

Og selv om der blev stillet et ændringsforslag om, at regeringen skal tilbagerulle “dagpengereformen, så fire års dagpengeret og et halvt års genoptjeningsret genindføres”, blev det på kampagnegruppens anbefaling afværget efter en 8-8-afstemning (i HB bortfalder forslag, hvis der er stemmelighed).

Det var første gang, at HB direkte afviste de to hovedkrav, som vi vedtog på årsmødet. Vel at mærke uden at vedtage nye, måske bedre krav. Ja ikke en gang en plan for at vedtage nye krav kunne det blive til, da det i en anden vedtagelse med kampagnegruppens anbefaling blev overladt til folketingsgruppen – i øvrigt uden en tidsfrist.

Det er lidt surrealistisk i lyset af, at HB i august vedtog en kampagneplan, som otte gange taler om en ‘ændring af dagpengereglerne’. Her 16 uger efter er der ikke én, der kan besvare spørgsmålet: Ændring til hvad?

Rent kampagneteknisk kan en ledelse ikke sende medlemmerne ud i en kampagne uden at kunne forklare: For hvad?

Et demokratisk og politisk problem

Lige så stort er imidlertid det demokratiske problem i, at en hovedbestyrelse omgår en årsmødebeslutning uden nogen form for debat eller politisk begrundelse. Dertil kommer det politiske problem, som det er et fjerne to krav, der lever op til alle de kvaliteter, som man kan kræve i en kampagne:

  1. Kravene giver en konkret økonomisk løsning for titusinder, som vil miste deres dagpenge.
  2. De er lette at finansiere og koster kun 3 mia. Et lille beløb ift. de 12-14 mia. der spildes på tåbelige aktiveringsordninger.
  3. Det er af afgørende betydning for styrkeforholdene, at folk ikke tvinges ud af a-kasserne og dermed fagforeningerne.
  4. Kravene har også en klar faglig forankring, som fx den massive opbakning fra tillidsfolk i Århus viser, hvor 750 har skrevet under på dem.
  5. De er enkle og lette at forstå, og har derfor en stærk folkelig opbakning.

Og i forlængelse af alt dette forekommer det også uholdbart, at de kan blokeres med kun otte stemmer på et amputeret hovedbestyrelsesmøde – kun et par uger før tusinder begynder at falde ud.

Så uholdbart, at de aktive nok i første omgang bare skal ignorere det. Men på længere sigt er det afgørende, at Enhedslistens ledelse og folketingsgruppe kommer tilbage på sporet.

Se også:
SAA 325: Fakta om finansloven
SAA 325: Venstrefløjen efter finansloven
SAA 325: Dagpengeprotesterne spreder sig

Flere artikler fra nr. 325

Flere numre fra 2012

Se flere artikler af forfatter:
Hans Jørgen Vad

Siden er vist 1972 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside